Det kan godt være, at lederne af henholdsvis Frankrig og Tyskland ikke er lige så farverige at følge som en vis sort, amerikansk præsident eller en omstridt italiensk eks-ministerpræsident med et stort libido.

Men når den nyvalgte franske præsident Francois Hollande og den tyske kansler Angela Merkel i dag sætter sig sammen for første gang, siden Hollande blev valgt som præsident for lidt over en uge siden, vil det være begyndelsen på et politisk makkerskab, som har stor, stor betydning for Danmark også.

Tyskland og Frankrig er nemlig de eneste her og nu, der har »muskler og vilje« til at gøre noget ved den skrantende europæiske økonomi, siger lektor i fransk ved institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen, til politiken.dk.

»Potentielt er både euroens og dermed Europas fremtid på spil«, siger han om det ansvar, der hviler på det nye, politiske makkerpars skuldre.

Sandsynlighed for endnu en pagt
»Efter det græske valg og den blokerede situation, som det har skabt, ser krisen ud til at kunne starte forfra. Markederne lurer på Europa, og der må ikke være den mindste tvivl om den politiske handlekraft. Europa er nu i realiteten Tyskland og Frankrig - med Frankrig som juniorpartner«, lyder det fra Jørn Boisen.

Det mest sandsynlige er ifølge Jørn Boisen, at begge parter utvetydigt slutter op om finanspagtens principper og mål, siger Jørn Boisen - på trods af, at Hollande i sin valgkamp erklærede, at han ville genåbne den.

Samtidig vil Hollande og Merkel sandsynligvis gå i gang med at forhandle en vækstpagt, som vil indeholde retningslinjer og konkrete tiltag for atter at skabe vækst i Europa. Hvis de ikke handler, men blot træder vande, kan det gå grueligt galt, vurderer KU-lektoren.

»Det værste scenarie er, at forhandlingerne om en vækstpagt bryder sammen. Hvis den politiske akse blokeres i en form for stilstand, samtidig med, at den græske krise bryder løs igen, er helvede for alvor løs«, lyder det fra Jørn Boisen.

Behov for en bazooka
Hans Martens, direktør for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, vurderer også, at finanspagten nok skal overleve, trods Hollandes kritik af samme - for her vil Merkel være urokkelig.

Til gengæld mener også Hans Martens, at Merkel vil være positiv over for en ny vækstpagt, hvor der investeres i eksempelvis infrastruktur for at skabe vækst.

For ham er det dog helt afgørende, at de to ledere bliver enige om at give den europæiske økonomi en ordentlig indsprøjtning og ikke vælger nogle halve løsninger. Investering i vækst er især en mærkesag for Hollande, så her skal han træde i karakter over for Merkel, mener Hans Martens.

»Hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg være bange for, at Hollande lader sig snakke af med nogle uld-i-mund-betragtninger om, at vækst også er vigtigt for at bekæmpe blandt andet ungdomsarbejdsløsheden, og vi skal være mere konkurrencedygtige og så videre. Vi har brug for action her og nu. Det drejer sig om at få fyret en kæmpe bazooka af, der virkelig imponerer markedet«, siger han.

LÆS KOMMENTAR Der er brug for en europæisk kickstart.

Forskellen mellem den afgående franske præsident og den nyvalgte franske præsident bør dog heller ikke overdrives, siger Hans Martens.

»Men man skal heller ikke tro, at Hollande er så meget anderledes end Sarkozy. Sarkozy kunne kaldes konservativ, men han opførte sig på mange måder som en socialist. Det samme gælder i Tyskland - hvis du fik en socialdemokratisk regering, ville de føre nøjagitg samme økonomiske politik som Merkel«.

Hvorvidt Merkel og Hollande så kan lide hinanden, det betyder ikke så meget. Der er for meget på spil til, at det kan få lov til få nogen betydning, mener Hans Martens.

Nærmer sig hinanden politisk
Igen er han og Jørn Boisen stort set enige. Fransk-lektoren Jørn Boisen kalder det »knap så vigtigt«, om Merkel og Hollande har god kemi indbyrdes.

»Tillid er måske et mere præcist ord end kemi: De skal stole på hinanden, og de skal kunne lave politik med hinanden, og det får de formentlig heller ingen problemer med. Hvis Merkel kom godt ud af det med Sarkozy, kan hun komme godt ud af det med mange og sikkert også Hollande«.

Hvor store er de reelle politiske forskelle imellem de to, hvis man ser bort fra strategiske udmeldinger?

»Hollande er en konservativ socialdemokrat. Han har en fortid med Keynes, men han går altovervejende ind for en liberal markedsøkonomi. Merkel er presset af valgnederlag i delstaterne og udsigten til et kommende valg, så hun føler muligvis også behov for at opbløde den strenge økonomiske politik. Det er faktisk allerede sket med store lønstigninger ved de nylige tyske overenskomster. Det vil være usandsynligt, at de ikke skulle kunne finde hinanden i et kompromis«, siger Jørn Boisen.

Hollandes hårde program
57-årige Francois Hollande tager til Berlin for at spise middag med Angela Merkel, umiddelbart efter han er taget i ed som Frankrigs næste præsident.

Herefter drager han tilbage til Paris for at holde sit første møde med sin nye regering onsdag, hvorefter han tager til Washington DC for at holde sit første møde med den amerikanske præsident Barack Obama.

I forhold til forhandlingerner om en endnu en pagt, denne gang en vækstpagt, bliver det alvor i næste uge, når EU's stats- og regeringslederes mødes til uformelt topmøde i Bruxelles.

FACEBOOKBliv ven med Politiken