Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Hvis Mitt Romney vinder præsidentvalget, vil han afbryde den del af George W. Bushs økonomiske politik, som kastede landet ud i finanskrise. Vinder Barack Obama, vil den Bush-lignende kurs mod afgrunden fortsætte.

Det lyder umiddelbart som den fuldkommen omvendte version af, hvad man oftest hører i debatten om tidens to præsidentkandidater. Men ordene kommer ud af munden på en af verdens mest magtfulde økonomer, Stanford-professor John Taylor.

Startede boomet
Han har været rådgiver for præsidenter som Gerald Ford, Jimmy Carter og George H.W. Bush og kan meget vel blive den næste chef for USA's centralbank, hvis Romney bliver præsident:

»Når man tænker over, hvad der skete i finanskrisen og under recessionen, var der nogle politiske fejl. En, jeg har understreget meget, var, at centralbanken holdt renten meget lav fra 2003 til 2005 - nede på 1 procent. Det opmuntrede til boomet og det meget ødelæggende krak på boligmarkedet«, siger John Taylor til politiken.dk.

En anden fejl var, at realkreditinstitutter som Fannie Mae og Freddie Mac spekulerede markederne i stykker med penge, de fik fra regeringen. Og det er det stik modsatte af, hvad Romney vil gøre, påpeger professoren.

LÆS OGSÅRomney: Gode jobtal er ikke tegn på opsving

»Mitt Romney foreslår at sætte hårdt ind over for institutioner som disse, og han har været kritisk over for centralbanken«. Under Obama er politikken med rekordlave renter derimod fortsat, og regeringen bruger alt for mange penge, forklarer John Taylor.

»Statsgælden eksploderer«, som John Taylor udtrykker det i sin seneste analyse af amerikansk økonomi, hvor statsgælden nu er på omtrent 70 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, forudser Kongressens budgetkontor, at USA's gæld stiger så meget, at den om to år vil svare til 80 procent af BNP. Det er det dobbelte af, hvad den var ved udgangen af 2008, påpeger professoren:

»Denne politik bremser den økonomiske vækst ved at forhøje sandsynligheden for en stor fremtidig skattestigning eller en ny finanskrise«.

Skattelettelser førte ikke til krisen
Da Politiken.dk møder ham, har han netop stået foran knap 600 kritiske tilhørere ved en kæmpe forelæsning på det prestigefyldte Stanford-universitet i Californien. Her er man helt klar over, at professoren selv langtfra er uden aktier i præsidentvalget.

John Taylor er Romneys vigtigste økonomiske rådgiver. Hvis republikaneren vinder valget i november, ventes det, at Taylor udpeges til at afløse Ben Bernanke som chef for centralbanken, Federal Reserve, i 2014. En udlægning, professoren ikke protesterer det mindste imod på denne dag.

LÆS OGSÅRomney: »Jeg har aldrig betalt mindre end 13 procent« i skat

Han er til gengæld optaget af at udrede, hvad han ser som en stor misforståelse om, at den politik, som førte USA ud i krise under Bush, er den samme, som Romney nu foreslår.

Men hvad med Romneys forslag om skattenedsættelser - det lugter meget af Bushtiden, mener mange. Skattenedsættelserne kan imidlertid ikke forklare USA's nuværende økonomiske problemer, mener professoren.

»I 2007 havde man et næsten afbalanceret statsbudget. Jeg kan ikke se, at man kan forklare den aktuelle nedgang med skattelettelser«, siger John Taylor til de mange tilhørere og henviser til, at underskuddet på statsbudgettet de senere år har været på over 1.000 milliarder dollar årligt..

Obamas store stimuluspakke er omvendt et af eksemplerne på, at man pumper penge ud i samfundet som lappeløsninger uden varig virkning, mener han:

»Stimuluspakken var en fejl«, siger John Taylor. Præsidenten skulle i stedet have fulgt sine oprindelige intentioner, mener han:

»Obama gik til valg (i 2008, red.) på skattenedsættelser til middelklassen. Jeg sagde: Indfør dem, men gør dem permanente, så folk kan forvente at have dem på længere sigt«.

