Tusindvis af migranter fra forskellige afrikanske lande forsøger hver måned at krydse Middelhavet fra Libyen. Billedet er taget 5. marts, da en spansk ngo fandt den overfyldte båd.

Tusindvis af migranter fra forskellige afrikanske lande forsøger hver måned at krydse Middelhavet fra Libyen. Billedet er taget 5. marts, da en spansk ngo fandt den overfyldte båd.

EU’s planer for at bremse migrationen virker ikke: Menneskesmuglere har stadig frit spil

Europas forsøg på at få Nordafrika til at kontrollere dets grænser har ingen synlig effekt. Der kommer stadig flere både over Middelhavet, og selv EU’s egne bureaukrater tvivler på, at menneskesmuglerne kan stoppes.

Internationalt

Yderligere 22 migranter mistede for nylig livet, da de forsøgte at komme til Europa fra Libyen, men de led ikke druknedøden som så mange andre. Faktisk nåede de aldrig at komme ud på Middelhavet.

I stedet var det patroner, som dræbte dem, da der inde på kysten opstod skudkampe. Ifølge FN’s organisation for migration, IOM, var det rivaliserende grupper af menneskesmuglere, som åbnede ild mod hinanden i deres interne kamp om kontrollen med et yderst lukrativt marked.

IOM mener, at det er endnu et tegn på, at menneskesmuglingen vokser i Libyen og fører til øget konkurrence.

»Det skaber alle former for aktiviteter i smuglerindustrien, og tilsyneladende har det nu nået et niveau, hvor vi ser voldelige skudkampe«, sagde Joel Millman, talsmand for IOM, på et pressemøde i Genéve.

I årets første to måneder er 15.760 migranter og flygtninge blevet samlet op i det centrale Middelhav af europæiske redningsmissioner. Det er over 50 procent flere end i januar og februar 2016.

Ligesom sidste år er ruten særdeles risikabel. 477 døde migrantkroppe er blevet hevet op af Middelhavet i 2017, mens andre 140 er skyllet op på de libyske strande.

Dermed er der intet, som indtil videre tyder på, at EU’s planer for at bremse migrationen fra Afrika er lykkedes. Efter rekordåret 2016, hvor der ankom 181.000 migranter og flygtninge til Italien fra Nordafrika, var det ellers EU-ledernes klare målsætning.

»Vi skal kunne låse den her bagdør til Europa«, sagde den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under EU-topmødet på Malta i starten af februar.

»En tilstand af komplet kaos«

I sommeren 2015 igangsatte EU ’Operation Sophia’ med indsættelsen af europæiske flådefartøjer i Middelhavet. Men missionen med at bremse menneskesmuglingen fra Nordafrika er ikke lykkedes. Krigsskibene er i stedet endt med at fungere som en redningsmission, der samler migranter op fra havet.

Derfor vil EU-lederne have flyttet kampen mod menneskesmuglere helt ned på afrikansk jord og har afsat 200 millioner Euro (cirka 1,5 milliarder kroner) til formålet.

På EU-topmødet på Malta nåede de til enighed om flere »akutte, operationelle tiltag«, som især handlede om at presse Libyen til at øge landets grænsekontrol og støtte denne indsats med træning af landets kystvagt.

Der er så mange penge i menneskesmuglingen, at der selvfølgelig er folk i myndighederne, der er involveret i det

Reelt er der dog tale om EU-støtte til en indsats, som lande som Italien og Storbritannien allerede har været i gang med længe – uden at det har haft synlig effekt på menneskesmuglingen.

Problemet er, at de myndigheder, som Europa skal samarbejde med, ikke har kontrol med ret meget i det konfliktfyldte Libyen. Det fremgår med al tydelighed af en hemmeligstemplet EU-rapport, som blev udarbejdet forud for topmødet på Malta, og som for nylig blev lækket til pressen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heri fremlagde EU’s specialister fra den særlige grænsemission for Libyen alle deres oplysninger om Libyens sikkerhedsapparat og grænsekontrol. Det fremgår blandt andet, at hæren »ikke har komplet kontrol« med 80 procent af sine styrker, mens grænsekontrollen »er i en tilstand af komplet kaos«. Politiets enhed til bekæmpelse af illegal immigration »har yderst svært ved at udøve sin autoritet« uden for sine kontorer i hovedstaden Tripoli, og mange af dets detentionscentre for migranter styres af militsgrupper.

Derfor konkluderer rapporten, at »det er usandsynligt, at nogen institution ... vil kunne absorbere og udnytte træning og udstyr på en bæredygtig måde«.

1.700 km, men ingen radar

Det er særligt den libyske kystvagt, som EU gerne vil forsøge at styrke. Men rapporten understreger, at kystvagten er meget langt fra at kunne fungere effektivt, blandt andet fordi mange af dens ressourcer blev ødelagt af Nato’s bombefly under oprøret mod Moamar Gaddafi i 2011.

Ifølge rapporten har Libyen ingen fungerende radar til at overvåge landets 1.700 km lange kyststrækning, og kystvagtens seks patruljeskibe er ikke i brug. To blev sænket af Nato, og de fire øvrige er til reparation i Napoli i Italien. Derfor har kystvagten blot tre fiberglasbåde og et uspecificeret antal gummibåde til rådighed.

Kystvagtens problem er dog ikke kun manglende ressourcer. Ifølge eksperter og journalister, som har undersøgt forholdene i Libyen, er kystvagten ligesom andre myndigheder infiltreret af menneskesmuglerne.

»Der er så mange penge i menneskesmuglingen, at der selvfølgelig er folk i myndighederne, der er involveret i det. Sådan har det været siden Gaddafis dage«, siger Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Smuglerne trives i kaosset i Libyen, og de forsøger selvfølgelig at beskytte deres forretning ved at indgå alliancer med især militserne, som styrer mange af de områder, som bådene sejler ud fra«, forklarer Hans Lucht, som forsker i migration og har særligt fokus på Libyen.

Han tror ikke på, at EU’s tiltag vil forandre situationen i 2017.

»Det er nemt at sige, at man vil styrke de libyske myndigheder, men i praksis er det svært at tro, det kommer til at fungere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce