Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jun. 2012 KL. 14.58

Rusland sender to krigsskibe til Syrien

Indsættelsen tyder på, at Rusland ser et nærtstående sammenbrud i landet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Rusland sender ekstraordinært to store landgangsskibe til Syrien, hvor de skal bistå personalet på Ruslands eneste oversøiske base i Tartus.

Der er tale om skibene 'Nikolai Filchenkov' og 'Tsezar Kunikov' , som er blevet beordret til at afbryde deres nuværende missioner for at sejle mod det arabiske land.

Ifølge britiske The Telegraph har skibene et stort antal russiske marinesoldater med, som kan bruges til at evakuere russiske borgere og materiale fra den russiske base. Formålet er dog ikke bekræftet officielt.

»Mandskabet om bord på 'Nikolay Filchenkov', 'Tsezar Kunikov' og slæbebåden SB-15 - sammen med de marinesoldater de transporterer - er i stand til at beskytte russiske borgere og at evakuere russisk ejendom på basen«, siger en anonym kilde fra den russiske flåde til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Syrien på vej i borgerkrig
The Telegraph skriver, at indsættelsen af skibene er et tydeligt tegn på, at Rusland vurderer, at Syriens magtstrukturer er ved at falde sammen, og at landet er på vej mod en regulær borgerkrig.

Netop Ruslands vigtige base ved Middelhavet i Syrien ses af mange eksperter som en af hovedårsagerne til at landet holder sig tilbage fra at kræve den syriske diktator Assads afgang.

LÆS OGSÅFN-observatører: Civile bør evakueres i Syrien

På basen bor blandt andet en større gruppe rådgivere, som hjælper syrerne med at bruge de russiske våben, som udgør størstedelen af landets arsenal.

Hver af skibene kan transportere 150 marinesoldater og et dusin kampvogne, har helikoptere ombord og kan søsætte landgangsfartøjer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken