Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. jun. 2012 KL. 19.21

Tyrkiet truer Syrien med hævn efter nedskydning af fly

Syriens nedskydning af et tyrkisk jetfly vil ikke gå ustraffet hen. Endnu et fly blev beskudt, siger Tyrkiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tyrkiet kommer nu med en trussel mod styret i Syrien, efter et tyrkisk fly i sidste uge blev skudt ned af det syriske luftforsvar.

Det fremgår af en udmelding fra landets vicepremierminister Bulent Arinc, efter at regeringen i Tyrkiet har holdt et syv timer langt møde om episoden.

Bulent Arinc siger efter mødet, at »Tyrkiet vil beskytte sig inden for de internationale love, og at Syriens nedskydning af et jetfly ikke vil gå ustraffet hen«.

LÆS OGSÅSyrien: Vi var nødt til at skyde tyrkisk fly ned

Han understreger dog samtidig, at landet ingen intentioner har om at gå i krig mod Syrien.

Samtidig lyder det fra en vicepremierministeren, at syrerne har skudt mod endnu et tyrkisk fly. Det skal være sket i forbindelse med en eftersøgning efter det nedskudte fly.

Siden nedskydningen af det tyrkiske fly i sidste uge har der været politisk strid mellem de to lande, som også er uenige om hændelsesforløbet.

Fra Syrien lyder det, at luftforsvaret var nødsaget til at reagere øjeblikkeligt, da et tyrkisk jetfly i 100 meters højde fløj ind i syrisk luftrum og dermed »klart krænkede Syriens suverænitet«.

Derimod siger politikerne i Tyrkiet, at Syrien skød militærflyet ned, da det befandt sig i internationalt luftrum.

Det spændte forhold mellem Tyrkiet og Syrien blev yderligere forværret mandag, da en syrisk general og 38 andre soldater hoppede af og flygtede fra Syrien til Tyrkiet.

Nato-landende mødes tirsdag for at diskutere Tyrkiets anklager, mens Storbritannien har tilbudt støtte til 'robust' international handling.

LÆS MERESøvndal udelukker stadig militæraktion i Syrien

ritzau