Annonce
Annonce
Internationalt

Hel by udslettet: 2.000 meldes dræbt i terrorangreb

Terrorgruppen Boko Haram, som allerede erberygtet for at have bortført over 200 skolepiger, har begået sin hidtil værste massakre på civilbefolkningen.

Hele byen er brændt ned til grunden og ligene ligger tæt i Bagas gader. Det foreløbige skøn fra de lokale myndigheder lyder, at omkring 2.000 civile er blevet dræbt i den hidtil mest omfattende massakre, den nigerianske terrorgruppe Boko Haram har begået.

Massakren har stået på siden lørdag, hvor det lykkedes Boko Haram at overtage en militærbase i Baga og jage soldaterne væk. Basen var indtil da hovedkvarter for kampen mod terrorgruppen.

LÆS OGSÅBoko Haram erobrer militærbase i Nigeria

Efter de seneste dages angreb »er byen stort set ikke eksisterende. Den er brændt ned«, siger Musa Alhaji Bukar, en lokal embedsmand, til BBC News. Han frygter at 2.000 mennesker er dræbt. Ahmed Zanna, senator for Borno-regionen, frygter, at tallet kan være endnu højere. Mindst ti landsbyer i området har også været udsat for angrebet og blevet brændt ned.

»Hele området er dækket af lig«, siger senatoren til NBC News.

Detaljer om angrebet siver kun langsomt ud. De flygtende, senator Zanna har talt med, har tilbagelagt 160 kilometer til fods for at komme i sikkerhed. Mobilmasterne er ødelagt af Boko Haram.

By med 10.000 indbyggere

Angrebet begyndte i lørdags, da flere hundrede svært bevæbnede mænd fra Boko Haram kom kørende i lastvogne, hvorfra de affyrede granater og skød mod både soldater og civile, fortalte overlevende. Da soldaterne var jaget på flugt vendte militsen tilbage for at brænde byen ned og dræbe alle, der stadig var i byen.

»Nogle flygtede ud i bushen, andre druknede. Bådene var overfyldte og vendte bunden i vejret. Jeg så mindst tre både med kvinder og børn, der døde på den måde«, fortæller en fisker, der undslap og sejlede i sikkerhed i nabolandet Chad, til The Guardian.

Indtil weekenden boede der omkring 10.000 mennesker i Baga.

LÆS OGSÅTrods våbenhvile: Boko Haram mistænkes for nye drab

Der er helt klart noget galt, når vores soldater forlader deres poster hver gang de bliver angrebet af Boko Haram

Maina Maaji Lawan, senator

En talsmand for Nigerias hær forsikret, at soldaterne gjorde modstand og skød igen, inden de stak af.

De lokale politikere er imidlertid ikke tilfredse med indsatsen. »Der er helt klart noget galt, når vores soldater forlader deres poster hver gang de bliver angrebet af Boko Haram«, siger senator Maina Maaji Lawan, til BBC.

Hærens overraskende svaghed

Boko Haram har siden 2009 kæmpet for oprettelsen af en islamisk stat. I begyndelsen med enkeltstående bombeangreb på kirker, skoler og politistationer, men i løbet af de seneste år har gruppen været i stand til at erobre og kontrollere hele byer og store landområder.

Efter Bagas fald er hele den nordlige del af Bornoregionen under Boko Harams kontrol. Gruppen har også indtaget de fleste byer i naboregionerne og kontrollerer nu et område på størrelse med Belgien. Kampene dræbte sidste år omkring 2.000 mennesker og sendte 1,5 millioner på flugt.

Boko Harams militære fremfærd falder paradoksalt nok sammen med, at nabolandene og USA er kommet Nigeria til undsætning i kampen mod bevægelsen. Det skete, da gruppen tog mere end 200 kristne skolepiger til fange og gruppens leder bebudede, at de ville blive »solgt som slaver på markedet«.

Trods den internationale bistand er det imidlertid ikke lykkedes, hverken at finde pigerne eller nedkæmpe terrorgruppen. Pigerne er i mellemtiden blevet omvendt til islam og giftet bort, meddeler Boko Harams leder.

LÆS OGSÅBoko Haram: Bortførte skolepiger er blevet giftet væk

Den nigerianske hær har ellers været kendt som en af de stærkeste og mest effektive i Afrika, siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus og tidligere leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

»Militærets svaghed over for Boko Haram har været noget af det mest overraskende det seneste år. Hæren har med styrke og håndfast effektivitet deltaget i fredsskabende operationer i flere andre lande«, siger Holger Bernt Hansen.

Strid om oliepenge

Der er flere forklaringer på militærets pludselige svaghed. Og mange af dem bunder i modsætningsforholdet mellem nord, der hovedsagelig består af muslimer, og syd, hvor de kristne dominerer.

Modsætningen bunder først og fremmest i, at de kristne i syd beholder langt de fleste af landets enorme olieindtægter. Derfor er det også i syd, den økonomiske og sociale udvikling har taget fart.

»Befolkningen i nord føler sig forsømt og forbigået. Befolkningen oplever, at de bliver snydt, fordi de er muslimer. Det har skabt grobund for at gøre det til en religiøs konflikt. Den økonomiske og sociale marginalisering er smeltet sammen med en religiøs radikalisering. De unge mænd kan få afløb for deres vrede og samtidig gøre en indsats for deres profet«, siger Holger Bernt Hansen.

Der er eksempler på, at officerer har solgt våben, ammunition og uniformer til Boko Haram

Holger Bernt Hansen, professor emeritus

Præsident Goodluck Jonathan er en kristen fra syd, der nærer en indgroet mistillid til hæren og navnlig til de nordlige divisioner. Han har helt bevidst udsultet hæren økonomisk for at mindske dens politiske magt, og det er især gået ud over de muslimsk dominerede dele af den.

Mistilliden er ikke helt ubegrundet, og den deles af amerikanerne og andre vestlige lande. »Der er eksempler på, at officerer har solgt våben, ammunition og uniformer til Boko Haram «, siger Holger Bernt Hansen.

En anden væsentlig faktor er hærens brutalitet. Sidst Baga var udsat for en massakre var i 2013, hvor hæren rykkede ind for at finde og udslette Boko Harams støtter i byen. Men soldaterne kunne ikke se forskel på terrorister og civile. De stak ild til tusindvis af tilfældige huse og skød beboerne, når de forsøgte at slippe ud, ifølge overlevende. Mindst 200 civile blev dræbt, rapporterede New York Times dengang. Hæren afviste at stå bag massakren og skød skylden på Boko Haram.

Den slags overgreb har, om end i mindre målestok, været helt almindelige i hærens forsøg på at nedkæmpe terrorgruppen, men effekten har været den modsatte. Dels har taktikken radikaliseret de unge mænd, dels har lokalbefolkningen mistet enhver tillid til myndighederne.

En tredje faktor er afsmitningen fra Islamisk Stat i Irak og Syrien og Al-Shabab i Somalia.

»Terrorgrupperne deler ideologi og de inspirerer og opildner hinanden til stadig større brutalitet«, siger Holger Bernt Hansen.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce