Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 13. jul. 2012 KL. 12.57

Tyrkiet trækker i land om syrisk nedskydning af kampfly

Undersøgelser antyder, at flyet kan være styrtet under undvigelsesmanøvre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er opstået fornyet tvivl om, hvorvidt Syrien rent faktisk skød et tyrkisk kampfly ned i sidste måned.

Syrien har ellers erkendt og undskyldt nedskydningen. Men analyser af vraget viser nu, at der ikke er tegn på hverken eksplosiver eller andet, som kan have forårsaget styrtet, der dræbte begge piloter.

LÆS OGSÅTyrkiske F-16-fly på vingerne for tredje dag i træk

»Ingen spor af hverken eksplosiver at brandbare stoffer blev fundet på vragresterne hentet op fra vraget«, lyder det i en pressemeddelelse fra den tyrkiske hærs generalstab, ifølge britiske The Telegraph.

Styrt kan være menneskelig fejl
Ifølge anonyme kilder i tyrkiske medier udelukker det så godt som en nedskydning, og åbner i stedet for at flyets piloter ved en menneskelig fejl fik flyet til at styrte, muligvis da de forsøgte at undgå projektiler fra syriske anti-luftskyts-kanoner.

Forvirringen bliver ikke mindre af at den tyrkiske regerings talsmand, Bulent Arinc, holdt fast i den oprindelige version af forløbet.

LÆS OGSÅAssad: »Gid vi ikke havde skudt det fly ned«

»Det er bedre ikke at komme til forkellige konklusioner ved at hænge sig i bestemte nuancer. Det tyrkiske kampfly blev skudt ned, og Syrien, som skød det ned, har sagt 'vi skød det ned'«, siger Bulent Arinc, ifølge Reuters.

Militæret siger ikke længere »skudt ned«
Flere tyrkiske medier vælger dog i stedet at nærlæse generalstabens pressemeddelelse, hvor hæren nu ikke længere skriver at flyet blev skudt ned, men derimod holder oplysningen ud i strakt arm.

I pressemeddelelsen bliver der i stedet henvist til flyet »som officielle syriske myndigheder efterfølgende hævdede at have skudt ned«, står der.

LÆS OGSÅLigene af nedskudte tyrkiske piloter er fundet

Flyvraget blev fundet af en amerikansk undervandsbåd, og undersøgelser pågår stadig. Tyrkiet har indrømmet at flyet i korte perioder var inde i syrisk luftrum, men påstår at flyet blev skudt ned i internationalt luftrum.