Efter flere dages væbnede kampe mellem landets militser truer hæren nu med at skride ind.

»Militæret vil standse volden i overensstemmelse med loven, selv hvis det fører til magtanvendelse«, hedder det i en meddelelse fra hærledelsen. Ordren vil blive effektueret fra klokken 06.00 tirsdag morgen, fremgår det.

Den militære indsats vil blive aktuel, hvis ikke de stridende grupper i Libanon standser deres opgør.

Kampe i flere libanesiske byer
Meddelelsen kommer, efter at der i de seneste dage har været voldsomme skyderier mellem Hizbollahs militser og regeringstro styrker flere steder i landet.

Kampene har været koncentrerede i og omkring Beirut og i landets næststørste by, Tripoli.

Omkring 60 meldes dræbt og næsten 200 sårede under stridighederne.

Indgreb mod Hizbollah udløste opgør
Krisen opstod, da regeringen fyrede en Hizbollah-tilknyttet sikkerhedschef i Beiruts lufthavn og greb ind over for Hizbollahs kommunikationsnedværk, som ifølge regeringen blev brugt til at holde Syrien - der støtter Hizbollah - orienteret om anti-syriske politikere.

Kampene har gravet grøfter mellem shia-muslimer og sunnimusliner og skabt frygt for, at sårene efter den brutale borgerkrig i 1975-1990 atter bryder op.

International kritik og fredsmægling
FN har fordømt kampene og Den arabiske Liga sender en fredsdelegation til Beirut for at skabe fred mellem regeringen og Hizbollah.

Der er imidlertid ikke stor tiltro til det forsøg: Den kristne oppositionsleder Michel Aoun fastslår, at delegationen ikke vil kunne løse problemerne i Libanon.

»Det er en hovedpinepille. Vi har brug for antibiotika«, siger han ifølge CNN.

Valg udskudt
Urolighederne har fået parlamentet til at udsætte et bebudet præsidentvalg til den 19. juni.

Det skulle have været gennemført tirsdag og have endt et halvt års politisk strid om embedet. For halvandet år siden tra Hizbollah-støtterne sig fra regeringen, indtil den kunne få opfyldt krav om større indflydelse og vetoret over for de beslutninger, regeringen måtte træffe.

Det har betyder, at landet ikke har været i stand til at udpege en ny præsident efter at Emile Lahoud trådte tilbage i november.