Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. maj. 2012 KL. 21.26

Video: Mærsks vagtfirma skyder løs på pirater

Der mangler klare regler for private vagters magtanvendelse, mener sikkerhedsbranche.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb ud for Østafrika har været et stort problem for skibsfarten. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

To danske søfolk fra rederiet Shipcraft har været holdt som gidsler i holdt som gidsler i 838 dage, inden de blev løsladt.

Varselskud foregår direkte på målet, og vagterne fortsætter med at skyde løs, selv når piraterne sakker agterud.

Det viser en optagelse (se bunden af artiklen) offentliggjort på Liveleak af en episode, hvor vagter fra firmaet Trident Group forsøger at holde angribende pirater fra at borde deres skib.

Trident Group beskytter på optagelsen skibet Avocet fra selskabet Eagle Bulk Shipping, men har ifølge oplysninger, som DR vil offentliggøre i Deadline i aften, også beskyttet skibe fra Mærsks amerikanske underselskab Mærsk Line Limited.

LÆS OGSÅEU-styrker angriber somaliske piratlejre fra luften

»Det er det vilde vesten derude. Der er ingen regler eller udvælgelsesprocesser for disse hold. Selskabet ved ikke, hvem det sender om bord. Der er ikke træningskrav eller træning i at redde liv«, siger James Staple, en pensioneret kaptajn, som har sejlet på det indiske ocean i 30 år, til finansbureauet Bloomberg.

Skyder løs på piratbåd
Optagelsen begynder på et ellers solbeskinnet og fredfyldt hav, da en af piraternes både nærmer sig. En af vagterne fører kameraet.

Så bliver der råbt 'varselskud', men da skudene falder fra flere automatiske våben, foregår det tilsyneladende direkte mod piraterne.

LÆS OGSÅPirater går igen på danske krigsskibe

Piraternes blå båd fortsætter tilsyneladende, uden at der er nogen til at styre den og smadrer ind i siden af skibet, hvorefter den sakker agterud.

Imens fortsætter vagterne med at affyre deres våben direkte ned i båden, også efter at den næppe udgør en trussel længere. Herefter bliver der råbt, at endnu en piratbåd er på vej, og vagterne vender våbnene mod den.

Brancheorganisation kræver regelstramning
Ifølge præsidenten for Trident Group er der næppe nogen tvivl om, at nogle af den mistænkte piratskibs ombordværende blev såret eller dræbt.

Han siger, at episoden på optagelsen var det andet forsøg på at kapre Avocet på tre dage. Vagterne frygtede for deres liv, da de så, at der var granatkastere om bord, siger han ifølge Bloomberg.

Videoen blev første gang vist på en branchekonference i december og blev lækket i sidste måned. Efterfølgende har den vakt debat om, hvor langt man kan gå i sikringen af handelsskibe.

LÆS OGSÅRederier: Bevæbnede vagter er vores ansvar

Blandt andet ønsker brancheforeningen for sikkerhedsvagter om bord på skibe, SAMI, en stramning af reglerne for magtanvendelse.

»Faktisk kan SAMI slet ikke forestille sig en hændelse, hvor brug af andet end den mindst mulige magtanvendelse for at stoppe et piratangreb eller beskytte et skib kan retfærdiggøres eller for den sags skyld er lovlig«, lyder det i en pressemeddelelse.

Mærsk har brugt skydegalt firma
Diskussionen om vagternes magtanvendelse har hidtil været ført i internationale medier og branchen, men rykker nu tættere på Danmark, fordi Deadline på DR2 senere i aften afslører, at også det danske rederi Mærsk har brugt vagtfirmaet i videoen.

Mens den danske afdeling af Mærsk - til forskel fra en række andre danske rederier - endnu ikke bruger bevæbnede vagter, så har den amerikanske afdeling brugt private vagter i flere år.

LÆS OGSÅSømændene er glade for hård kurs over for pirater

Mærsk Line Limited vil dog hverken be- eller afkræfte overfor Deadline, at de stadig bruger Trident Group - eller forholde sig til videoen.

Deadline har talt med eksperter fra sikkerhedsindustrien, der blandt andet kalder vagterne for 'skydegale cowboys'.

FACEBOOKBliv ven med Politiken