Et pakistansk par sidder nu bag tremmer, sigtet for at have slået deres teenagedatter ihjel med syre.
Årsagen: Hun drejede hovedet efter en dreng, der kørte forbi på en motorcykel.
Nu siger barnets far, at de frygtede for den vanære, den 15-årige kunne kaste over familien. Moderen konstaterer ifølge BBC, at det var datterens, Anushas, »skæbne« at dø på den måde.
Æresdrabet er et af de 943, der ifølge Den Pakistanske Menneskeretskommission skete sidste år. Blot 20 af dem fik lægehjælp før de døde af ætsningerne.
Kom til at kigge efter en forbipasserende
Et af syreangrebene gik ud over Anusha, der fik ætset over 60 procent af kroppen.
Hun sagde: 'Jeg gjorde det ikke med vilje. Jeg skal nok lade være med at gøre det igen'. Men da havde jeg allerede kastet syren.
Hendes far beskriver hændelsen for BBC i detaljer:
»Der kom en dreng kørende på motorcykel. Hun drejede hovedet to gange for at se på ham. Det har jeg flere gange sagt til hende, at hun ikke må. Det er forkert. Folk snakker, fordi vores ældste datter var ligesådan«, siger han.
Straffet med syredrab
Da var det allerede for sent.
»Hun sagde: 'Jeg gjorde det ikke med vilje. Jeg skal nok lade være med at gøre det igen'. Men da havde jeg allerede kastet syren. Det var hendes skæbne at dø på den måde«, tilføjer moderen.
Ifølge den britiske tv-station beskyldes parret for at have taget datteren indendørs, tævet hende og hældt syre over hende. Derefter ventede de til næste dag, før de bragte hende til sygehuset.
Ifølge nyhedsbureauet AFP udåndede den 15-årige to dage senere af de ætsningssår, hun havde fået, da forældrene straffede hende.
fortsæt med at læse


























