Annonce
Internationalt 13. feb. 2012 KL. 15.55

Grækerne: Hellere bankerot end redningspakke

45 bygninger i Athen er brændt ned efter gadeoptøjer.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det startede med Grækenland

Den græske gæld er vokset og vokset, og det har givet frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning.

Siden har Italien måttet indføre skrappe reformer for at redde landets økonomi og flere andre lande er i fare for at gå samme vej.

LÆS MERE Sådan opstod gældskrisen

Resignationen strømmer igennem Athens hærgede gader, hvor grækerne gør status dagen efter de voldsomme demonstrationer.

Grækerne føler sig magtesløse overfor den omfattende spareplan, som de græske politikere vedtog sent i går. Det fortæller politiken.dk's korrespondent. Med planen skal Grækenland finde 3,3 millarder euro.

Besparelserne er et krav for, at Grækenland kan få en hjælpepakken på 130 milliarder euro (964 milliarder kroner) fra EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank. Ifølge spareplanen kan grækerne blandt andet se frem til, at mindstelønnen bliver reduceret med 20 procent.

En nedbrændt by
»Grækerne føler ikke, at deres demonstrationer nytter noget, at der vil komme noget som helst ud af det. De går tavse rundt i gaderne og føler, at de er blevet påduttet de her besparelser uden at kunne stille noget op«, fortæller Martin Selsøe Sørensen fra Athen.

Grækernes magtesløshed bliver kun yderligere forstærket af byens udseende. En massakreret by, hvor marmor er brækket af søjlerne med det formål at blive brugt som kasteskyts. Mindst 45 bygninger er brændt ned - heriblandt en biograf, der var en af Athens ældste bygninger.

LÆS OGSÅAmbassadør: Athen vågner til tømmermænd

Mens brandvæsenet endnu efterslukker brandene, siver tåregassen rundt i gaderne mellem grækerne, der tavse betragter deres ødelagte by. De trækker trætte på skuldrene, for de er vant til ødelæggelserne.

»Selvom de fleste grækere ikke sympatiserer med det mindretal, der begår hærværk, så har de forståelse. De deler jo den samme smerte og følelse af håbløshed, som ødelæggelserne er udtryk for«, siger Martin Selsøe Sørensen.

»Grækerne føler sig ikke reddet af pakken, for den har bare udskudt døden lidt endnu. De ønsker sig hellere en bankerot, for selvom de får at vide, at bankerot er værre end besparelser, så føler de ikke, at det kan blive værre end nu«.

Et mærket folk
Alligevel går livet videre. Der er gang i handlen, folk køber ind og går på caféer, trafikken kører og folk tager på arbejde som om, at intet er hændt. Det er en smuk dag, og solen sender sine stråler ned over byen, fortæller politiken.dk's korrespondent.

LÆS MEREGræsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Men der er intet håb om lys forude, intet håb om, at det vil lykkes for landet, intet håb om, at besparelserne vil være de sidste. Der skal skæres - og der skal skæres meget.

»Det er en mærket by og et mærket folk. Det er endnu en dårlig dag for Grækenland, men grækerne ved godt, at dem kommer der mange flere af«, siger Martin Selsøe Sørensen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

SENESTE