Udsatte boligområder i Danmark har huset bandekrigens fodfolk. Skal tilstrømningen til banderne standses, så kræver det en solid og langvarig indsats. Erfaringerne fra Sverige viser, at det er afgørende at sætte ind i tide, inden ghettoerne udvikler til til at være parallelsamfund, som myndighederne har uhyre vanskeligt ved at arbejde i. Arkivfoto fra belastet bebyggelse i Aarhus.
Foto: Casper Dalhoff

Udsatte boligområder i Danmark har huset bandekrigens fodfolk. Skal tilstrømningen til banderne standses, så kræver det en solid og langvarig indsats. Erfaringerne fra Sverige viser, at det er afgørende at sætte ind i tide, inden ghettoerne udvikler til til at være parallelsamfund, som myndighederne har uhyre vanskeligt ved at arbejde i. Arkivfoto fra belastet bebyggelse i Aarhus.

Ghettoproblemerne i Danmark blegner: Så galt er det gået i Sverige

En rapport beskriver de voldsomme problemer, svensk politi, redningsvæsen og myndighderne står med i de udsatte boligområder. Den viser de problemer, det skaber, når samfundet mister kontrollen over belastede boligområder.

Internationalt

At det er gået skævt i kvarterer som Mjølnerparken og Tingbjerg i København og Gellerupparken i Aarhus  er velkendt.

Bandekriminalitet, udbredte sociale problemer og parallelsamfund er med til at præge områderne, som politiet i årevis har forsøgt at holde styr på.

Hvordan det kan ende, hvis der ikke kommer kontrol over situationen, viser de svenske erfaringer fra dybt belastede boligområder i især Malmø, Stockholm og Gøteborg. Landet har mindst 61 såkaldte udsatte områder - belastede ghettokvarterer. 23 af dem er særligt lovløse, viser en rapport om problemerne, som det svenske rigspoliti har udgivet.

Den viser, hvor slemt det kan gå, hvis der ikke i tide gribes ind over for tiltagende lovløshed, hvor det svenske samfunds institutioner har uhyre vanskeligt ved at kunne arbejde og hvor borgerne har mistet troen på, at myndighederne kan gøre noget for deres sikkerhed.

Der nedarves en tradition for ikke at samarbejde med politiet og at stille sig uden for svensk lov.

Der er brug for koncentrerede politiindsatser i de områder, der i dag er under bandernes kontrol. Der skal fokuseres på de højaktive kriminelle. Betjente skal lokalt forsøge at vinde ghettobeboernes tillid. Og så skal det politimæssige ledsages af sociale indsatser, fremgår det af rapporten, der tegner et dystert billede af de områder,  svenskerne har mistet kontrollen over.

Tradition for at stille sig uden for svensk lov går i arv

Den beskriver kriminelle strukturer, der har fået lov at udvikle sig gennem årtier og hvor der er opstået det, der beskrives som en alternativ social ordning. Voldsparatheden - især den, der er rettet mod betjentene - er steget de seneste ti år. I dag er det en del af normalbilledet, at unge i forening går til angreb på politiet, noterer rigspolitiet.

»Der nedarves en tradition for ikke at samarbejde med politiet og at stille sig uden for svensk lov«, skriver politiet om den opdragelse, nogle børn og unge får i ghettoerne.

Betjent ved udbrændt bil i Rinkeby-kvarteret efter uroligheder i februar.
Foto: Sandberg Fredrik/AP

Betjent ved udbrændt bil i Rinkeby-kvarteret efter uroligheder i februar.

Allerede hos små børn ses det, at de provokerer betjente - en adfærd, der bliver tiltagende værre, efterhånden som de bliver ældre. Især kan der blive gået hårdt til de kvindelige betjente i nogle områder.

I de 23 værst ramte bydele er der en generel uvilje til at deltage i den almindelige retsproces. Vidner, anmeldere og andre trues eller overfaldes og »det er svært eller stort set umuligt for politiet at gennemføre sine opgaver«.

Det er ifølge rapporten i stort omfang blevet så normalt, at hverken politiet eller de lokale beboere egentlig tænker over, hvor afvigende situationen egentlig er.

