Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. jun. 2012 KL. 13.13

Eurochef: Sejr til græsk venstrefløj vil true hele eurozonen

Juncker advarer mod græsk euro-exit: 'Det kan bringe den fælles mønt i fare'.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Hvis det græske venstrefløjsparti Syriza vinder valget i Grækenland kan det få omfattende følger for den monetære union.

Advarselen kommer fra formanden for eurolandene, ministerpræsident Jean-Claude Juncker.

»Hvis den yderligtgående venstrefløj vinder - hvilket ikke kan udelukkes - så vil følgerne for den fælles mønt være uforudsigelige«, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Vi vil være nødt til at tale med alle regeringerne. Jeg kan blot advare enhver mod at forlade møntunionen. Sammenhængskraften i eurozonen vil være i fare«, vurderer han.

»Det må undgås. Det vil sende et ødelæggende signal. Og det må grækerne være klar over«, lyder hans kommentar.

LÆS MERENøgledatoerne i den græske krise

Den kraftige advarsel mod at støtte Syriza, der vil have genforhandlet de brutale økonomiske krav, Grækenland har fået ordre til at leve op til for at modtage økonomisk hjælp fra EU og Den Internationale Valutafond.

Mudret valg gøres om
I begyndelsen af maj gav et parlamentsvalg et resultat, der var så mudret, at det ikke kunne lade sig gøre at danne en regering. Derfor skal landets befolkning atter til stemmeurnerne søndag, hvor Syriza fra den yderste venstrefløj lægger på linje med det konservative Nyt Demokrati i opløbet.

Det græske valgsystem giver vinderen af valget en ekstra bonus på 50 sæder i parlamentet og dermed betydelig vægt til sejrherren.

LÆS OGSÅØkonomerne spår: Græsk kollaps forude

Begge partier vil lade Grækenland forblive i den nødlidende eurozone, men vil have ændret betingelserne for de hjælpepakker, der skal redde landet fra ruin.

Konservative: Stærke kræfter arbejder bag kulisserne
VALGKAMP.  De konservatives leder, Antonis Samaras, under det afsluttende valgmøde på Syntagmapladsen i Athen inden søndagens valg. Foto: AP. De konservative anføres af Antonis Samaras, der er en veteran i græsk politik og derfor belastes af den hidtidige politik, der har ført landet ud i økonomisk kaos.

»Vor nations overlevelse står på spil«, siger han ifølge avisen Ekathimerini til sine vælgere. Samtidig advarer han om, at en 'drakmelobby' presser på for at få indført den valuta, grækerne havde inden de tilsluttede sig eurozonen.

LÆS MEREGrækerne hæver milliarder før skelsættende valg

»Vi ved, at der er en drakmelobby, der forsøger at presse Grækenland ud af euroen, så de kan vende tilbage og købe det hele til halv pris«, siger han.

Venstreradikale: Bruxelles, vi er på vej
Over for ham står Alexis Tsipras fra det venstreradikale parti, der lige som det danske Enhedslisten er dannet af en række grupperinger på den yderste venstrefløj.

LÆS OGSÅGræsk eks-leder: Kassen er tom i juni

»Bruxelles, regn med os: Vi kommer på mandag for at forhandle om folkets rettigheder, for at aflyse sparekravene«, mener han.

»Aftalen om bankerot vil være historie på mandag«, sagde han ifølge BBC under det sidste valgmøde på Omoniapladsen i Athen.

Morgendagens stemme må ikke bygge på vrede, men på håb.

Leder i Ta Nea

Tsipras henviser til, at Spanien netop står til at få et stort nødlån uden de særdeles barske krav, der ledsagede nødlånene til Grækenland. Han vil have ændret betingelserne for det seneste lån på 966 milliarder kroner.

Valg mellem håb og vrede
Hvad grækerne beslutter sig for i stemmeboksen er afgørende.

»Mit hjerte siger mig, at jeg skal sætte krydset til venstre på grund af alle de rædselsfulde ting, de gamle politikere har gjort ved os, men mit hoved vil have krydset til højre, så Grækenland ikke forlader euroen«, siger en af vælgerne, læreren Kostas Manitsas på 28 år, til nyhedsbureauet Reuters.

Den store socialdemokratiske avis Ta Nea skriver: »Morgendagens stemme må ikke bygge på vrede, men på håb«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken