Det var på direkte opfordring fra præsident Obama, at Danmark forleden besluttede at genindtræde i et projekt, der skal udstyre Nato med fem ubemandede dronefly.

Ifølge Politikens oplysninger bragte Barack Obama spørgsmålet op, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tidligere på året besøgte ham i Det Hvide Hus.

Danmark var oprindeligt med i projektet, men besluttede i 2010 at træde ud for at spare penge. I sidste uge vendte partierne bag forsvarsforliget i Folketinget så rundt på en tallerken og meldte Danmark ind i det såkaldte AGS-projekt igen.

Forsvarsminister Nick Hækkerup vil ikke bekræfte forløbet, men han siger:

»USA opfatter Danmark som et kerneland i Nato og vil gerne have os med i det, de opfatter som de centrale dele af alliancen. Det gælder for eksempel AGS-projektet. Så beslutningen om at genindtræde er modtaget med betydelig tilfredshed i Washington«.

»Nato er værd at værne om«
Da statsministeren i går ankom til sit første Nato-topmøde, der finder sted i Chicago, gjorde hun det da også klart, at hun har en ambition om at gøre Danmark til det, hun kalder »et kerneland« i militæralliancen.

»Nato er værd at værne om«, sagde hun og understregede, at Danmark vil fortsætte med at bidrage til aktionen i Afghanistan, så længe det er nødvendigt.

Ganske vist vil Nato-landene trække alle deres kamptropper ud af Afghanistan med udgangen af 2014, men der vil fortsat være brug for soldater til at beskytte en større gruppe udsendte, der skal bidrage med træning og uddannelse af afghanske soldater.

»Det er så vigtigt, at man kan regne med, at når Nato går ind i en mission samlet, så trækker vi os også ud samlet. Det har været af betydning for Danmark hele vejen igennem. Danmark er meget optaget af, at Nato-solidariteten forbliver intakt«, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Den danske regering har også forsøgt at gøre sig nyttig ved at koordinere indsamlingen af bidrag til at betale regningen for de afghanske sikkerhedsstyrker efter 2014. Som et af kun meget få lande har Danmark sat beløb på sit bidrag – 100 mio. kroner om året, ud over den generelle danske bistand.

LÆS MEREUSA giver Nato-lande en opsang før dagens topmøde

Samlet set placerer det Danmark centralt i Nato, vurderer generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der inden topmødets åbning i går roste sin efterfølger som statsminister:

»Danmark har også gjort sig særdeles positivt bemærket ved at være drivende kraft i bestræbelserne på at rejse penge til de afghanske sikkerhedsstyrker og har selv besluttet at yde bidrag på 100 mio. kr. Det bliver der lagt mærke til i alliancen«, sagde generalsekretæren.

LÆS OGSÅFogh skamroser Danmark i Nato

Nick Hækkerup peger på, at det er i Danmarks nationale interesse at bidrage stærkt til Nato:

»For et lille land som Danmark er det en kæmpe fordel, at internationale beslutninger træffes i fora som Nato, hvor det ikke bare er den stærkes ret, der gælder. Derfor skal vi også bidrage«, siger han.

Det smarte forsvar
Nato-topmødet åbnede sent i aftes dansk tid med en længere drøftelse af alliancens fremtid og nødvendigheden af at pulje militære udgifter, sådan at Nato fortsat kan fungere i tider med voldsomme sparekrav.

Senest blev det under krigen i Libyen udstillet, at de europæiske Nato-lande ikke er i stand til at gennemføre ret mange ting uden amerikansk hjælp. Det er blandt andet det, de nye dronefly skal rette op på.

»AGS-dronerne er vores øjne i en krigssituation. De skal hjælpe os med at sørge for, at vi rammer de rigtige mål – og at vi ikke rammer de forkerte«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

Han glædede sig over den beslutning, Nato-landene lagde op til at træffe om at pulje udgifter i det, Anders Fogh har døbt »smart defence«. Danmark har konkret foreslået at stå i spidsen for at etablere fælles ammunitionslagre, frem for at hvert land skal drive sine egne.