Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 5. aug. 2012 KL. 19.55 opdateret 5. aug. 2012 KL. 20.07

Flere er ramt ved skyderi i sikh-tempel i USA

Ukendt gerningsmand angriber sikher i Wisconsin.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Flere mennesker er blevet ramt, da der blev skudt løs i et sikh-tempel i Milwaukee i den amerikanske delstat Wisconsin.

To af ofrene er skudt i ansigtet, mens et tredje offer er ramt i maven, oplyser kilder på Froedtert-hospitalet til CNN. Alle er i kritisk tilstand, meddeler lægerne.

Men antallet af skudofre kan være højere: En person har i en sms fra sit skjul på et toilet oplyst, at op til 20-30 mennesker kan være ramt eller fanget i ejendommen, skriver avisen Journal Sentinel.

Andre har inde fra bygningen sendt tekstbeskeder ud fra bygningen. De skriver, at der er en eller to gerningsmænd og at der muligvis holdes gidsler i sikh-templet.

Skød første offer uden for templet
En repræsentant for menigheden siger til avisen, at en gerningsmand gik op til en medarbejder, der stod uden for templet og skød vedkommende.

Derefter gik han ind og åbnede ild mod de tilstedeværende.

CNN oplyser, at mindst en betjent er ramt af flere skud. Lokale indsatsstyrker fra specialkorpset Swat er sendt ind i templet. Politiet har bedt tv-stationerne om ikke at bringe direkte helikopteroptagelser fra templet for at undgå, at gerningsmænd inde i templet kan følge med i indsatsen.

Politi fra den lokale Oak Creek-station er på stedet sammen med betjente fra Milwaukee Amt og fra FBI.

Politiet har beordret civile i området væk fra nabolaget. Blandt dem er ifølge lokale medier mange pårørende, der er strømmet til for at se, om deres familiemedlemmer er fanget inde i bygningen.