Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. jul. 2012 KL. 18.14

Ligene af nedskudte tyrkiske piloter er fundet

Vraget af den tyrkiske jetjager, som syrisk luftvåben skød ned, er endnu ikke fundet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ligene af de tyrkiske piloter, der var om bord på det tyrkiske kampfly, som blev skudt ned forrige fredag, er blevet fundet.

Piloternes F-4 fly blev skudt ned af syrisk luftvåben, da det fløj tæt på syrisk luftrum, og siden er konflikten mellem Tyrkiet og Syrien blevet optrappet.

Tyrkiets mlitær har ledt efter piloterne og flyvraget siden nedskydningen, og i denne uge fik de hjælp af et specialbygget skib fra det amerikanske militær, der kan undersøge havet ned til omkring 1.000 meters dybde, skriver AP.

LÆS OGSÅTyrkiske F-16-fly på vingerne for tredje dag i træk

Tyrkisk militær har ikke oplyst, præcis hvor besætningsmedlemmerne blev fundet. Selve flyvraget er endnu ikke blevet fundet, skriver nyhedsburauet AFP.

Ifølge tyrkisk militær er der ingen tegn på, at de to piloter, Gokhan Ertan og Hasan Huseyin Aksoy, har nået at skyde sig ud af flyet med deres katapultsæde.

Syrien fortryder nedskydning
I går sagde Syriens præsident Bashar al-Assad, at han fortryder nedskydningen af det tyrkiske fly, og han opfordrer til, at nedskydningen ikke tilspidser forholdet mellem de to lande så meget, at det ender med åben kamp.

»Vi fandt ud af, at det (flyet, red.) tilhørte Tyrkiet, efter vi havde skudt det ned. Jeg mener 100 procent: Gid vi ikke havde skudt det ned«, sagde Assad blandt andet.

LÆS OGSÅAssad: »Gid vi ikke havde skudt det fly ned«

Fra Tyrkiet lyder det, at nedskydningen ikke vil forblive ustraffet, og da Nato-landene forleden var samlet, var konflikten til diskussion. Forsvarsalliancens generalsekretær Anders Fogh Rasmussen fordømte i mandags den syriske nedskydning.