Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 6. aug. 2012 KL. 09.56

Syrisk stats-tv ramt af bombe

Mindst tre blev såret, imens tv-stationen fortsatte med at sende.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Det syriske stats-tv i Damaskus blev her til morgen ramt af en bombe, som eksploderede på tredje sal af bygningen, som også huser landets officielle radiostation.

Der er ikke meldinger om døde i eksplosionen, men mindst tre blev såret, ifølge nyhedsbureauet AP.

Tv-stationen blev ved med at sende trods angrebet.

Gerningsmænd ikke identificeret
Den regimevenlige private tv-kanal al-Ikhbariya, som selv blev ramt af et angreb i juni, viste billeder af ansatte, som undersøgte skaderne på bygningen og hjalp en såret kollega.

Endnu vides det ikke, hvem som stod bag angrebet.

Hovedstaden har været ramt af adskillige eksplosioner og selvmordsangreb de seneste måneder, efterhånden som borgerkrigen er eskalleret.