Danske soldater i Helmand blev i foråret 2010 beordret til at skærpe indsatsen. Hvert kompagni skulle gå seks patruljer i døgnet, heraf to om natten.

Det gjaldt også de 140 mand fra Charliekompagniet, der var stationeret i den yderste og farligste danske forpost, Armadillo.

Ordren blev givet 24. maj på trods af, at både den danske bataljonsledelse i Helmand og hærledelsen i Danmark fra interne rapporter vidste, at Armadillo var omringet af vejsidebomber, fordi Taleban stod stærkt i området.

LÆS OGSÅDanskernes civile projekter ved Armadillo mislykkedes

Da ordren kom, var 20 soldater blevet såret siden midten af februar som følge af nedgravede sprængladninger og træfninger med oprørerne.

Desuden havde daværende forsvarschef, Knud Bartels, blot to måneder tidligere under møder i Helmand meddelt, at det var i orden at forberede en lukning af Armadillo.

Basen var symbolet på den aggressive angrebskrig, som danskerne havde indledt i efteråret 2007, men Bartels mente ikke, at basen skulle bevares, hvis der ikke var meget gode grunde til det.

Fik besked på at patruljere mere
Alligevel blev der givet ordre til øget patruljering.

Ifølge den daværende bataljonschef Flemming Mathiasen var en af årsagerne til beslutningen, at der var et behov for at reducere Talebans muligheder for at angribe en ny dansk forsvarslinje tæt på hovedbyen Gereshk.

LÆS OGSÅArmadillo fik større symbolsk værdi end militær betydning

»Men det er vigtigt for mig at understrege, at antallet af patruljer ikke var et succeskriterium. Succeskriteriet var at nå de løbende målsætninger, der blev opstillet«, siger Flemming Mathiasen.

Ekstremt farligt
Men i Armadillo blev ordren modtaget med stor undren af mange soldater.

»Det var ekstremt farligt, tidskrævende og personelkrævende at gå patrulje fra Armadillo, og hvis man skulle gøre det seks gange i døgnet og to af patruljerne i mørke, så skulle vi have været et kompagni mere. Og folk blev ved med at gå i stykker. De blev ved med at blive skudt og sprængt i luften«, siger kaptajn Mads Silberg, der var en af de erfarne officerer i lejren.

LÆS MEREDanske soldater ønskede at lukke farlig base

For næstkommanderende i Charliekompagniets 3. deling, sergent Nikolai Sørensen, var der ikke sammenhæng mellem ledelsens ordre og kompagniets virkelighed.

»Jeg synes ikke, at vores opgave blev tilpasset vores kampkraft. Patruljerne kunne forstyrre Taleban, men det skulle være ordentlige patruljer, hvor der var soldater nok. Jo færre mennesker der gik ud, jo mere sårbare var de«, siger han.

Fandt på særlig patruljeløsning
For at opfylde kravet om at gå de mange patruljer begyndte soldaterne i Armadillo at finde nye løsninger.

I stedet for at gå den farlige vej ned til de lokale afghanere i området ved floden kørte soldater i et pansret køretøj et kort stykke ud på højdedraget over floden, hvor Taleban havde sværere ved at placere deres sprængladninger.

Her holdt de et stykke tid, hvorefter de kørte hjem igen. Det blev kaldt ’standing patrols’.

LÆS OGSÅArmadillo blev det nationale symbol, som forsvaret ikke ville opgive

»Det var et begreb, der blev opfundet til situationen, efter at ordren om at gå seks patruljer i døgnet kom. ’Standing patrols’ findes ikke som et taktisk militært begreb, men så blev kvoten jo opfyldt«, siger kaptajn Mads Silberg.

Minister kendte ikke til patruljekrav
Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) havde intet kendskab til hverken ordrerne om flere patruljer eller Charliekompagniets situation.

»En forsvarsminister skal ikke forholde sig til de helt konkrete operationer på jorden«, siger Gitte Lillelund Bech.

Kravet om seks patruljer i døgnet blev efter en måned modereret, men kompagniets patruljer i området blev først endeligt stoppet i slutningen af juli 2010.