0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Arkitekt om storrumskontorer: »Fleksible zoner skaber bedre arbejdsmiljø«

Storrumskontorer har ofte fået ry for at være støjende og forstyrrende, men de kan også være nøglen til vidensdeling, fleksibilitet og bedre samarbejde. Ifølge arkitekt handler det hele om, hvordan rummene bliver tænkt og brugt.

De åbne kontorlandskaber har for længst gjort deres indtog på danske arbejdspladser. For nogle er de et symbol på dynamik og samarbejde – for andre på forstyrrelser og manglende ro.


Men ifølge Christian Holtegaard, arkitekt hos AART, kan storrumskontorer være en gevinst for både produktivitet og trivsel, hvis de bliver anvendt i de rette sammenhænge og designet med omtanke, især med fokus på omgivelserne.


»Umiddelbart er der for og imod at arbejde i storrumskontorer. Men den helt store gevinst er vidensdeling og samarbejde – og det overskygger meget andet, ikke mindst ulemper som unødige forstyrrelser. Før man sætter processen i gang, handler det om, at man skal gøre op med, hvad man vil opnå«, siger han.


Alle organisationer og virksomheder har unikke arbejdsgange, og derfor er det første og vigtigste skridt at vurdere, om storrumskontoret understøtter den ønskede måde at arbejde på.


Hos AART anbefaler de altid, at kunderne starter med at definere en klar vision for arbejdspladsen. På den måde har man et tydeligt mål for, hvilken effekt man ønsker at opnå med den nye indretning.

Fra åbne kontorer til aktivitetsbaseret indretning

Christian Holtegaard peger på, at de mest velfungerende storrumskontorer i dag ikke længere består af ét stort åbent rum med rækker af skriveborde og opstillede skillevægge. I stedet bygger de på principperne bag aktivitetsbaseret indretning – ofte kaldet Activity-Based Working (ABW).

Kort fortalt handler det om at skabe forskellige zoner og miljøer, der understøtter de mange typer opgaver, vi udfører i løbet af en arbejdsdag.

»Det handler om at skabe variation, herunder forskellige zoner, der passer til forskellige arbejdsformer. Nogle gange skal man kunne sparre og være en del af fællesskabet, andre gange skal man kunne trække sig tilbage og fordybe sig,« forklarer han.

Et aktivitetsbaseret kontor kan for eksempel bestå af åbne områder til hurtige samtaler og samarbejde, fokuszoner til koncentreret arbejde, kreative rum til idéudvikling og små telefonbokse til fortrolige samtaler.

Møbler, akustik og lys ændrer sig fra zone til zone, så de understøtter adfærden i rummet – og medarbejderne kan frit vælge, hvor de vil arbejde alt efter opgaven.

»Når man har mulighed for at bevæge sig rundt og vælge sin arbejdsplads i løbet af dagen, skaber det både energi og ejerskab. Man får en anden bevidsthed om, hvordan man arbejder – og det er godt for både effektiviteten og trivslen,« siger Christian Holtegaard.

5 råd til det optimale storrumskontor 

1. Udarbejd en vision for kontorindretningen
Kortlæg organisationens arbejdspraksis, og formulér en klar vision for, hvilken effekt man ønsker at opnå på og med det nye kontor.

2. Inddrag medarbejderne
Dem, der skal bruge rummene, ved bedst, hvad der fungerer. Involver dem i både design og justering.

3. Tænk i zoner – ikke ét stort rum
Del kontoret op i områder til fordybelse, samarbejde og møder og definer leveregler. Det skaber struktur og ro.

4. Gør akustik til en del af designet
Lydabsorberende lofter, vægpaneler og tekstiler skal tænkes ind fra starten – ikke bagefter.

5. Design til lyst – ikke bare logistik
Et godt kontor skal motivere folk til at møde ind. Tænk æstetik, fleksibilitet og atmosfære ind fra start.

Forskningen bakker op
Internationale studier viser, at aktivitetsbaseret indretning kan øge både tilfredshed og engagement blandt medarbejdere når det implementeres i de rigtige sammenhænge. Det skyldes, at den enkelte får mere kontrol og fleksibilitet – og dermed bedre mulighed for at finde den balance mellem ro og samvær, der passer til deres arbejdsstil.