Når politiet er i områderne, så kan der meget hurtigt stimle meget store folkemængder sammen, der med stenkast og vold forsøger at 'befri' anholdte.

»Situationer, som tidligere kunne løses af en patrulje, kræver nu to til fire patruljer for at opgaven kan løses så sikkert som muligt«.

Arbejdsløshed og tætpakkede smålejligheder

Årsagerne er mange. Ledigheden er høj og områderne er præget af etnisk opdeling og unge, der føler sig fremmede i det samfund, der omgiver området. Op til 40 procent af de unge fra de værste ghettoer i Sverige forlader grundskolen uden at bestå afgangseksaminerne.

Op mod halvdelen af lejlighederne i millionprogrammet - store boligområder med boligblokke fra 1960'erne og 1970'erne - er treværelses. Det giver problemer i familier med mange børn, så børn og unge sendes ud at leve på gaderne i dagtimerne uden opsyn og forældrekontrol af, at de nu arter sig ordentligt.

De gør det muligt for individer at leve helt uden for det svenske samfundssystem.

Det er med til at give bedre muligheder for »normbrydende aktivitet«, når voksne i begrænset omfang sætter grænser, påpeger det svenske politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lykkes det ikke for samfundet at få genoprettet lov og orden, så åbner det for »alternative magtstrukturer«. Der opstår ganske enkelt et parallelsamfund, der udfordrer samfundets love og institutioner.

»De gør det muligt for individer at leve helt uden for det svenske samfundssystem. De kriminelle netværk sørger for bolig, arbejde, bankvirksomhed, beskyttelse og sikkerhed«.

»Udviklingen i områderne har ført til, at det er politiet, trossamfundet og kriminelle strukturer, der sætter normerne«.

Banderne tæller tusindvis af medlemmer

De svenske politikredse har kortlagt banderne i deres udsatte områder. Det viser, at der i gennemsnit er tre kriminelle netværk og cirka 70 i hvert område. Alt i alt mener politiet, at der eksisterer omkring 200 bander i områderne. banderne tækker samlet hen ved 5.000 aktive medlemmer og op mod 550 toneangivende ledere.

Under dem er mindst 11.000 personer, som beskrives som i risiko for at ende i bandemiljøerne.

Det giver, som rapporten formulerer det, »en høj kriminel energi«, som - hvis den ikke imødegås af samfundet - fører til, at de lokale beboere må indordne sig under bandernes betingelser.

I Sverige har det ført til, at tærsklen for at anvende skydevåben er sænket og at gerningsmændene i dag skyder for at dræbe frem for som tidligere udelukkende at såre målet.

Den største udfordring, samfundsinstitutionerne står over for, er at indse problemets omfang.

Problemerne forstærkes af, at mange af områderne i de hurtigt opførte millionprograms-bydele, har gangstier og -tunneller, mens biltrafikken sker af de få veje, der blev ført gennem de nye bydele. Det betyder, at der er masser af flugtveje for de lokale rødder og få adgangsveje for politibiler og redningskøretøjer.

»I flere områder må redningstjenesterne bakke sine køretøjer ind for at kunne køre hurtigt væk, hvis der kastes sten eller andet mod dem«, skriver politiet i sin rapport om de udsatte områder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil kræve tid og beslutsomhed at vende udviklingen

Det svenske politi og myndighederne har forsøgt at vende udviklingen på flere måder. Der er flere betjente i områderne, der arbejdes på at få gode kontakter i kvartererne og indsatsen for at fjerne den åbne narkohandel på torv og gader har presset banderne på tilbagetog.

Det har givet en øget opbakning fra de lokale, som reagerer ved at begynde at samarbejde mere med politiet. Men man skal ikke forvente sig hurtige og tydelige effekter på kort sigt. Fremgangen er skrøbelig, hvis indsatsen ikke fortsætter med uformindsket styrke og udholdenhed fra det omgivende samfunds side.

»Den største udfordring, samfundsinstitutionerne står over for, er at indse problemets omfang og at det, der er gjort hidtil, ikke har været tilstrækkeligt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce