Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Festen er knap skudt i gang, før en præst griber mikrofonen, beder en bøn og velsigner de tilstedeværende. Stort set alle gæster i den pyntede sal sætter fadøl og buffetmad fra sig, folder hænderne og bøjer hovedet, og flere råber »amen« tilbage til præsten, da han runder af.

Scenen er ikke taget fra en komsammen i Indre Mission, men fra en republikansk valgfest ved primærvalget i delstaten Arizona i februar, hvor Politiken var med. Mens mange knap så religiøse danskere måske ville finde en sådan seance absurd, er den slags helt normalt i USA på tværs af politisk farve og uddannelsesniveau.

Politikere skal være stærkt religiøse
67 procent af amerikanerne svarer ja til, at det er vigtigt for dem, at en præsident har en »stærk religiøs overbevisning«. Og omtrent sådan har det været igennem de seneste tre præsidentvalg, viser løbende undersøgelser fra det uafhængige analyseinstitut Pew Research Center.

»Den amerikanske befolkning er meget interesseret i deres politikeres forhold til religion. Vi ser stærke ønsker fra et stort flertal om, at politikere – ikke bare præsidenten, men politikere på alle niveauer – skal være religiøse«, siger Alan Cooperman, leder af forskningsafdelingen ved Pew Research Centers Forum on Religion & Public Life.

Man behøver ikke bevidne mange timer af en amerikansk valgkamp, før man mærker, at her findes en af de største forskelle på dansk og amerikansk politik. Især, fordi tilstedeværelsen af religion i politik har fuld opbakning over stort set hele det politiske spektrum, også blandt de mere venstreorienterede demokrater.

LÆS OGSÅHver sjette amerikaner: Obama er muslim

Under valgkampen i 2004 holdt demokraternes daværende præsidentkandidat, John Kerry, flere taler fra kirkers prædikestole. Det samme gjorde hans vicepræsidentkandidat, John Edwards. Ofte anbefalede kirkens præst bagefter sin menighed at stemme på dem. En stor del af Obamas valgsejr i 2008 tillægges, at mange afroamerikanske præster anbefalede deres menigheder at stemme på ham.

Også i den igangværende valgkamp har der været fokus på kandidaternes religion. Særligt har republikanerne bekymret sig om, hvorvidt amerikanerne vil afvise mormonen Mitt Romney på grund af hans tro.

Såfremt Romney som forventet bliver udnævnt som republikanernes officielle præsidentkandidat i næste måned, bliver han ikke blot den første republikanske præsidentkandidat nogensinde, som er mormon. Han bliver den første nogensinde, der er noget andet end protestant.

Ateist er meget værre end mormon
Pew Research Centers seneste undersøgelse viser, at vælgernes eventuelle ubehag ved, at Romney tilhører et religiøst mindretal, ikke betyder nok til, at de flytter deres stemme af den grund. Men havde Romney været ateist og ikke mormon, kunne billedet have været et ganske andet.

»Omtrent to tredjedele af vælgerne er ligeglade med, at Romney er mormon. Det er med andre ord et lille handicap, men ikke afgørende. Havde han sagt, han var ateist, eller blot, at han ikke troede på gud, havde det været langt, langt mere negativt for vælgerne«, siger Alan Cooperman.

Cooperman overdriver ikke. At sige at man ikke tror på gud er faktisk noget af det værste en politiker overhovedet kan gøre.

En Pew-undersøgelse viste sidste år, at 61 procent af voksne amerikanere ville være mindre tilbøjelige til at stemme på en præsidentkandidat, der ikke tror på gud.

LÆS OGSÅBill Clinton skal svine Romney til og hylde Obama

Ud af 14 forskellige udsagn om præsidentkandidater var dette det eneste, som et klart flertal af amerikanerne sagde, ville påvirke deres stemme negativt. Blandt de andre 13 udsagn var blandt andet, at præsidentkandidaten aldrig har været valgt til et politisk embede før, eller at kandidaten har haft en affære – udsagn, som færre vurderede som negative.

Det vrimler da heller ikke ligefrem med ateistiske politikere. Blandt de 535 amerikanske lovgivende politikere i Kongressen, som groft sagt svarer til Folketinget – har der igennem tiderne været ét (1) medlem, som åbent har sagt, at han ikke tror på nogen gud.

Den person er demokraten Pete Stark i Repræsentanternes Hus, som i 2007 tilkendegav, at han ikke er troende. Det skete, efter at han havde siddet i Kongressen siden 1973. Pete Stark blev genvalgt i 2010.

Europæeres holdninger er helt anderledes
»At være ateist er lidt som at være socialist. Det har vi også kun én i Kongressen, som kalder sig«, siger Alan Cooperman. Han henviser dermed til senator Bernie Sanders, som siden 2006 har kaldt sig »demokratisk socialist«.

Hvis alt dette lyder utroligt i danske ører, er det ikke så mærkeligt. Vi har her fat i et af de områder, som amerikanere og europæere har mest forskellige opfattelser af.

»Religion rangerer meget højt for befolkningen i USA sammenlignet med andre rige demokratier. Kun i bestemte lande i Afrika og Sydamerika finder man større andele, som svarer, at religion er en meget vigtig del af deres liv. Blandt udviklede demokratier er USA klart nummer 1 i det spørgsmål«, siger Alan Cooperman.

Coopermans undersøgelser viser, at i USA svarer 6 ud af 10, at religion er en meget vigtig del af deres liv. I Frankrig er det til sammenligning blot 1 ud af 10.

LÆS OGSÅMitt Romney i nyt stormvejr: Palæstinensisk fattigdom er kulturelt betinget

Spørgsmålet er, hvad der gør den store forskel. Ofte ser forskerne ved Pew Research Center, at det giver et stort udslag, hvis et land har en stærk statskirke.

I mange europæiske lande opkræver staten skatter til en kirke, sådan som vi kender det i Danmark. I sådanne lande er der tendens til, at en kun en lille andel af befolkningen siger, at religion betyder meget for dem.

I USA derimod foreskriver forfatningen, at staten ikke må støtte en bestemt religion, og her betyder religion meget for flertallet, påpeger Alan Cooperman.

FACEBOOKBliv ven med Politiken