Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 24. maj. 2012 KL. 18.46

Al-Khawajas datter skal en måned bag tremmer

Den fængslede dansk-bahrainers datter straffes for at overfalde en betjent og deltage i demonstration.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Zainab al-Khawaja, som er datter af den fængslede dansk-bahrainer Abdulhadi al-Khawaja, har fået en dom på en måneds fængsel for at overfalde en politibetjent og for at forsøge at stable en ulovlig demonstration på benene i Bahrain.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har været i kontakt med hendes mor.

Hun blev anholdt for en måned siden, da hun protesterede i forbindelse med Formel 1 grand prix-løbet i landet.

Nægter at betale en bøde
Zainab al-Khawaja blev i mandags idømt en bøde i en sag, som har forbindelse til hendes Formel-1 protest.

»Hun skal løslades, eftersom hun allerede har afsonet fængselsstraffen«, siger hendes mor, Khadija Almousawi, til Reuters over en telefon fra Manama.

»Hun nægtede at betale bøden, og dommeren sagde, at hun skal blive i fængsel endnu 40 dage, hvis hun ikke betaler bøden«, siger moren.

Almousawi fortæller, at hun har besøgt sin datter i fængslet onsdag, og at datteren har sultestrejket siden søndag.

»Hun er blevet kørt på hospitalet fire gange siden søndag, fordi hendes blodsukker-niveau var meget lavt«, siger Khadija Almousawi.

LÆS ARTIKELAl-Khawaja i retten: »Fortsættelsen af min arrestation er en forbrydelse«

Hendes mand, den ligeledes sultestrejkende Abdulhadi al-Khawaja, var tirsdag i retten i Bahrain. Han ankom i en kørestol, mens han var fulgt af både en læge og tre sygeplejersker.

Tirsdagens retsmøde var en genbehandling i en civil domstol af en dom fra sidste år, hvor al-Khawaja af en militærdomstol blev idømt livsvarigt fængsel for at opfordre til et systemskifte i landet.

LÆS ARTIKELUM arbejder for humanitær Khawaja-løsning

Mens retssagen kører, forsøger Danmark i samarbejde med en række andre lande at finde en humanitær løsning på den fængslede dansk-bahrainers sag.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har hidtil forgæves presset på for at få udleveret dansk-bahraineren, og det samme har også EU, FN og USA.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau