Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. aug. 2003 KL. 09.45 opdateret 20. jun. 2013 KL. 03.19

Powell går som udenrigsminister efter valget

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell og viceudenrigsminister Richard Armitage har bebudet, at de vil gå af, selv om præsident George Bush genvælges næste år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
USA's udenrigsminister, Colin Powell, vil formentlig forlade sin post, hvis præsident Bush genvælges næste år. Det skriver Washington Post i dag.

Avisen gengiver kilder, som kan fortælle, at Powells viceudenrigsminister, Richard Armitage, for nylig sagde til den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, at han og Powell vil træde tilbage 21. januar 2005, dagen efter at en ny præsidentperiode starter.

Powells gav løfte til sin kone
Powell har selv antydet over for sine nærmeste medarbejdere, at han vil forlade sin post af personlige årsager og ikke på grund af politiske uoverensstemmelser med præsidenten om den udenrigspolitiske kurs.

Angiveligt skal den vigtigste grund være, at han har givet sin kone et løfte om, at han vil begrænse sin embedstid til kun en præsidentperiode. Powell er ofte i sin tid som udenrigsminister blevet tromlet ned af mere barske høge i den amerikanske regering.

/ritzau/