Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 26. dec. 2009 KL. 12.02 opdateret 26. dec. 2009 KL. 14.31

Flyterror udløser politiaktion i London

Politiet ransager en bestemt adresse i London i forbindelse med terrorforsøg mod amerikansk passagerfly

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Britisk politi undersøger en adresse i London i forbindelse med terrorforsøget mod et amerikansk fly på vej til Detroit fra Amsterdam.

Politiets undersøgelser har sandsynligvis sammenhæng med, at den 23-årige anholdte nigerianske ingeniørstuderende har gået på et universitet i London.

»Vi samarbejder med de amerikanske myndigheder, og undersøgelserne i London er led i igangværende forespørgsler«, siger en talskvinde for britisk politi.

I Nigeria siger landets vicepræsident Goodluck Jonathan, at de nigerianske sikkerhedsmyndigheder har indledt en undersøgelse af den 23-årige nigerianske statsborger, der er anholdt efter terrorforsøget.

Embedsmænd fra de nigerianske luftfartsmyndigheder og andre sikkerhedsfolk har holdt møder om situationen i lyset af det fejlslagne attentat i luften over Detroit.