Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. apr. 2012 KL. 11.52 opdateret 10. apr. 2012 KL. 12.16

Breivik erklæret tilregnelig

Den norske massemorder Anders Behring Breivik kan straffes.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Anders Behring Breivik bliver i en ny psykiaterrapport ifølge VG erklæret tilregnelig og kan dermed straffes med fængsel.

»Det indebærer, at han er vurderet tilregnelig på gerningstidspunktet«, står der i rapportens konklusion, som er den anden i sagen om den 33-årige nordmand som 22. juli sidste år dræbte 77 personer i Oslo og på øen Utøya.

Den første rapport fastslog, at Breivik var paranoid skizofren og havde været psykotisk i flere år.

De to psykiatere bag den tidligere rapport Synne Sørheim og Torgeir Husby konkluderede, at Breivik var psykotisk både før, under og efter angrebene og dermed sandsynligvis ikke var egnet til fængselsstraf.

LÆS OGSÅRapport om Breiviks psykiske tilstand offentliggøres i dag

Breivik har i et brev til norske medier skrevet, at han ikke er psykisk syg.

»At blive vurderet som utilregnelig er det værste, som kan ske og den ultimative ydmygelse«, skrev han.

Forventet
Den nye rapport er omkring 100 sider mere omfattende end den første.

Retspsykiater Henning Værøy er ikke overrasket over konklusionen.

»Det var forventet ud fra det, der er kommet ud. Nu får vi se, hvad retten vil gøre. Man vil nok bruge endnu længere tid på at finde ud af, hvorfor de to rapporter adskiller sig«, siger den norske retspsykiater, som har fulgt sagen tæt, Per Værøy, til VG TV.

De to psykiatere Terje Tørrisen og Agnar Aspaas, som står bag den nye rapport, har observeret Breivik 24 timer i døgnet i tre uger.

Øvrig bevisførelse afgørende
Når de to rapporter når frem til to forskellige konklusioner, bliver det en kamp i retten under sagen, som begynder 16. april, mener advokat Harald Stabell.

»Jeg tror, at retten i det tilfælde vil tænke, at når man har to rapporter fra sagkyndige som adskiller sig, vil den øvrige bevisførelse være afgørende«, siger han til NTB.

Opdateres