Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 7. aug. 2009 KL. 23.57

Rumteleskop finder sin første planet

Fundet af en planet viser, at rumteleskopet Kepler, som blev sendt op i marts, virker. Selv før instrumenterne er finindstillet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Rumteleskopet Kepler har kun været operationsdygtigt i ti dage, men har allerede fundet sin første planet.

Og det er er en kæmpe succes for teleskopet, som NASA sendte op i marts for at jage nye planeter. Også selv om planeten allerede var registreret med andre målinger.

»Dette tidlige resultat viser, at Keplers systemer fungerer præcis som de skal. Det lover godt for Keplers evne til at finde planeter på størrelse med jorden«, siger David Koch fra NASA's Ames Research Centre i Californien, ifølge britiske The Times.

Hundredevis af beboelige planeter
I løbet af de næste tre et halvt år skal rumteleskopet kigge på 100.000 stjerner i håb om at finde tegn på planeter, som er for små til at blive set fra jorden.

LÆS OGSÅJagten på nye planeter er gået ind

Astronomer forventer, at den finder hundredevis af planeter, som kredser i en afstand fra deres stjerne, hvor det hverken er for varmt eller koldt til liv.

Den 'genfundne' HAT-P-7b er en gasgigant større end Jupiter, og totalt uegnet for liv som vi kender det, men alene ved at finde den, har Kepler nu bevist, at den kan finde de mindre planeter, hvis de er der.

Teleskop var end ikke finindstillet
Den vellykkede afprøvning blev gennemført endnu før instrumenterne på rumteleskopet, som er i kredsløb om jorden, var blevet finindstillet.

Senere følger bedre software, og så kan planetjagten for alvor gå i gang.

De mest interessante planeter vil engang i fremtiden blive nærstuderet med fremtidens rumteleskoper.

Kepler kan ikke 'se' planeterne som sådan, men leder i stedet efter afbøjninger af lys fra stjerner, når planeter i kredsløb passerer foran dem.

SE OGSÅNASA's hjemmeside om Kepler-missionen (eksternt link, engelsksproget)

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer