Annonce
Annonce
Internationalt

Grønland kritiseres for rovdrift i Arktis

Grønland er det eneste land i Arktis, hvor overfangst finder sted, hedder det i en stor international rapport.

Grønlandske fangere lever i pagt med naturen og skyder kun så mange pattedyr og fugle, at bestandene har det godt.

Sådan lyder en almindelig antagelse.

LÆS OGSÅMotzfeldt: Overudnyttelse af dyr med katastrofale følger

Men det passer ikke, mener lederen af en international undersøgelse af det arktiske dyre- og planteliv, den danske forsker Hans Meltofte fra Aarhus Universitet. Han har de seneste syv år anført et team på 252 forskere, der netop har udgivet en stor rapport om emnet i bogform.

Det sorte får
Mens overfangst af især fugle og pattedyr er ved at være under kontrol i lande som Rusland, Canada og USA, er Grønland regionens sorte får. Her er bestandene af dyr som hvalrosser, lomvier og spættede sæler styrtdykket igennem årtier, og de grønlandske politikere vægrer sig ved at gøre noget effektivt ved problemet.

»Det var en overraskelse for mig, da vi så det samlede billede i Arktis, at Grønland skiller sig ud på denne måde«, siger Hans Meltofte.

Han opregner en række grunde. Dels at grønlænderne både er blevet flere og rigere – i dag kan man tage ud efter arbejde med speedbåd, hvor man tidligere skulle bruge flere dage på at komme til fangstpladser.

LÆS OGSÅDansk ekspert-bistand til naturbeskyttelse i Grønland

Ifølge ham er den største forskel mellem Grønland og de andre arktiske lande, at beslutningerne om fredning tages i Nuuk meget tæt på de samme folk, som skal leve af fangsten. Det ville svare til at lade byrådet i Hirtshals fastlægge fiskekvoterne, siger Hans Meltofte.

»Myten om det oprindelige folk, som lever bæredygtigt, er det rene vrøvl. Mennesker i Arktis har levet på grænsen af det menneskeligt mulige, og for at gøre det må man tage, hvad man kan. Så det er svært at overbevise folk om, at de skal frede en bestand«, siger han.

Hvalrossen har ingen landgang
Rapporten ’Arctic Biodiversity Assessment’ fremhæver flere steder Grønland. Som eksempel nævner Hans Meltofte, at der i dag ikke er en eneste landgangsplads for hvalrosser uden for nationalparken i Nordøstgrønland.

Neokolonialisternes og naturromantikernes forestilling om, at erhvervsfangerne er ved at udrydde lomviekolonierne er totalt ude af proportioner og er en hån mod vores kultur, traditioner og levevis

Leif Fontain, næstformand, Knapk

Det står i kontrast til den norske øgruppe Svalbard, hvor hvalrossen blev totalfredet i 1952, da den var akut truet. I dag har Svalbard 30 landgangspladser, og hvalrosserne er så trygge, at turister kan sejle helt tæt på.

Den største debat lige nu i Grønland handler om polarlomvien, en velsmagende spisefugl, der yngler på store lodrette fjelde. Siden 1940 er der forsvundet omtrent 450.000 lomvier. I det centrale Vestgrønland, hvor der bor flest mennesker, er lomviebestanden faldet med 98 procent.

Lomviejagten har været reguleret siden 2001, men ifølge det statslige Grønlands Naturinstitut finder der både ulovlig jagt og ulovlig ægsamling sted. Samtidig er lomvierne presset i både Grønland, Island og Svalbard, muligvis af klimaforandringer. Derfor anbefalede instituttet i efteråret en totalfredning – eller i det mindste en begrænsning af jagtsæsonen til en måned.

LÆS OGSÅTi dogmer om Grønland, og hvorfor de er usande

Seniorforsker Flemming Ravn Merkel vurderer dog, at en totalfredning formentlig er urealistisk:

»Det er ikke unormalt, at den rådgivning, vi har givet om lomvier, ikke bliver fulgt«, siger Flemming Ravn Merkel.

Fangere: En hån mod os

Forslaget er blevet mødt af skarp vrede hos de fangere, der tværtimod har bedt om at øge kvoterne for hvalrosser og lempe fangstreglerne for lomvier.

»Vi, der bebor Arktis, kan med 100 procent sikkerhed sige, at lomvier trives, og at bestanden har været voksende de seneste to årtier. Neokolonialisternes og naturromantikernes forestilling om, at erhvervsfangerne er ved at udrydde lomviekolonierne er totalt ude af proportioner og er en hån mod vores kultur, traditioner og levevis«, siger Leif Fontain, næstformand for den grønlandske fangerforening Knapk.

LÆS OGSÅ Droner sættes ind i kamp for naturen

Den grønlandske miljøminister Kim Kielsen (Siumut) er enig med biologerne i, at det er nødvendigt at indføre regler, men han tror f.eks. ikke på en totalfredning af lomvien:

»Det er vores pligt at sikre, at der sker en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, men man må også være realistisk. Det er politisk meget svært at gennemtrumfe nærmest at tage maden ud af munden på folk«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce