Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jul. 2012 KL. 15.08

AUF-leder: »Jeg håber, at det bliver en værdig dag«

Etårsmarkeringen af terrorangrebet vil skabe sammenhold, siger AUF-leder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Lederen af Arbeiderpartiets Ungdomsforbund AUF, Eskil Pedersen, mener, at etårsmarkeringen af terrorangrebet 22. juli på Utøya bliver en vigtig milepæl, som vil genskabe det sammenhold, som den norske nation viste efter terrorangrebene.

»Det er ikke en dag, jeg ser frem til, men heller ikke en dag jeg frygter. Blandt rækken af milepæle i det seneste år skal vi også igennem denne«, siger Eskil Pedersen, der selv undslap Anders Behring Breiviks massakre på øen sidste år.

Han siger, at det har været udfordrende at tage alle hensyn med i programmet for markeringen søndag.

LÆS OGSÅMassivt politiopbud passer på nordmændene på søndag

De efterladte har haft klare meninger om sagen, og AUF-lederen mener, at det er en god ordning med besøg om morgenen og i tidsrummet for massakren.

»Jeg håber, at det bliver en værdig dag, hvor vi mindes de mennesker, der er borte. Og at vi igen ser et land, der viser sammenhold og stiller op for hinanden. Og det, føler jeg mig ret overbevist om, vil ske«, siger han.

Byrden bliver mindre
Eskil Pedersen synes også, det er vigtigt for AUF at samles i ungdommelige rammer i løbet af etårsmarkeringen, da markeringen er vigtig for at komme videre.

»Jeg føler, at for hver milepæl, vi passerer, bliver byrden på mine skuldre mindre. Eksempelvis havde vi forberedt os vældig godt på retssagen (mod Breivik, red.), og vi klarede den«, siger han og uddyber:

»Først da den var overstået, indså vi, at byrden var større, end vi forstod undervejs. Og efter dommen kan den blive endnu lettere«, siger AUF-formanden.

Tilbage står, at det stadig er tungt at vende tilbage til den ø i Tyrilfjorden, der i mere end 50 år har være ramme om AUF's politiske sommerlejre. I Norge har det i den seneste tid været diskuteret, om Utøya egner sig til den brug i fremtiden.

LÆS OGSÅ Her kan du mindes Breiviks ofre på etårsdagen

Allerede dagen efter massakren sidste år sagde Eskil Pedersen, at AUF skulle generobre øen. På spørgsmålet, om det var en uklogt at udtale sig så bastant uden at tage hensyn til folks følelser og reaktioner, siger han:

»Det, jeg sagde 23. juli, betød to ting. Det var et generelt svar på terroren, at vi ikke skulle lade os true væk fra politiske arenaer«.

»Men det betød også konkret at arrangere sommerlejre på Utøya igen. Jeg tror, at det opsummerer meget af hele landets reaktion på 22. juli«.

ritzau