Efter planen skal catalonierne 1. oktober tage stilling til, om de vil løsrive sig fra Spanien.
Foto: Donat Sorokin/Tass

Efter planen skal catalonierne 1. oktober tage stilling til, om de vil løsrive sig fra Spanien.

Cataloniens stærke mand er klar til det endelige opgør med spansk dominans

Cataloniens regeringschef, Carles Puigdemont, står fast på beslutningen om en folkeafstemning om uafhængighed 1. oktober. Catalonierne er delt, og i Madrid truer regeringen med repressalier.

Internationalt

Hele Sydeuropa er på ferie, og alt andet end badelivet er gået i stå. Men politikerne i Spanien og Catalonien har travlt. Catalonierne er ved at forberede en folkeafstemning om uafhængighed, som efter planen bliver afholdt 1. oktober, og regeringen i Madrid gør alt for at forhindre den. Det går allerede hårdt til.

»Den spanske stat kan stoppe dette initiativ på 24 timer«, lød det forleden fra viceregeringschef Soraya Saenz de Santamaria, og forsvarsminister María Dolores de Cospedal mindede samtidig om, at hæren og civilgarden også har til opgave at forsvare forfatningen og landets territoriale integritet.

Det var ikke tomme trusler. I de seneste dage har politiet indkaldt catalanske toppolitikere og topembedsmænd til afhøringer i Barcelona. Beskeden til dem er klar: De risikerer fængselsstraf, bøder og eventuel beslaglæggelse af værdier, hvis de deltager i forberedelserne til folkeafstemningen, som ifølge den spanske regering og højesteret er ulovlig.

Truslerne har allerede fået tre ministre i lokalregeringen i Barcelona til at trække sig, men lokalregeringens leder, Carles Puigdemont, reagerede omgående ved at udnævne tre personligheder, som er kendt for at være overbeviste tilhængere af catalansk uafhængighed.

Når et par ikke længere kan finde ud af det, er skilsmisse ofte den bedste løsning

Det var helt i overensstemmelse med den beslutsomhed, der har præget den tidligere journalist og konservative nationalist, siden han blev regeringschef i 2015.

Han er vokset op i en republikansk og nationalistisk familie, hvor alle taler catalansk, alle kender landets historie, og alle ser frem til den dag, hvor et selvstændigt Catalonien bliver medlem af EU på lige fod med Spanien, som i århundreder har holdt Catalonien i et jerngreb.

»Nu får den spanske regering en vanskelig modstander«, hed det i den konservative spanske avis El Mundo, da Carles Puigdemont blev regeringschef, og i disse dage holder de spanske medier vejret og venter på næste træk.

Det kan komme så hurtigt, at højesteret forleden bad ledende ministre og embedsmænd om ikke at bevæge sig længere end to timers rejsetid væk fra Madrid i de kommende uger for om nødvendigt at kunne reagere på nye udspil i den over 300 år gamle konflikt.

»Autoritært vanvid«

Spaniens regeringschef, Mariano Rajoy, håber ifølge kommentatoren og forfatteren Josep Ramoneda at kunne løse det catalanske problem ved hjælp af forfatningen og dommerne.

»Regeringens seneste opfindelse er, at pres fra domstolen vil fremkalde panik og opløsning. Måske kan han forhindre folkeafstemningen, måske bliver nogle af uafhængighedsbevægelsens ledere bange, men han kan kun med stor vanskelighed begrænse støtten til uafhængighed«, skriver Josep Ramoneda i en kommentar i avisen El País.

»Når dommerne skal afgøre alt, er der nogle mangler i det demokratiske system«, konkluderer den kendte forfatter.

Mariano Rajoys modstander tror derimod på demokratiet og på demokratiske afgørelser, og det var med både trods og stolthed i stemmen, at Carles Puigdemont som leder af den catalanske selvstyreregering 9. juni i år tog et skridt, som måske bliver afgørende for Spaniens og Cataloniens fremtid.

»Ønsker I, at Catalonien bliver en selvstændig stat i form af en republik?«, lød det i en tale fra ham, og det er dette spørgsmål, catalonierne skal tage stilling til 1. oktober.

Det kommer ikke til at ske, sagde Mariano Rajoy i en tale forleden:

»Dette autoritære vanvid kommer aldrig til at overvinde vores demokratiske stats selvtillid og ligevægt«.

Catalonier helt igennem

Men Mariano Rajoy står over for en målbevidst modstander. Carles Puigdemont blev leder af la Generalitat, lokalregeringen i Barcelona, efter valget i 2015, hvor et borgerligt og venstreorienteret selvstændighedsparti fik et lille flertal af stemmerne, men ikke nok til et flertal i parlamentet.

Det skaffede et lille venstrefløjsparti, på betingelse af at regeringschef Arturo Mas fra Convergència gik af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han var for borgerlig, og han var først i de seneste år blevet tilhænger af fuld catalansk uafhængighed. En anden af partiets personligheder, borgmesteren i byen Gerona, Carles Puigdemont, var en kendt journalist, som havde arbejdet på lokale medier, skabt sit eget pressebureau samt en avis på engelsk. Han er også fuldblodsnationalist, og han er ikke belastet af forgængernes korruption.

»Jeg er i bund og grund catalonier, og omstændighederne har gjort mig til spanier. Med andre ord tilhører jeg en ’stat’, jeg ikke selv har valgt«, har han sagt i et interview i den franske avis Libération.

129 forgængere som leder

Carles Puigdemont er som mange cataloniere præget af Cataloniens tragiske og dramatiske historie.

»Jeg føler ikke noget had mod den spanske stat, men jeg har en stor kærlighed til mit fædreland. Når et par ikke længere kan finde ud af det, er skilsmisse ofte den bedste løsning«, siger han i interviewet i Libération.

Under et besøg i Paris sidste år slog han igen og igen på cataloniernes ret til selvbestemmelse og på sin egen legitimitet.

»Igennem hele vores historie har jeg 129 forgængere som præsidenter for la Generalitat. Men jeg er den første, som er valgt til at føre mit land frem til selvstændigheden«, sagde han på et pressemøde.

I de første dage efter bekendtgørelsen om folkeafstemningen udtalte nationalistiske ledere, at Catalonien i tilfælde af et ja til selvstændighed vil bryde med Spanien i løbet af få dage. Forleden sagde Carles Puigdemont dog til en østrigsk avis, at han først vil søge international støtte, og han ønsker garantier for, at et selvstændigt Catalonien kan blive medlem af EU.

Den spanske regering vil gøre alt for at blokere det og hindre afstemningen, og den kan allerede regne med støtte fra et flertal i parlamentet.

Venstrefløj stiller betingelser

Betænkelighederne er blandt andet økonomiske. Catalonien bidrager til den spanske økonomi, men skilsmissen bliver dyr. Ikke mindst, fordi Catalonien skal overtage en del af den store spanske gæld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre kritikere peger på, at selvstændighedsprojektet splitter befolkningen i to dele og risikerer at marginalisere de mange, som er flyttet til Catalonien fra Spanien. Og så er der de juridiske aspekter omkring folkeafstemningen, hvor venstrefløjslederen Pablo Iglesia fra Unidos Podemos stiller betingelser:

»Folkeafstemningen skal være lovlig, og den skal have international godkendelse«, udtalte han forleden.

Det lever Carles Puigdemonts projekt ikke op til. Men han har lagt juristerierne bag sig, som han udtalte i catalansk tv forleden. Nu handler det om politik og om et folks ret til selvbestemmelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce