Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Uge 1:

Breivik nægter sig skyldig til straf, men erkender, at han stod bag angrebene, der 22. juli kostede 77 mennesker livet i Oslo og på Utøya. På den første retsdag 16. april bryder han i gråd, da anklageren viser hans egen propaganda-video.

Breivik indleder sin forklaring og læser op fra et 13 sider langt dokument. Han forklarer i løbet af ugen, at målet var at dræbe samtlige på Utøya og fortæller, at han tænkte, at det var 'nu eller aldrig', og at han ikke var bange.

Han fortæller desuden, at han er klar over, at det, han har gjort, er ekstremt og forfærdeligt, men at han var nødt til det for at redde Norge.

De første dage sender massemorderen en højreekstrem hilsen, når han træder ind i den specialbyggede retssal 250 i Oslo Tingrett. Han indvilger dog i at standse sin hilsen, da det forlyder, at flere pårørende føler sig krænkede.

Uge 2:

Afhøringen af Breivik fortsætter, mens den retsmedicinske kommission har bemærkninger til den retspsykiatriske rapport, som erklærer den 33-årige nordmand for tilregnelig og dermed strafegnet. Rapporten er udarbejdet efter kritik af den første rapport, som kommer frem til den modsatte konklusion: Anders Behring Breivik var paranoid skizofren, da han gennemførte sine angreb.

En  hilsen til de højreekstreme blev hurtigt bremset af hensyn til de pårørende - et hensyn Breivik har sagt, at han gerne tager hensyn til.

LÆS OGSÅPsykiatere: Stor sandsynlighed for at Breivik er psykotisk i dag

Breivik bliver fortsat grillet og anklageren peger på, at der flere fejl i hans forklaringer. Ugen går herefter med vidneforklaringer.

Uge 3:

I slutningen af ugen begynder obduktionsrapporterne at blive gennemgået én for én. Det fremgår af den yderst detaljerede gennemgang, at næsten samtlige 69 ofre på Utøya er blevet skudt i hovedet.

Breivik viser ingen følelser undervejs, men siger, at det er hårdt for ham at lytte til de unge, der overlevede hans massedrab på Utøya.

LÆS OGSÅBreivik: Jeg føler mig næsten mentalt skadet efter vidneudsagn

Uge 4:

Gennemgangen fortsætter og flere overlevende vidner i retten, som har nogle hårde dage med rørende og barske forklaringer fra dem, der oplevede Breiviks angreb på allernærmeste hold.

LÆS OGSÅOverlevende fra Utøya forlod sit skjul: Jeg ville se ham, så jeg kunne identificere ham

Uge 5 og 6:

Forklaringerne fortsætter.

LÆS OGSÅDommer brød i gråd under Breivik-sagen

Uge 7:

Flere af Breiviks venner vidner. De fortæller, hvordan de oplevede ham med særligt fokus på tiden, efter at han omkring 2006 flyttede hjem til sin mor og spillede computer dagen lang. De mener, at han ændrede sig og blev mindre social i den periode.

LÆS OGSÅVenner troede Breivik var blevet bøsse

Også Breiviks mor kunne mærke, at noget var anderledes ved hendes søn, som stadig opførte sig mere og mere afvigende.

LÆS OGSÅBreiviks mor i retten: Den var helt gal

Uge 8:

Forsvarets vidner kommer i vidneskranken - blandt andre en religionshistoriker og flere debattører. Breivik kommenterer sin sag efter vidnerne. Han forklarer sin radikaliseringsproces, som forekommer noget tilfældig - han fortæller om overfald og voldtægter i sin ungdom, men alle historierne omhandler folk, som har været en del af hans perifære omgangskreds.

Bombet.  En regeringsbygning efter Breiviks bombe i regeringskvartalet i Oslo.

Uge 9 og 10:

De retspsykiatriske hold bag de to omstridte rapporter om Breiviks mentale helbred skal vidne. Deres udsagn har været ventet med spænding.

LÆS OGSÅDommer presser retspsykiatere i Breivik-sag

Både Torgeir Husby og Synne Sørheim, som erklærede Breivik utilregnelig og dermed uegnet til almindelig straf, og Agnar Aspaas og Terje Tørrissen, som kom frem til den modsatte konklusion, siger, at de har været i tvivl undervejs i vurderingen af massemorderen, som selv på det strengeste afviser, at han er psykisk syg.

Debatten om Breiviks mentale tilstand har raset i Norge, siden konklusionen på den anden psykiater-rapport blev fremlagt. Nogle fremhæver, at ondskab og politisk ekstremisme ikke må forveksles med psykisk sygdom, mens andre blandt andet fremhæver, at Breivik har udvist paranoide træk under sine - ofte meget detaljerede - forklaringer.

LÆS OGSÅRetspsykiatere: Ekstreme holdninger er ikke en sygdom

Utilregnelig.  De to omstridte psykiatere Synne Sørheim og Torgeir Husby, der erklærede Breivik for utilregnelig.

Breivik har under øvrige psykiaternes vidneforklaringer til tider været stærkt ophidset over, at han ikke har haft mulighed for at forsvare sig i offentligheden. Massemorderen finder det krænkende, at psykiatere hævder, at han måske lider af flere psykiatriske sygdomme.

I dag skal anklagemyndigheden afgive sin procedure, mens det i morgen er forsvarets tur.

LÆS OGSÅI dag vælger anklagerne mellem Breiviks masker

Der forventes at falde dom i slutningen af juli eller i august.

LÆS OGSÅBreivik får tidligst sin dom i juli

FACEBOOKBliv ven med Politiken