I løbet af de næste to døgn vil et sandt mareridt tvinge politikere og finanssektoren til enighed om, hvordan gældskrisen i Grækenland skal løses.

Det vurderer økonomiprofessor Phillip Schröder fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i integrationen af europæisk økonomi.

»Det er svært at forestille sig, at der ikke opnås en form for enighed frem mod onsdag, fordi det modsatte scenarie set med økonomiske øjne er grusomt«, siger professoren.

Lover aftale onsdag
Det er EU-kommisionens formand José Manuel Barroso samt Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy der selv har stillet en løsning i udsigt senest onsdag.

LÆS MEREMerkel og Sarkozy lover omfattende aftale på onsdag

Endnu er det uklart, præcis hvilken løsning man kommer frem til, men politikere og eksperter har efterlyst en nedskrivning af Grækenlands gæld. Mere konkret florerer der idéer om at, at grækenlands långivere må opgive at få 50-60 procent af deres penge igen.

LÆS OGSÅBankerne spænder ben for EU's redning

Phillip Schröder forklarer, at det er op til de græske politikere, deres kolleger i euro-landene samt opkøberne af de græske statsobligationer at blive enige om at eftergive gælden.

»Politikerne skal have overbevist de største banker og pensionskasser«, siger Phillip Schröder.

Samtidig arbejder politikerne med en ide om at polstre bankerne ved at stille yderligere krav til deres kapitalbeholdning.

Det varmer at tisse i bukserne...
Når han forudser, at parterne formentlig bliver enige om en løsning inden torsdag, skyldes det, at han anser det modsatte scenarie som enhver økonoms mareridt.

Hvis ikke Grækenland får nedskrevet gælden vil landet formentlig træde ud af euro-samarbejdet og genindføre drakmen for at sætte seddelpressen i gang og på den måde at trykke sig til flere penge, vurderer Philip Schröder.

Han fremhæver, at det samtidig giver landet mulighed for at nedskrive værdien af landets valuta, hvilket gør det billigere for udlandet at købe græske varer og øger landets eksport.

...men senere bliver det koldt
Men det er et stort MEN. Det vil skabe inflation, som automatisk udvander drakmens værdi, forklarer Phillip Schröder og fortsætter listen af negative effekter:

»Landets enorme gæld er mestendels optaget i euro, og når drakmen står svagt over for euroen, bliver det kun endnu svæere for grækerne at betale af på gælden«.

Dermed får bankerne ikke deres penge igen, og samtidig forstærker det risikoen for, at usikkerheden omkring Grækenland smitter af på Italien, Spanien, Portugal samt Irland, der også kæmper med dårlige økonomiske nøgletal.

LÆS OGSÅGældskrise kan give Thorning sprængfarlig opgave

Selv om Phillip Schröder anser det for så grusomt et scenarie, at alle parter vil gå langt for at undgå det, vurderer han, at EU-maskineriet trods alt har det in mente.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at økonomer i EU-Kommissionen har udarbejdet en plan for, hvad de gør, hvis det skulle gå hen at ske. Situationen er så alvorlig, at EU må tage alle forholdsregler«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken