»Sidste gang stemte jeg på taberen. Denne gang vil jeg vinde«.

På sin stamcafé i Paris’ Marais-kvarter har den 69-årige komponist Jean Claude søgt ly, mens foråret for en kort stund er blevet afbrudt af et gedigent regnvejr.

Han drikker sin espresso og læser sin medbragte avis – Libération – og synes opslugt af alt andet end den verden, der løber lige forbi ham med skuldrene oppe om ørerne og jakken over hovedet for at skærme for dråberne.

Jean Claude er sikker. Når Frankrig i morgen skal vælge sin næste præsident bliver hans kryds sat ved socialisten Francois Hollande. Ikke fordi han personligt vil komme til at nyde fordel af det, tværtimod, men:

»Jeg stemmer ikke med mine penge. Jeg stemmer med min overbevisning, mit hjerte«, siger han, da han bliver revet ud af sin stille stund med avisen.

Som en fodboldkamp
Jean Claude kan ikke forestille sig at stemme på andre, og han kender heller ingen, der overvejer at pege på den konservative Nicolas Sarkozy.

»Han står for et samfund, som er præget af konkurrence, som en fodboldkamp, hvor den lille mand bliver skubbet til side af den store. Jeg hader den slags«, siger han.

LÆS OGSÅHollande slutter valgkamp som favorit

Jean Claudes mishag mod den siddende præsident står han ikke alene med.

Den 57-årige Nicolas Sarkozy er den mest upopulære præsident, der stiller op til genvalg og den første, som i det nuværende valgsystems 54 år ikke har vundet den første valgrunde, der blev afholdt 22. april.

Ikke én eneste af de målinger, der er foretaget igennem valgkampen har givet Élysée Palæets nøgler til manden, der populært går som ’bling-bling’-præsidenten på grund af sin flamboyante livsstil og som blandt andet beskyldes for at have fortolket sin rolle, som en præsident kun for de rige.

Hans tilhængere, derimod, opfatter ’Sarko’ som både effektiv og en international tung spiller, der sammen med den tyske kansler Angela Merkel i Bruxelles har udgjort en dynamisk duo med øgenavnet ’Merkozy’ i kampen for at få Europas økonomi tilbage på ret kurs ved hjælp af stramme spareplaner.

Underspillet og stålsat
På den anden side står den i nationalpolitisk sammenhæng uprøvede Francois Hollande, som både af sig selv og af andre anses som moderat, jovial og som noget underspillet sammenlignet med sin rival, men som også bag det runde ydre, betegnes som en mand, der går stålsat efter at lede sit land.

Den 57-årige Hollande er blandt andet gået til valg på at ville genforhandle EU’s spareplan, der er vedtaget af 24 lande og allerede har Sarkozys underskrift, og vedhæfte en vækstpakke, som, efter hans analyse, vil sparke gang i den europæiske maskine.

På den indenrigspolitiske bane vil Hollande hæve indkomstskatterne til 75 procent for den mest velhavende del af den franske befolkning - dem der tjener over en million euro om året - og øge den franske lærerstand med 60.000 nye lærere – et forslag som Sarkozys fløj kalder ’tosset’.

Indvandring fik hovedrolle
Et af de emner, der ligger et godt stykke nede på listen over de franske vælgeres top-prioriteter, men som alligevel har fået stor opmærksomhed i valgkampen, er indvandring.

Nicolas Sarkozy har, særligt siden nederlaget ved første valgrunde, gået efter Nationalfrontens leder Marine Le Pens 6,4 millioner vælgere gennem barsk retorik og strammerkurs.

LÆS OGSÅ Analytikere døber Sarkozy 'bokseren' og Hollande 'judokæmperen'

Men også Hollande har i de seneste dage meldt sig ind i kampen om Nationalfrontens stemmer.

Forleden slog han fast, at franskmændene med ham som præsident ikke ville se halalkød i skolekantinerne eller særlige rettigheder for muslimske kvinder og fik således talt til de venstrefløjsvælgere, som har stemt på Marine Le Pen.

Arbejdsløshed og købekraft øverst på listen
Debatten mellem de to præsidentkandidater har altså til tider ligget et stykke fra de emner, franskmændene selv betegner som de vigtigste i valgkampen: En arbejdsløshed, der har nået 10 procent, købekraft, økonomi og boligsituationen med omkring en million manglende boliger i landet.

På caféen på Rue de Rivoli i Marais-kvarteret er regnen holdt op. Valgkampen sluttede efter de franske regler i aftes, og dét med et, i Jean Claudes øjne, godt udgangspunkt:

To målinger viste i går henholdsvis 52,5 og 53 procent til Hollande og 47,5 og 47 procent til Sarkozy - den mindste margin mellem de to siden valgkampens begyndelse, der for få måneder siden lagde ud med målinger, der gav hele 60 procent af stemmerne til Hollande.

Men selv om Sarkozy haler ind på Hollande, ser det stadig ikke ud til at være nok.

»Det skal være nu. Denne gang vil jeg vinde«, siger Jean Claude.

FACEBOOKBliv ven med Politiken