Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 6. okt. 2006 KL. 10.18

Blodige kampe før fredsforhandlinger på Sri Lanka

Kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgruppen De Tamilske Tigre truer kommende fredsforhandlinger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Alvorlige kampe mellem Sri Lankas militær og De Tamilske Tigre i den nordøstlige del af Sri Lanka har foreløbigt kostet 22 liv i nat. Mindst fem er såret.

Urolighederne har fået De Tamilske Tigre til at advare om, at de kommende fredsforhandlinger i slutningen af oktober er i fare.

Sri Lankas militær siger til Reuters, at De Tamilske Tigre angreb deres forreste position i Batticaloa-distriktet og på den nordlige del af Jaffna-halvøen. Angrebet blev imidlertid slået hårdt tilbage, siger en talsmand fra militæret.

»Der ligger mange ofre fra De Tamilske Tigre nær den forreste forsvarslinje«, siger talsmanden til Reuters.

Således har De Tamilske Tigre mistet mindst 22 soldater, mens Sri Lankas specialstyrker har fem soldater, der er hårdt sårede.

Fredsforhandlinger i fare
Den politiske leder af De Tamilske Tigre, S.P. Thamilselvaan, advarer nu om fredsforhandlingerne i slutningen af oktober vil være frugtesløse, hvis militæret fortsætter med at angribe området.

»Selv om vi ikke har store håb, så er vi parate til at respektere og give fredsforhandlingerne en chance. Men så længe vores hjemland bliver knust, og vores folks beboelsesområder bliver ødelagt, vil denne krig bestemt sprede sig til resten af øen«, skriver Thamilselvan i en mail til Reuters.

Mens De Tamilske Tigre truer med at gå ud af forhandlingerne, siger den Sri Lankanske regering, at den vil forbeholde sig ret til at svare igen, hvis sikkerhedsstyrker bliver angrebet af tigrene.

Usikkerhed om hvor forhandlinger skal foregå
Det forventes, at fredsforhandlingerne vil finde sted i Geneve mellem 28. og 30. oktober. De Tamilske Tigre ville helst have været i Oslo, og har derfor ikke accepteret det nuværende forslag.

Analytikere mistænker endvidere De Tamilske Tigre for at acceptere en aftale om fredsforhandlinger udelukkende for at kunne købe sig tid til at genopbygge deres militær efter en række store nederlag.

Konflikten mellem singalesere og tamiler har varet i lidt over to årtier, og det anslåes, at mere end 65.000 mennesker er blevet dræbt siden 1983.