GEERT WILDERS

Politikeren i Amsterdams Byret. Foto: AP.

Den hollandske politiker er en kontroversiel figur i hollandsk og europæisk politik.

Han blev i 1997 første gang valgt ind i det hollandske parlament for VVD-partiet.

I begyndelsen af 2000'erne kom han i fokus i forbindelse med den politiske debat om islam i Holland. Efter drabet på filmmageren The van Gogh - manden bag filmen 'Submission' - i 2004 erobrede Wilders scenen som en indædt kritiker af islam, som han betegner som en 'facistisk ideologi'.

Han forlod VVD i protest mod partiets støtte af et tyrkisk EU-medlemsskab og grundlagde sit eget parti, Frihedspartiet.

Han har forlangt koranen forbudt og produceret den islamkritiske film 'Fitna', der fletter korancitater sammen med billeder fra islamisters terrorangreb.

I 2009 blev han afvist, da han skulle besøge Storbritannien, fordi besøget kunne forstyrre den offentlige orden.

En hollandsk domstol har nu frifundet ham for at opvigle til had mod muslimer.

Kilde: Encyclopaedia Britannica

Selv om den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders udsagn om islam kan have stødt nogle, så falder de inden for den tilladelige, politiske debat.

Det fastslår en domstol i Amsterdam, der frifinder ham for at tilskynde til had og diskrimination mod muslimer.

Retten skulle tage stilling til fem anklagepunkter i sagen mod den hollandske parlamentspolitiker.

Geert Wilders var anklaget for i fem tilfælde bevidst at have krænket muslimer og for at have opfordret til diskrimination og had mod muslimer ved at udtale sig nedsættende om muslimer og islam.

LÆS OGSÅKaos-sag mod Wilders begynder forfra

Han har da heller ikke lagt fingrene imellem, når han har udtalt sig om religionen. Wilders har kaldt islam fascistisk og sammenlignet Koranen med Adolf Hitlers bog 'Mein Kampf'.

Profeten Muhammed betegner han som en »syg pædofil«, mens muslimer i Holland efter hans mening er en fortrop af kolonister med et bestemt mål, at »omdanne Nederlandene til en provins i den islamiske superstat Eurabia«.

Blandt de udtalelser, der ifølge hollandsk radio er anført i anklageskriftet, er hans udsagn om, at: »Islam er en voldelig religion« og om, at en Koran, hvor alle de hævnlystne afsnit var fjernet, ville være på størrelse med et Anders And-hæfte.

Anklagemyndighed ville ikke rejse sag
Han blev anmeldt efter premieren på 'Fitna', hvor Wilders klippede optagelser af muslimske terrorangreb og imamers hadprædikener sammen med citater fra Koranen.

STRID.  Retssagen er fulgt tæt i Holland, hvor den blandt andet er sendt direkte i tv. Her en demonstrerer Wilders' støtter med plakater med tekster som »Frihed ja, islamisering nej« og "Wilders Akbar" - Wilders er stor på arabisk. Foto: Ap. Anklagemyndigheden afviste anmeldelsen med henvisning til, at Wilders som politiker skulle have lov at udtrykke sine holdninger.

Imidlertid pålagde en dommer efter klager fra antiracistiske aktionsgrupper anklageren at rejse sag.

»Det ikke blot er en ret, men en pligt for hvert frit menneske at tale mod enhver ideologi, der bringer friheden i fare«, lød Geert Wilders' reaktion.

LÆS ARTIKELImam: Halshug »den satan« til Wilders

Wilders fandt, at det ikke alene var hans ret til at tale, der blev presset af retsvæsenet. Sagen var - ifølge ham - også rettet mod de mange hollændere, der har stemt på ham og hans PVV-parti, der er støtteparti for den hollandske regering.

»1,5 millioner menneskers ytringsfrihed er på spil her«, meddelte han.

Hans forsvarer krævede under retssagen at kunne få lov at afhøre en række omstridte vidner, blandt dem Mohammed Boyueri, der slog filminstruktøren Theo van Gogh ihjel på åben gade.

LÆS MERELivstid til Van Goghs morder

Målet var ifølge hollandsk radio at demonstrere, at Wilders havde ret i sin karakteristik af islam.

Retten afviste dog de fleste af de vidner, forsvaret ønskede at kunne få lov at afhøre.

Anklagere og forsvarere krævede frifindelse
Under retssagen har anklagemyndigheden stillet sig på forsvarets side og forlangt en frifindelse med henvisning til, at nok var politikerens udsagn fornærmende, men de var ikke ulovlige.

Han har selv under retssagen argumenteret for, at hans bemærkninger var rettet mod islam, ikke mod muslimer.

»Lad ikke lyset i Nederlandene slukkes. Frifind mig. Politisk frihed forudsætter, at borgerne kan udtrykke deres synspunkter i samfundet«, lød hans afsluttende bemærkninger i retssagen.