Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

»Er I i tvivl om jeres konklusion om, at han ikke er psykotisk«?

Sådan lød et af de centrale spørgsmål fra dommer Wenche Elizabeth Arntzen til de to retspsykiatere, der i dag afhøres om deres rapport om Anders Behring Breivik.

Retspsykiaterne Agnar Aspaas og Terje Tørrissen har udarbejdet den ene af to rapporter om Breiviks mentale tilstand.

Aspaas og Tørrissen har i modsætning til to andre retspsykiatere konkluderet, at Breivik ikke var psykotisk under terrorangrebene 22. juli i Oslo og Utøya. Det er denne konklusion, de i dag afhøres om grundlaget for.

»Der kan altid føres en akademisk tvivl. Vi har ikke nogen kriterier, som med sikkerhed kan påvise, at en psykose ikke findes. Det er på samme måde som med politiets arbejde: Har I fået et bevis for at temmpelridderordenen (som Breivik hævder eksisterer, red.) ikke findes? Svaret bliver naturligvis nej. På samme måde med os. Det er en hypotetisk tvivl, som altid vil være der i denne type arbejde«, lød Aspaas svar blandt andet til dommeren.

LÆS OGSÅTysk eksnazist: Breiviks tempelriddernetværk bliver en realitet

Dommeren ville vide, hvad han mente med hypotetisk tvivl - om det er det samme som teoretisk tvivl. Det bekræftede retspsykiateren.

Dagen i dag er en af de mest afgørende i Breivik-retssagen. De to retspsykiatere Terje Tørrisen og Agnar Aspaas skal i dag begrunde deres konklusion om, at Anders Behring Breivik er tilregnelig. Deres begrundelse formodes at blive tillagt stor vægt, når dommerne på fredag skal skrive domsafsigelsen. Finder retten, at Breivik er utilregnelig, skal han idømmes en behandlingsdom - og ikke almindelig fængselsstraf.

I forrige uge fremlagde to andre retspsykiatere deres konklusioner. Synne Sørheim og Torgeir Husby mente, at Breivik er psykotisk, men har i deres gennemgang udelukkende fokuseret på det rent medicinske og udeladt at inddrage Breiviks ideologi i vurderingen af ham.

LÆS ARTIKELBreiviks facade i retten gav psykiater hovedbrud

Tørrissen og Aspaas har derimod taget Breiviks politiske holdninger med som ét element af flere i deres rapport og har konkluderet, at hans politiske holdninger ikke er udtryk for en psykose.

Derimod mener de to, at Breivik har sandsynlige psykopatiske træk, manglende personlige grænser, grundlæggende empatisvigt, dyssocial opførsel, narcissistisk personlighed, normbrydende adfærd og at han har en grandiøs forståelse af sin egen betydning i verden.

Men disse personlighedstræk forklarer ikke den ugerning, han har bedrevet, mener retspsykiaterne.

»De fleste med narcissisme udfører ikke handlinger, der kommer i nærheden af dette. Og personer med dyssosiale træk kan handle, men ikke handlinger, der kommer i nærheden af det, han har gjort. Vi ser hans handling som et politisk projekt, som begyndte i starten af 20-årene, og som siden har udviklet sig«, siger Aspaas i dag i Oslo Tingret.

LÆS MERERetspsykiatere: Ekstreme holdninger er ikke en sygdom

Retspsykiaterne hæfter sig desuden ved, at fagvidner har forklaret, at politiske holdninger som Breiviks eksisterer i subkulturer i det norske samfund.

FACEBOOKBliv ven med Politiken