Fra koncertsale til arbejdspladser og fødestuer: Den gode akustik er den nye luksusvare

Fokus på akustik i fremtidens byggeri

I takt med, at vi har bevæget os fra et industrisamfund, hvor mange ansatte havde simple opgaver på fabriksgulvet, til et videnssamfund, hvor medarbejderens koncentrationsevner er blevet en af virksomhedernes mest afgørende ressourcer og råvarer, er akustikken blevet mere afgørende, fortæller Anne-Marie Dahl.

»Mennesket - og ikke maskinen - er den vigtigste faktor for mange virksomheder, men vi lever i en tid, hvor det bimler og bamler, og hvor mange kæmper med at bevare koncentration i en hverdag med stress, forandring og mange digitale distraktioner,« siger hun:

»Mange virksomheder er for alvor begyndt at få øjnene op for, hvordan de kan få deres medarbejdere til at trives bedre og kæle for dem, og hvordan dét at fjerne larm og støj og skabe ro kan være afgørende«.

Den gode akustik er den nye luksusvare. Det betyder ikke kun, at en del virksomhederne i landet er ved at gøre op med dele af storrumskontoret, men at de er ved at gentænke fremtidens byggeri blandt andet med fokus på akustik.

Anne-Marie Dahl fortæller, at mange virksomheder er begyndt at arbejde med at skabe et tæppe af ro omkring deres medarbejdere. I private hjem og i institutioner arbejder indretningsarkitekter med det samme.

Tre eksperter fortæller her om de trends, der kommer til at påvirke lyden i fremtidens byggeri.

1: Fra storrumskontorer til zoneinddelte arbejdspladser

Storrumskontoret har længe været sorteper, når snakken falder på dårlig lyd, og der er i stigende grad kommet fokus på, hvor svært det kan være at fordybe sig, når kaffemaskinen sprutter eller ens kollegaer debatterer en arbejdsopgave. Det betyder imidlertid ikke, at vi kommer til at se en tilbagegang til de mindre kontorer, der var normen, inden storrumskontoret indtog arbejdspladserne.

I stedet kommer vi i fremtiden til at arbejde på kontorer, der er inddelt i forskellige zoner, og hvor akustikken bidrager til atmosfæren i hver zone, fordi det er med til at skabe de optimale rammer for trivsel:

»Fremover kommer vi til at have arbejdspladser, hvor der er flere forskellige arealer, som er indrettet til hvert deres formål, som understøttes af akustikken. Et storrumskontor med skriveborde, hvor man kan sidde og arbejde, nogle fællesarealer, der er indrettet med absorberende materialer, så man kan have samtaler uden at forstyrre andre. Og nogle mindre lokaler, man kan trække sig tilbage til for at holde møder, tage videoopkald eller fordybe sig,« fortæller Cecilie Starup, der er arkitekt og senior projektleder hos arkitektur- og designvirksomheden PLH.

Den tendens nikker fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl genkendende til:

»I fremtiden kommer vi ikke til at have én fast skrivebordsplads, som nogle har været vant til, det bliver mindre statisk og mere dynamisk. Vi kommer til at se flere kontorer, hvor der er etableret forskellige zoner, man bevæger sig rundt mellem i løbet af arbejdsdagen – eksempelvis en fordybelseszone med skriveborde, et sted, hvor du kan gå hen og powernappe. Og så et sted, hvor der gerne må være larm og mere højlydte samtaler. Arbejdspladsen bliver meget mere multifacetteret.«

Hos PLH opfordrer de til, at man maksimalt er 15-20 personer i et lokale. Men med de rigtige akustiske greb kan man sagtens have storrumskontorer, atrium og dynamiske lokaler med både skriveborde og blødere zoner, der inviterer til samtaler, uden at det forstyrrer kollegerne:

»Tidligere var forståelsen lidt, at man er nødt til at sætte sig ind i et lukket rum for at koncentrere sig. Men nu får flere øjnene op for, at man faktisk godt kan opnå et godt lydmiljø, hvor man ikke bliver forstyrret, selvom man befinder sig i et større, mere dynamisk lokale,« siger Cecilie Starup:

»Det er en fordel, for folk vil jo gerne have den inspiration og sparring, de kan få ved at sidde ude blandt andre. De vil bare helst ikke forstyrres af kolleger, der taler for højt, eller en kværnende kaffemaskine, der larmer dagen lang«.

