Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. feb. 2012 KL. 18.47

Santorum smed vesten og lagde salen ned

Tusinder af konservative amerikanere er samlet til konference i Washington, og i dag kommer præsidentkandidaterne forbi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Den seneste sensation i det republikanske parti sendte i dag en indtrængende opfordring til sine partifæller: Lad være med at vælge kandidaten med de fleste penge – vælg kandidaten med de bedste idéer.

»Vi vinder ikke valget med penge. Obama vil alligevel have flere penge end os. Vi vinder valget ved at have kant. Vi vinder valget med holdninger. Vi vinder valget ved at gøre Barack Obama og hans fejlslagne politik til det centrale valgtema«, sagde Rick Santorum.

LÆS MERESantorum: Obama - lyt til folkets stemme!

Han var for en gangs skyld ikke iført sin blå strikvest, men derimod jakke og slips, og blev modtaget som en rockstjerne, da han onsdag formiddag indtog talerstolen ved den årlige konservative politikfestival, Cpac-konferencen, der holdes på et stort hotel i Washington.

Holdninger på tilbud
Konferencen samler flere end 6.000 deltagere, heriblandt alle de vigtigste republikanske lobbyister, bloggere, politikere og meningsdannere.

Her er debatmøder om alt fra klima og kampagnestrategi til særlige tips for dating, når man er konservativ. Samtidig er to store sale i kælderen under hotellet fyldt med boder, der minder om Bogforum – her er det bare holdninger, ikke bøger, der er på tilbud.

I år falder konferencen netop, som den dramatiske kamp om at blive republikanernes præsidentkandidat, spidser til. I denne uge tog den ukuelige Rick Santorum fuser på hele partiapparatet, da han slog favoritten Mitt Romney i tre stater og dermed placerede sig som den vigtigste outsider i ræset.

Santorum sendte svada til Romney
Uden at nævne Romney ved navn langede Rick Santorum voldsomt ud efter sin konkurrent. Han slog fast, at republikanerne vil tabe valget, hvis de vælger en kandidat, der står bag en sundhedslov magen til præsident Obamas.

Det var direkte møntet på Romney, der som guvernør i Massachusetts gennemførte en sundhedslov, der senere blev model for Obamas landsdækkende lov.

Rick Santorum greb også fat i denne uges politiske drama i USA, nemlig en nylov, der forpligter alle arbejdsgivere til at inkludere tilskud til prævention i de sundhedsforsikringer, de tilbyder deres medarbejdere.

LÆS OGSÅSantorum satte sig på det hele i nat

Loven har bragt det konservative USA i oprør, fordi katolske arbejdsgivere ­– kirker, skoler og universiteter – føler, det er et angreb på deres tro.

»Det handler ikke om religion. Det handler om regeringens kontrol med vores liv, og det er nødt til at stoppe!«, sagde Rick Santorum og fik stormende bifald.

Bakket op af familien
Han var omgivet på talerstolen af sin familie: hustruen Karen og fem børn. De bare alle små badge med billeder af familiens yngste datter, Bella, der er blevet landskendt, fordi hun lider af en sjælden genetisk sygdom og for nylig måtte indlægges.

Senere i dag dukker Mitt Romney op på Cpac-konferencen. Han vil have en stor udfordring med at overbevise det konservative publikum om, at han fortsat fortjener deres støtte i kampen om at blive præsidentkandidat.

FACEBOOKBliv ven med Politiken