Lavrenteæraen kan være slut
Taylors status som en af verdens mest kendte og magtfulde på sit felt gør ham på ingen måde uimodsagt. På denne aften argumenterer professor og nobelprismodtager Kenneth Arrow blandt andet for, at stimuluspakken har gjort langt mere gavn for amerikansk økonomi, end Taylor giver den kredit for.

Taylors opgør med centralbankens aktuelle kurs om lave renter er bestemt heller ikke ukontroversielt. Hvis Taylor får magt, kan det betyde enden på de mange år med lave renter. En kurs, som også Den Europæiske Centralbank og Danske Nationalbank fører, og som er årsag til tidens rekordlave danske renter på boliglån.

Rundt omkring i verdens finanshuse taler man allerede nu om konsekvenserne, hvis John Taylor kommer i spidsen for Federal Reserve. Et af stederne er i danske Nordea.

»Det omfang, man trykker penge og sender dem ud i økonomien nu, findes der intet sidestykke til i historien - det er det største finansielle eksperiment nogensinde«, siger seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea.

LÆS OGSÅRomney om jobtal: Det må være Obamas tømmermænd fra i går

»Investorerne forholder sig til, at der kan komme en ny til magten, som mildest talt ikke er imponeret af Bernankes strategi. Investorerne ved, at det kan få stimulansen fra centralbanken til at forsvinde. Det vil betyde meget højere renter«, siger Henrik Drusebjerg.

Selv ser han John Taylor kun én udvej for USA nu: Enten æder politikerne deres uenigheder og ændrer landets kurs. Eller også kører verdens største økonomi ud over afgrunden.

Allervigtigst bliver det, at demokraterne og republikanerne i næste regeringsperiode enes om en længerevarende løsning og ikke blot udskyder problemerne, som man har set de seneste år.

Skattekompromis eller kaos
Den aktuelle politiske hårdknude ses aktuelt ved, at man ikke kan blive enig om en løsning på et problem, som de fleste ellers er enige om: Ved årsskiftet træder store planlagte skattestigninger og store nedskæringer i kraft samtidig og truer med at sætte økonomien i stå.

Men politikerne i Kongressen - USA's svar på Folketinget - kan ikke enes om en løsning. Det aktuelle republikanske flertal i Kongressens ene halvdel, Repræsentanternes Hus, spærrer for forslag fra det demokratiske flertal i Senatet og omvendt.

John Taylor ser dog optimistisk på, at den fastlåste situation kan løse sig:

»Kongressen og præsidenten har sat dem i værk, så de kan også omgøre dem. Men de er nødt til at gøre det på en måde, der ikke bare sparker problemerne ned ad gaden og ikke gør andet, for det er en af årsagerne til, at vi er ved at vokse ind i så meget usikkerhed«, siger John Taylor, da Politiken spørger ham til situationen.

Ideelt vil være, »hvis man kan komme til et bredt kompromis«, siger John Taylor, da Politiken spørger ham til situationen.

For at det skal kunne lade sig gøre, skal politikerne dog blive enige om et af valgkampens hovedemner:

»De vil være nødt til at debattere, om vi har brug for en skattestigning eller ej. Den ene side siger ja, den anden nej - det er en af de store ting, som man er nødt til at nå til enighed om«.

LÆS OGSÅ Internettet gør nar og fælder dom: »Obama takes Romney DOWN«

Men selv hvis Romney vinder valget, er der mulighed for en ny låst situation, hvor et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus blokerer for et demokratisk flertal i Senatet og omvendt. Hvordan skal det kunne give et kompromis?

»Jeg venter, at Romney vil komme ind med en masse støtte, efter at valgkampen har haft hele denne diskussion om økonomi, og om hvad han gerne vil gøre. Folk vil sige: Han vandt, og han har en historisk baggrund fra Massachusetts, hvor han samarbejdede med mange demokratiske lovgivere«, siger Taylor om Romneys tid som guvernør.

Han betegner selv sin udlægning for »optimistisk«. Omvendt kalder han det helt realistisk, at både befolkningen og politikerne bliver tvunget til samarbejde.

»Der vil - snart - komme en anerkendelse af, at vi er nødt til at gøre noget«.