2: Lyden skal formes, ikke fjernes

God akustik handler ikke kun om at lukke forstyrrelser ude og skrue ned for lydniveauet. Tværtimod er mange mennesker blevet vant til, at der er et bagtæppe af lyd, som kan virke beroligende. Derfor handler arbejdet med god akustik heller ikke så meget om at fjerne lyden som om at forme den.

Det fortæller Marie Højlund, der forsker i lyd ved Aarhus Universitet og arbejder som musiker og komponist:

»I mange år har der været en tendens til at tænke, at lyd bare er noget, der skal fjernes eller dæmpes, men de sidste ti år har det ændret sig. Nu er der en bredere interesse i lyd i byggeri - og en bedre forståelse for, at det handler om at skabe gode lydmiljøer og ikke bare om at fjerne støjen.«

I dag går mange af os rundt med lyd i ørerne, fra radioen eller i bluetooth-højttalere i hjemmet, og vi bruger teknologien til at skabe vores eget lydmiljø med eksempelvis podcasts, musik, hvid støj eller støjreducerende høretelefoner.

På samme måde arbejder arkitekter, akustikere og lydspecialister nu sammen om at skabe forskellige lydmiljøer i fremtidens byggeri, der er tilpasset situationen. Det kan være på en fødestue, en arbejdsplads, et ventelokale hos lægen eller i et klasselokale, hvor der ikke skal være helt tyst, men hvor lyden skal bidrage til den behagelige atmosfære.

»Det er mere komplekst, end at vi bare vil have støjen væk,« fortæller Marie Højlund:

»Eksempler fra hospitaler, hvor man troede, det handlede om at skabe stilhed, afslørede, at patienterne kom til at føle sig isolerede, utrygge og ensomme. Mange af os vil gerne have et bagtæppe af lyd, eksempelvis en summen af samtaler på et bibliotek - det skal bare ikke være ubevidst. Lyd har en særlig rolle, når det kommer til at etablere en form for psykologisk tryghed, og den er vi heldigvis begyndt at være mere bevidste om,« fortæller Marie Højlund.

3: Fra grimme lydpaneler til wow-effekt og camouflage

Det øgede fokus på at skabe bedre akustik har ført til større efterspørgsel på produkter, der kan hjælpe med at skabe den, og dermed er der også kommet et større – og markant bredere – udbud. Det kommer kun til at vokse i fremtiden, spår fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl:

»I mit barndomshjem havde vi en kælder, hvor væggene var beklædt med nogle meget funktionelle og praktiske paneler, som isolerede og dæmpede lyden, men der var ikke tænkt så meget over, hvordan de så ud. Nu er lydisolering begyndt at ændre form. Der er begyndt at komme meget mere æstetiske løsninger, for vi lever i et samfund, hvor alt skal føles lækkert og nice,« fortæller hun.

Fremtidsforskeren nævner eksempelvis slotte, der har malerier med lyddæmpende effekt på væggene. Der er kommet flere lydisolerende paneler lavet af træ, tang og andre naturmaterialer. I fremtiden vil der sikkert blive indbygget lyddæmpende elementer i kontormøbler, og så bliver der i stigende grad tænkt over at indrette både kontorer, hjemmet og institutioner med vævede vægtæpper, støjabsorberende gulvtæpper og sofaer og møbler med polstring, der dæmper lyden.

Nogle gange handler det om at lydisolere, uden at det kan ses med det blotte øje, fortæller fremtidsforskeren. Andre gange om at lave spektakulære løsninger, hvor den gode akustik træder frem i designet.

Hos arkitekt Cecilie Starup fra PLH vil man også helst arbejde med akustik på en måde, hvor man ikke lægger mærke til det, og hvor det er camoufleret af godt design.

»Man tror måske, at der ‘bare’ er tale om et smukt gardin, en lækker vægbeklædning, en designsofa eller møbler og gulvtæpper i pæne materialer med taktile overflader. Men i virkeligheden har de også en akustisk effekt,« siger hun.

4: Den gode akustik tænkes ind fra starten af

Selvom man kan komme langt med gulvtæpper, gardiner, taktile overflader og vægbeklædning, så peger flere af eksperterne på, hvor vigtigt det er, at den gode akustik tænkes ind fra begyndelsen.

