Mens svenskerne fortsætter jagten på den »fremmede undervandsaktivitet« i den stockholmske skærgård, bliver et helt andet fartøj ved med at tiltrække sig de svenske mediers opmærksomhed.
Det drejer sig om det blåskrogede skib med det mundrette navn 'Professor Logatjev', der i weekenden stævnede ud fra den russiske by Sankt Petersborg. I første omgang blev destinationen oplyst til at være Las Palmas på den spanske ferieø Gran Canaria, men i stedet for at stikke mod sydligere himmelstrøg passerede skibet tilsyneladende byen Kaliningrad, hvor den russiske Østersøflåde har base, inden det sejlede videre ud i Østersøen, og natten til i går lå ud for Skåne.


























