Foran bankerne i Grækenland er køerne i disse dage lange.

Grækerne hæver hver dag flere hundrede millioner euro, mens de forbereder sig på at gå til stemmeurnerne på søndag, når der afholdes nyvalg.

Ifølge det norske medie e24.no siger bankfolk, at der de seneste dage er trukket mellem 100 millioner og en halv milliard ud af bankbøgerne. I maj blev mellem fem og seks milliarder hævet, og den situation har ikke forbedret sig her i juni.

Når der på søndag bliver afholdt nyvalg, er hovedspørgsmålet, om Grækenland skal sige ja eller nej til de krav, som EU og Den Internationale Valutafond har fremlagt.

Skal give løfte
Hovedmodstanderne er dybt uenige. Partiet Nytt Demokrati vil genforhandle dele af pakken, som sikrer hjælp til Grækenland, mens partiet Syriza, der fik stor fremgang ved det første valg, siger blankt nej til EU's krav.

Fotis Kouvelis, der er leder af Demokratisk Venstre, siger til CNBC, at han kun vil støtte Syriza, hvis partiet, der er Grækenlands svar på Enhedslisten, lover at gå med til at genforhandle aftalen med EU.

LÆS MERESommerferie i Grækenland trues af mørklagte hoteller og nul aircon

Syriza er højst sandsynligt afhængigt af et støtteparti for at opnå flertal efter valget.

Redningskrans til Spanien
På finansmarkederne er der øget frygt for, at valget på søndag vil føre til Grækenlands exit fra eurosamarbejdet, og at tillidskrisen for de spanske banker vil vokse sig større.

De spanske banker fik i weekenden hjælp fra EU, da de 17 finansministre i eurogruppen besluttede at låne landet op til 100 milliarder euro - astronomiske 743 milliarder kroner - fra EU's midlertidige redningsfond, EFS.

Det lagde en dæmper på aktiemarkederne, men muligvis kun for en stund. Renterne er nemlig siden steget, skriver cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, i en kommentar.

»Den 10-årige statsobligationsrente slog tirsdag eftermiddag ny rekord på 6,85 procent. Et kritisk højt niveau, som Spanien ikke kan leve med ret længe. I yderste konsekvens kan Spanien blive tvunget til at kaste håndklædet i ringen og bede om hjælp fra de øvrige eurolande også til den spanske stat«, skriver Jacob Graven.

Håbet var ellers, at redningspakken til de spanske banker skulle dæmpe mistilliden i forhold til den spanske stat og dermed presse de spanske obligationsrenter ned.

FACEBOOKBliv ven med Politiken