Modløsheden breder sig blandt de etablerede partier i Grækenland.

To har allerede opgivet at danne regering og et tredje, det socialdemokratiske Pasok, der nu har forhandlingsretten, er ikke just optimistisk:

»Det står klart, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan nå til en løsning, men vi vil fortsætte vores bestræbelser«, siger partileder Evangelos Venizelos ifølge britiske BBC.

»Jeg fortryder intet«
Når de valgte parlamentsmedlemmer ikke at nå til enighed inden 17. maj, vil der automatisk blive udskrevet nyvalg, og de to traditionelt store partier, Nyt Demokrati og Pasok, kan da håbe på, at få de to ekstra mandater, de mangler for atter at kunne sætte sig magten.

LÆS OGSÅGræsk venstrefløjsparti opgiver forsøg på at danne regering

Spørger man folk på gaden i den græske hovedstad Athen - og det har Reuters gjort - er der dog ikke mange, der ønsker at ændre sit kryds.

Dem, der har stemt på andre end de klasisske partier, har gjort det i protest mod den den låneaftale, som Grækenland har indgået med EU, og som pålægger landet at gennemføre store besparelser. Og det vil de blive ved med:

LÆS OGSÅ Yderfløje stormer frem efter græsk valg

»Jeg fortryder intet. Jeg føler, at jeg kan forsvare min stemme, fordi de to partier, som var for låneaftalen, har været unfair overfor os i så mange år«, siger 70-årige Petros Chiotopoulos, der ejer et lille busudlejningsfirma, til nyhedsbureauet Reuters.

Han stemte denne gang på protestpartiet Uafhængige Grækere.

Besparelser i den offentlige sektor
Aftalen med EU betyder, at Grækenland får bevilget kriselån til en værdi af i alt 130 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 966,5 milliarder kroner. 5,2 milliarder af dem skulle grækerne have udbetalt i dag, men eurozonens medlemslande har besluttet at holde på en milliard af dem indtil juni, fordi de ikke mener, at Grækenland har brug for dem før.

Som kompensation for de store lån skal grækerne blandt andet fyre et stort antal kommunalt ansatte, sætte mindstelønnen ned og hæve skatterne, ellers bliver kassen lukket, og grækerne bliver smidt ud af euroen.

LÆS OGSÅValgresultaterne i Frankrig og Grækenland udløser kursfald

At andre lande på den måde går ind og blander sig i græsk nationaløkonomi, opfatter mange grækere som et brud på den nationale suverænitet.

»Vi vil gerne blive i euroen. Men vi vil være på lige fod med de andre og ikke bare slaver for nogen af de andre lande«, siger 62-årige Dimitris Nasis, der er kommunalt ansat og denne gang satte sit kryds ved et lille venstrefløjsparti.

Højreorienterede vælgere ville skabe ravage
Den store utilfredshed med Pasok og Nyt Demokrati, der siden 1974 på skift har regeret Grækenland, betød, at blandt andre det stærkt højreorienterede Gyldent Daggy stormede ind i parlamentet.

Hele syv procent af stemmerne fik partiet, der blandt andet tæller folk, som er blevet kendt skyldige for mord, og som åbenlyst har udtrykt nazi-sympatier.

LÆS OGSÅ Græsk højrefløjsparti tæller forbrydere og flugtkonge

Det er blandt deres vælgere, at man, hvis man leder godt, kan finde enkelte, som fortryder, at de har stemt, som de gjorde. En af dem er den 30 årige butiksassistent Vaia.

»Jeg ønskede bare, at de kom i parlamentet, ikke at de blev så store. Jeg ville bare have dem ind for ryste systemet«, siger hun til Reuters.

FACEBOOKBliv ven med Politiken