Samtidig giver det organisationen mulighed for bedre udnyttelse af pladsen, lavere omkostninger og en mere bæredygtig indretning, fordi rummene kan bruges af flere på skift. Og når en medarbejder flytter arbejdsplads, skal der ikke gang i den store logistikøvelse med navneskift og alt det imellem.

»Når kontorerne designes efter aktiviteter frem for stillinger, skaber det mere dynamiske arbejdspladser – og det giver ofte en stærkere kultur på tværs«, understreger Christian Holtegaard.

Når arkitekturen styrker kulturen
Hos Human House, der er specialister inden for ledelsesrådgivning og trivsel, oplever Ole Ryssel Rasmussen blandt andet, at et godt lydmiljø er en forudsætning for, at aktivitetsbaserede kontorer fungerer i praksis.

»Man kan ikke fjerne al lyd – og det skal man heller ikke. Men man kan skabe rammer, der gør, at lyden ikke bliver forstyrrende. Det kræver akustiske løsninger og klare zoner, der hjælper med at inddæmme lyden«, forklarer han.

Han understreger, at medarbejderinddragelse og adfærd spiller en lige så stor rolle som selve indretningen. Når mennesker bliver hørt og føler ejerskab, fungerer rummene bedre – og støjen opleves mindre belastende.

Derfor bør organisationen sætte rammerne sammen

Ifølge chefkonsulent Ole Ryssel Rasmussen er det ikke nok at bygge de rigtige rammer – kulturen skal følge med. Organisationen skal derfor udarbejde nogle fælles leveregler for, hvordan rummene bruges i hverdagen. For eksempel at man ikke kontakter en kollega, der sidder i et fokusområde.

»Man skal lave nogle klare spilleregler vigtigt. Hvis man for eksempel skal sidde og abstrahere fra, at kollegaen taler i telefon, mens der samtidig foregår noget mødeaktivitet i nærheden, bruger man meget mental energi på det. Det betyder jo nemt, at man ikke er så effektiv og fokuseret på sit arbejde, som man egentlig ønskede at være«, siger han og peger på, at løsningen så kan være et telefon- og møderum, hvor man kan gå ind og tale uforstyrret og uden at forstyrre andre.

Det vigtigste er, at levereglerne ikke skal føles som restriktioner, men som en fælles forståelse af, hvordan man arbejder bedst sammen i et åbent miljø.

»Der er kæmpe forskel på, hvad folk har brug for i deres arbejdsliv. Nogle trives i det åbne og sociale, mens andre har brug for struktur og forudsigelighed for at kunne yde deres bedste,« siger Ole Ryssel Rasmussen og fortsætter:

»De virksomheder, der lykkes bedst, er dem, hvor man har en åben dialog om adfærd og lyd. Man kan ikke fjerne al lyd – og det skal man heller ikke. Men man kan skabe rammer, der gør, at lyden ikke bliver forstyrrende. Og det kræver tit akustiske løsninger og klare zoner, der hjælper med at inddæmme lyden«, siger Ole Ryssel Rasmussen.

For chefkonsulenten handler fremtidens arbejdspladser i sidste ende om at skabe rum, der gør det attraktivt at være fysisk til stede. Når arkitekturen understøtter både koncentration og fællesskab, bliver kontoret et aktiv i sig selv.

»Det optimale er jo at lave nogle storrumskontorer, der indeholder det hele – og hvor det er mere attraktivt at møde ind på kontoret end at arbejde hjemmefra«, siger Ole Ryssel Rasmussen.

Når arkitektur, akustik og kultur går op i en højere enhed, bliver storrumskontoret ikke en kilde til forstyrrelse – men et sted, hvor fællesskab, fleksibilitet og faglighed får rum til at blomstre.





BEDRE AKUSTIK PÅ ARBEJDSPLADSEN

Knauf tilbyder en bred vifte af fleksible akustikløsninger til blandt andet storrumskontorer, mødelokaler, private hjem, restauranter, biblioteker, skoler, hospitaler og børnehaver.

Akustikløsningerne inkluderer akustiklofter og akustikvægge i mange farver og materialer som perforeret gips, træbeton, mineraluld og ægte træfinér.

Få inspiration her