»Tidligere har der været en tendens til, at akustikken er noget, der kommer bagefter, når man har problemet, fordi der ikke er tænkt nok over lydmiljøet i designfasen,” fortæller Marie Højlund fra Aarhus Universitet:

»Det er ærgerligt, for som lyddesigner eller lydmiljøekspert kan man bidrage meget mere, hvis man bliver inddraget tidligere. Det er heldigvis ved at ændre sig«.

Forskeren oplever i stigende grad at blive inddraget tidligere, eksempelvis da hun var med til at udvikle lydmiljøet for en række sansefødestuer på to hospitaler. Hun blev også inviteret med hendes ph.d-studerende til at være en del af et tværfagligt samarbejde om at udvikle de nye ISO-standarder, altså de internationalt aftalte retningslinjer, der i øjeblikket bliver udviklet for akustik i arkitekturen.

Arkitekt Cecilie Starup fortæller, at de hos PLH altid har været meget fokuserede på at skabe gode lydmiljøer på især arbejdspladser, og her er det afgørende, at den gode lyd tænkes ind igennem hele processen - fra designet af bygningen til valget af møbelpolstring:

»Akustikken er en stor del af at skabe et vellykket byggeri, og man kommer kun i mål, hvis man arbejder med det fra den allertidligste skitse af bygningen. Her kan man tidligt tænke over disponeringen af kontorpladser, placeringen af glasvægge, valget og fravalget af materialer og kaffemaskinens beliggenhed.«

Og ja, kaffemaskinen har fået et særligt fokus de senere år. For det larmer at sidde for tæt på den, såvel som hvis man sidder tæt på en trafikeret gang. På den måde er der også kommet større fokus - og forståelse for - hvad der er en god og dårlig plads på kontoret i forhold til lyden, fortæller Cecilie Starup:

»Det er noget, vi som arkitekter beskæftiger os utroligt meget med - så det er positivt, at der er kommet samme fokus hos kunderne«.

5: Individualiseret lydisolering

Individualiseringen er i højsædet i samfundet i dag, og den påvirker også måden, vi oplever lyd på. Derfor kommer vi i fremtiden også til at se flere individualiserede løsninger, hvor vi hver især kommer til at få mere indflydelse på lydmiljøet. Det gælder ikke kun, når vi er derhjemme eller har høretelefoner i ørerne:

»Folk kommer til at få mere kontrol over deres lydmiljø,« siger Marie Højlund.

Forskeren fortæller, at det, lydeksperter kalder perceived control, oplevelsen af kontrol over et lydmiljø, betyder enormt meget for, hvordan folk opfatter lyden. Oplever vi ikke at kunne kontrollere naboens musik, bliver vi meget mere irriterede og generede af lyden, end hvis den kom fra vores egne højttalere.

På samme måde ønsker vi øget kontrol over lydmiljøet på arbejdspladsen og offentlige institutioner.

»Akustiske løsninger har sjældent været dynamiske eller individualiserede, men det bliver et af de næste skridt. Det handler om at give folk en følelse af kontrol over det lydmiljø, de er i, og tilbyde dem muligheder for at ændre det, så de ikke føler sig fanget i det. Eksempelvis gav vi på sansefødestuerne de fødende muligheder for at skrue op og ned for lydmiljøet, « fortæller Marie Højlund:

»Folk skal have bedre mulighed for selv at skabe den stemning omkring sig, som de ønsker«.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl tror også, at individualisering af akustikken bliver et af de områder, vi kommer til at opleve fremskridt.

»Ligesom folk, der har et høreapparat, kan skrue op og ned for input udefra på deres smartphone, så kommer vi til at se teknologiske løsninger, der gør det muligt at gøre lydmiljøet mere individualiseret,« siger hun.

Arbejdspladserne bør følge med i udviklingen, forklarer Anne-Marie Dahl, for hun tror, at den gode akustik kommer til at have en større betydning, når arbejdspladser vil tiltrække og fastholde medarbejdere:

»Man vil ikke længere finde sig i at sidde ved et firkantet skrivebord i et hjørne, hvor det trækker og lyder dårligt. Vi stiller højere og højere krav til, hvor sanselig og lækker vores hverdag skal være. Den gode lyd er én af brikkerne.«