Annonce
Internationalt 28. jul. 2011 KL. 23.34

Ekspert: Anders Behring Breivik er en hybridterrorist

Terroreksperten Magnus Ranstorp har læst hele den norske massemorders manifest.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Terror i Norge


22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Breivik eksisterer næsten kun virtuelt

Magnus Ranstorp

»Et ekstremt foruroligende dokument. Et enestående indblik i terroristens drivkræfter. Du kommer direkte ind i hovedet på ham. Det påvirkede mig ganske meget«, siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp.

Han har brugt dage på at gennemlæse de flere end 1.500 sider i det manifest, som den 32-årige norske terrorist Anders Behring Breivik offentliggjorde, få timer før han for en uge siden som en enmandshær satte sit angreb ind på regeringsbygninger og en politisk ungdomslejr.

»Selv om Breivik virker intelligent, er teksten mange steder infantil. Det er, som om han leger kaptajn på et rumskib. Han opfinder sig egen verden og sin egen rolle i den verden – han opfinder meningsfæller, og jo mere han gør det, jo mere virkeligt bliver det for ham. Breivik eksisterer næsten kun virtuelt«, siger Ranstorp.

LÆS ARTIKELBreiviks pralende cv var rent bluff

»Han er en hybridterrorist. Han tilslutter sig triviel antiislamisk, højreorienteret ideologi, men er samtidig et spejl af jihad-propaganda, fordi han beundrer islamisters brug af martyroperationer som vejen til at vække tilhængere«.

Skilsmissebarn
Anders Breivik er ifølge Ranstorp et produkt af forældrenes skilsmisse, computerspil og et konsekvensløst liv på internettet, tilsat personlighedsafvigelser.

Om forældrene:

»I manifestet beskriver han 1950’erne som den gyldne æra, hvor manden arbejdede, kvinden var i hjemmet, og kernefamilien var centrum. Han kredser om kernefamilien, hans personlige baggrund lyser igennem dokumentet. Breiviks egne forældre blev skilt. Hans biologiske far forsøgte at få forældremyndigheden, men tabte, og de har ikke haft kontakt, siden Anders Breivik var 15-16 år. Ifølge interview har faderen sympatier for Arbeiderpartiet, som sønnen rettede sine angreb imod. Måske var et ultimativt faderopgør en del af det«.

DOKUMENTATIONBreiviks manifest(pdf - politiken.dk har valgt kun at linke til den første del af manifestet)

»Breivik går i sit manifest voldsomt til angreb på sin stedfar, som han hævder levede med prostituerede i Thailand og smittede hans mor med genital herpes; på sin søster for løsagtigt sexliv – og på venner, fordi de har for mange partnere«.

Om computerspillene:

»Han spillede ’World of Warcraft’ intensivt gennem et helt år, og det har præget ham voldsomt. Han konstruerede en militær verden, han opfandt medaljer og gav dem til sig selv, han førte sit computerspil over på virkeligheden, lod sig fotografere i selvskabte uniformer, konstruerede helt igennem sin egen verden«.

Et fejt liv
Om livet på internettet:

»Han levede online, gav sig til kende på blogs, og det kan være et meget fejt liv, fordi han selv kunne vælge, hvem han ville svare; han kunne undvige diskussioner, hvis det passede ham. Samtidig afslører manifestet, at han har ekstremt svært ved at tænke kritisk, sammenholde fakta og analysere dem – se en sag fra flere sider. De ting, han har valgt at tro på, sluger han råt«.

Om personligheden: »Manifestet handler fantastisk meget om Anders Breivik selv, og hvordan han vil sætte sig selv i scene. Han har et heroisk billede af sig selv som en udvalgt, der har set lyset, som skal dræbe for at sætte gang i den revolution, som skal vende udviklingen. Hans billede er, at verden vil takke ham til sidst«.

LÆS ARTIKELDanske modtagere af Breiviks mail er »rystede og chokerede«

»Han skriver meget om sin egen fremtræden, hvordan han går i solarium, hvordan håret skal klippes, hvilken musik han skal høre på sin iPod, mens han slår ihjel; han beskriver, hvad han vil sige i retssalen, og hvordan han ønsker sin gravsten. Han opbygger et grandiost billede af sin egen rolle og betydning«.

En ny tendens?
I de første timer efter bomben mod regeringsbygningerne i Oslo formodede Magnus Ranstorp, at der var tale om et islamistisk terrorangreb. Virkelighedens 32-årige gerningsmand kom bag på ham.

Magnus Ranstorp er som terrorforsker i dag forsigtig med at vurdere, hvad Anders Behring Breivik er udtryk for:

»Man skal tage højreekstremisme lige så alvorligt som islamisk ekstremisme, men en lang række forhold skal være til stede samtidig, for at det ender, som det gjorde i Oslo fredag. Man kan ikke ud fra dette sige, at sådan kommer terroren til at se ud i fremtiden, fordi det så meget er hans personlighed, der er afgørende«.

»Er Anders Breivik et enkeltstående trendbrud i terrorens historie? Eller er han udtryk for en ny trend? Vi ved det ikke«, siger Magnus Ranstorp.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 14.01

Forhandlingspartier: Skatteudspil er fyldt med ukrudt og bitre piller

Enhedslisten, Venstre og DF lægger op til hårde forhandlinger om skat.

Danmark
29. maj. KL. 13.24
TERRORMISTANKE. PET har pågrebet to dansksomaliske brødre, der sigtes for at forberede et terrorangreb. Arkivfoto fra en tidligere aktion mod terrormistænkte. - Foto: JENS DRESLING

Forskere: Danmark et vigtigt mål for terroristerne

Radikaliseringen kan ske meget hurtigt. Og Danmark risikerer, at terrorister nu vil gå efter almindelige mål.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien