»Forestil dig, at du er i dit hus, og det bliver bombet. Måske kommer en eller to personer til skade, du bløder«.

Brice de le Vingne, operationel direktør i Læger Ugen Grænser, prøver over telefonen fra Bruxelles at forklare, hvad det reelt betyder, at læger i øjeblikket ikke kan arbejde i Syrien uden at frygte for deres liv.

»I tager til skadestuen, personalet er totalt angste, måske stabiliserer de dig lidt, og så beder de dig om at forsvinde. Måske dør du af blodtab«.

»Måske overlever du og dør senere af en infektion, fordi du er hjemme og ikke på et hospital under sterile forhold«, siger han.

Læger er et legitimt mål
Og selv om eksemplet er tænkt, er det ikke grebet ud af den blå luft.

Læger Uden Grænser, der ellers er nægtet adgang til det krigsplagede Syrien, har netop gennemført en hemmelig mission i landet, hvor en kirurg og en anæstesilæge i syv dage arbejdede hemmeligt i Homs og Idlib for at assistere de lokale læger og operere på sårede syrere.

Det lille team på to mand i Syrien oplevede blandt andet at arbejde intensivt på et hospital i tre dage, hvor de opererede på 15 patienter, og så kom der en advarsel om et angreb, og på ti minutter måtte de pakke sammen og flygte. Hospitalet blev »kraftigt beskadiget« af angrebet.

LÆS OGSÅ Dansk institutleder smidt ud af Syrien

Dermed bekræfter den hemmelige mission de informationer, som Læger Uden Grænser i forvejen havde fået fra sit netværk af læger i landet: At læger bliver truet og opfattet som et legitimt mål til at ramme fjenden.

Som en af de to læger, der rejste ind i Syrien bagefter forklarede:

»At blive taget med en patient i Syrien, er lige som at blive taget med et våben«.

Kun mere sikkerhed hjælper
Og det er svært at være optimist, siger Brice de le Vingne.

»Lige nu sidder vi virkelig fast. Vi ønsker stadig at få adgang til Syrien. Og at få begge parter til at respektere hospitaler og lignende. Vi ønsker at undgå at blive truet, at de holder op med at sigte på lægefagligt personale«, understreger han.

Vil I lave flere hemmelige missioner ind i Syrien?

»Det er meget farligt, selvfølgelig. Hvis du er i en krydsild, og de ser, du er læge, så sigter de på dig. Så måske, hvis muligheden er der, men vi overvurderer ikke, hvad vi kan gøre. Og at vi sender et enkelt team ind, det hjælper i virkeligheden ikke den syriske befolkning. De er nødt til at få bedre sikkerhed for læger og hospitaler«.

»For ja, Syrien har mange problemer, men mangel på medicinske faciliteter og gode læger og sygeplejersker er faktisk ikke en af dem. Det, der mangler, er respekt for deres arbejde«, siger Brice de le Vingne.

En såret er altid civil
Han understreger flere gange, at begge sider af konflikten skal respektere lægers arbejde i Syrien.

»For lige meget hvilken side, du kæmper for - så snart du bliver såret, så er du civil«, siger han.

LÆS OGSÅ Dansker kørte med i bomberamt FN-konvoj i Syrien

Mindst 9.000 dræbte
Oprøret i Syrien begyndte i marts 2011 som fredelige demonstrationer imod præsident Bashar al-Assad.

Siden har regeringsstyrkernes kamp mod oprørere dræbt mindst 9.000 mennesker ifølge FN's beregninger.

LÆS OGSÅ EU skærper atter Syrien-sanktioner

Trods en fredsaftale, der blev forhandlet på plads af tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, fortsætter de stadige angreb på civile. Mere end 200 FN-observatører opholder sig i øjeblikket i Syrien.

FACEBOOKBliv ven med Politiken