Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. apr. 2012 KL. 19.21

Sarkozy og Hollande er klar til anden runde

Socialisten François Hollande står til at slå den nuværende præsident.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Socialisten François Hollande står til at slå den nuværende præsident, Nicolas Sarkozy i første valgrunde af det franske præsidentvalg. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Hollande står til at få 28 til 29 procent af stemmerne, mens 25 til 26 procent af franskmændene har stemt på Sarkozy.

Dermed er både Nicolas Sarkozy og François Hollande videre til anden valgrunde ved præsidentvalget.

Nyhedsbureauet konkluderer dette på baggrund af resultater fra flere valginstitutters i Frankrig. Der er dog endnu ingen officielle meldinger om, hvordan stemmerne har fordelt sig mellem de to spidskandidater ved valget.

LÆS OGSÅPolitiken.dk i Paris: Franskmændene er trætte af Sarkozy

Skal kapre andre kandidaters stemmer
Valglokalerne i Frankrig åbnede i dag klokken 8.00, og de fleste lukkede klokken 18.00, undtaget i de store byer, hvor vælgerne kan sætte deres kryds til klokken 20.00. Herefter offentliggøres de første resultater.

Det franske valg består som nævnt af to valgrunder. Hvis en af første rundes kandidater får flere end 50 procent af stemmerne, bliver der ikke nogen anden runde. Men det kommer altså ikke til at ske ved dette præsidentvalg.

De to finalister skal nu forsøge at kapre flest hos de kandidater, der ikke går videre. François Hollande kan regne med massiv opbakning fra venstrefløjens vælgere, mens præsidenten får et hårdt job med at overbevise Marine Le Pens vælgere om at stemme på ham.

LÆS OGSÅ Målinger sender Hollande i front

Direkte duel i anden runde
Ifølge de første prognoser, som AFP bringer videre, ligger François Hollande altså i spidsen ved dagens valg.

Marine Le Pen fra det nationalistiske parti Nationalfronten samler ifølge disse målinger 16-17 procent af vælgerne bag sig, mens venstrefløjskandidaten Jean-Luc Melenchon kan regne med 14-16 procent. Centrumpolitikeren François Bayrou står til at få 10 procent.

Med de foreløbige målinger tyder det på, at Nicolas Sarkozy og François Hollande har samlet flere stemmer end de øvrige otte kandidater til præsidentposten.

De kan dermed se frem til en direkte duel i anden valgrunde 6. maj.

LÆS OGSÅ Præsidentvalg: Franskmændene trodser møgvejr

FACEBOOKBliv ven med Politiken