Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jul. 2012 KL. 20.25

Syrisk aktivist: Soldater fra berygtet division henretter unge mænd

Soldater rydder Damaskus-bydelen Barzeh for oprørere, fortæller øjenvidne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

En syrisk hærdivision er rykket ind i Damaskus-bydelen Barzeh og har ryddet den for oprørere.

Soldaterne har henrettet flere unge mænd, siger et øjenvidne og aktivister til Reuters.

Der er tale om den berygtede Fjerde Division, som er under præsident Bashar al-Assads brors kommando.

Hevet frem fra skjul og tævet og dræbt
»Mindst 20 kampvogne fra Fjerde Division og hundreder af dens medlemmer trængte ind i Barzeh i eftermiddag«, fortæller oppositionsaktivisten Abu Kais i telefonen til nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at han så soldater gå ind i den 26-årige Issa al-Arabs hus. Da soldaterne gik igen, var Issa al-Arab død af to kugler i hovedet.

LÆS ARTIKEL Israel afviser rygter: Assad er stadig i Damaskus

Abu Kais fortæller videre, at en 17-årig ung mand ved navn Issa Wahbeh blev trukket ud af sit skjul, tævet og dræbt.

»Fire andre mænd i 20'erne blev dræbt på denne måde«, siger aktivisten.

Tidligere på dagen havde andre aktivister oplyst til nyhedsbureauet AFP, at Fjerde Division bombarderede bydelen ved hjælp af helikoptere.

Barzeh ligger i den nordlige del af Damaskus.

ritzau