Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 23. aug. 2008 KL. 10.42

Obamas makker er vant til stormvejr

Obamas vicepræsidentkandidat Joseph Biden har erfaring med udenrigspolitik, politiske skandaler og klodsede udtalelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Joseph Biden

  • Joseph Biden blev valgt ind i senatet i 1973.
  • Han har stemt over 10.000 gange i senatet.
  • Biden har skrevet 11 bøger, de fleste om udenrigspolitik.

Politiske skandaler, mislykkede forsøg på at blive præsident, dårlige karakterer.

Joseph Biden har prøvet det hele.

Og det er måske derfor - sammen med senatorens omfattende erfaring med udenrigspolitik - at den relativt unge Obama har valgt ham som vicepræsidentkandidat.

Lang uddannelse
65-årig Joseph Biden, eller Joe, som han selv kalder sig, er oprindeligt fra Scranton i staten Pennsylvania, hvor han er den ældste i en søskendeflok på fire.

Som så mange andre politiske topfolk har han en lang akademisk uddannelse bag sig. Han startede på det katolske Archmere Academy, hvor hans karakterer dog ikke var imponerende. En indsats, som senere skulle ramme ham i nakken.

Da Joe Biden var færdig på Archmere Academy, fortsatte han på University of Delaware, hvor han i 1965 fik sin eksamen i historie og politisk videnskab.

Herfra gik turen til Syracuse University, hvor han blev færdig i 1968. En advokattitel og en hustru, Neilia Hunter, rigere.

Biden og Neilia Hunter fik tre børn, men det yngste barn og hustruen døde i tragisk en bilulykke i 1972. I 1977 giftede Biden sig med Jill Tracy Jacobs, som han har en datter med.

Den politiske karriere
Joe Bidens politiske karriere startede for alvor i november 1970, hvor han blev valgt ind byrådet i New Castle, og bare to år efter, som 29-årig, vandt Joe valget om senatorposten foran den siddende republikaner. Han blev dermed den femte yngste senator nogensinde.

I 1975 blev han medlem af senatets udenrigspolitiske komité. En magtfuld komité, som han senere blev formand for.

Mærkesagerne
I løbet af sine nu 36 år som senator har Joe sat sig fast på en række mærkesager.

Hans foretrukne kæphest har de seneste år været krigen i Irak, hvor han har været varm fortaler for en tilbagetrækning af de amerikanske styrker. Både via sin formandspost i den udenrigspolitiske komité og som senator.

På det indenrigspolitiske plan har Joe Biden fokuseret på kriminalitet og narkotika. Blandt andet har han fået gennemført love, som beskytter voldsramte kvinder, og en 14 år gammel lov, som skal forhindre overgreb på børn.

I den seneste år er Joe Biden også begyndt at fokusere på IT-kriminalitet.

Tidligere præsidentkandidat
Ambitionerne har også rakt til at byde ind på posten som præsident for USA. I 1987 stillede han op som præsidentkandidat ved demokraternes primærvalg, og i år var han også med, da kampagnetoget satte i gang.

Hans kandidatur i 1987 fik dog en brat afslutning, da pressen begyndte at grave i hans fortid. Problemerne startede, da New York Times afslørede, at Joe Biden i sine taler havde brugt brudstykker fra andre kendte taler, blandt andet af Robert F. Kennedy, uden at citere dem.

Kort tid efter denne første afsløring kunne avisen berette, at Joe Biden under sin uddannelse som advokat dumpede et kursus, fordi han havde kopieret en opgave.

Senere kom de dårlige resultater fra Archmere Academy også frem, og pressen begyndte at stille spørgsmålstegn ved Joe Bidens kunnen.

Og det gjorde befolkningen også. I september 1987 viste en undersøgelse foretaget af CBS og New York Times, at under tre procent af den amerikanske befolkning anså ham som en potentiel præsident. Kort tid herefter trak Joe Biden sit kandidatur tilbage.

Kontroversiel udtalelse
Joe Biden var dog ikke færdig med præsidentdrømmene, og i 2008 stillede han således op igen. Men dette års kampagne blev heller ikke helt uden stormvejr.

I et interview beskrev Joe Biden sin rival, Barack Obama, som »den første mainstream afroamerikaner, som kan formulere sig, og som er klog, ren og en nydelig fyr«. Han erklærede dog i samme interview, at han ikke troede på, at Obama kunne blive præsident på grund af sin unge alder og sporadiske erfaring i Washington.

Denne udtalelse faldt selvfølgelig ikke i god jord, og den har da også nået Time Magazine's top ti over de største kampagneblundere i amerikansk politik. Det var dog først efter en række skuffende resultater - og ikke på grund af den klodsede udtalelse - at Joe Biden trak sig i denne omgang.

Nu ser det ud til, at alt er tilgivet, og Obama har valgt ham som sin vicepræsidentkandidat.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe