0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Dansk forskning viser, at smagsoplevelser i undervisningen kan få børn til at lære bedre

28. august 2019

Børn bliver ikke til genier alene af at spise, men undervisningsforsker Liselotte Hedegaard har fundet frem til, at skolebørn lærer bedre, når der indgår smagsoplevelser i undervisningen.

Du kender det nok. En bestemt popsang får dig til at mindes dit første knuste hjerte, når du hører den tilfældigt flere år senere. Et snif af pibetobak fra en tilfældig forbipasserende kan bringe minder frem om din farfar, som røg den samme. Og duften af stødt kardemomme og citron får dig til at drømme om din mors pandekager.

Vores sanser kan udløse minder og følelser. Det er en af grundene til, at undervisere længe har brugt sanselig stimulans i undervisningen, hvor især audiovisuelle elementer som film- og lydklip og elementer rettet mod følesansen har været brugt til at fange børnenes opmærksomhed.

Nu har Liselotte Hedegaard, der forsker i læring med fokus på sanseerfaringer, imidlertid fundet ud af, at der er god grund til også at bruge smagssansen i undervisningen i folkeskolen. Hendes forskning peger nemlig på, at smagssansen i lige så høj grad som de andre sanser kan bane vej for læring.

»Det virker som om, at smag er stærkere end andre sanser, når det kommer til at vække følelser, erindringer og associationer. Smag er så kropsligt og så konkret, og alle har et forhold til det. Grunden til, at det har virket så godt, er dels, at det overrasker børnene, og det er meget det, vi bruger smagen til - det skaber nysgerrighed og inddrager børnene. Men det åbner også nogle porte, som de andre sanser ikke på samme måde gør«, fortæller Liselotte Hedegaard.

Liselotte Hedegaard er lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og forsker i, hvordan smagen kan inddrages i undervisningen fremover. Smag indgår, ligesom syn og hørelse i det, som kaldes æstetiske læreprocesser. Ideen med disse er at fange elevernes opmærksomhed på en anden måde, end når man gør som man plejer og kun underviser fra tavlen eller gennem bøger. Smagen har der dog ikke været fokus på før nu, og det undrede Liselotte Hedegaard:

»Smag- og lugtesansen har været fraværende i de æstetiske læreprocesser. Det skyldes, at de er blevet betragtet som irrationelle og emotionelle sanser, som er for personlige til at kunne bruges til at producere viden. Men nu tyder det på, at de i særlig høj grad kan bane vej for læring«.

Smag gør undervisningen mere kropslig og konkret

Sammen med andre forskere i projektet Smag for Livet har Liselotte Hedegaard udviklet en app, Fag med Smag, der guider lærerne i folkeskolen til, hvordan de kan bruge smag i undervisningen. Undervisningen kan deles op i to hovedkategorier: Den undervisning, der handler om smag, eksempelvis i madkundskab, og så den, hvor smagen ikke er et mål i sig selv, men baner vej for viden i eksempelvis natur- og teknikfag, dansk eller historie.

En af Liselotte Hedegaards kollegaer har eksempelvis brugt smag i dansk-undervisningen for børn, der har haft svært ved at lære at skrive. Ved at bede dem smage noget først og så skrive om det efterfølgende bliver opgaven mere konkret.

»Det, at børnene får et emne de ved noget om og har en holdning til gør, at skriveprocessen bliver nemmere. De har måske svært ved at skrive, fordi det føles abstrakt. Men med smag bliver det et helt konkret element, man behandler, for smag er noget, alle ved noget om og som alle har en holdning til«, fortæller Liselotte Hedegaard.

Andre eksempler på hvordan smagen bruges i undervisningen er historiefaget, hvor eleverne lærer om overgangen fra jægerstenalderen, bondesamfundet og moderniteten gennem smag, og kristendomskundskab, hvor eleverne lærer om religiøse ritualer og traditioner ved at lære om den mad, der indtages.

Der er også fokus på, hvordan man kan flette fag sammen ved hjælp af smag. Eksempelvis kan man i et naturfagligt fag om morgenen lære om de processer, der forklarer hvordan gær og bagepulver virker, og i eftermiddagens madkundskab-undervisning eksperimentere med, hvordan man med den viden kan bage de perfekte muffins.

Skoletrætte børn engageres af smag

Ifølge Liselotte Hedegaard kan lærerne anvende æstetiske læreprocesser i alle skolens fag. De sanselige indtryk kan fange elevernes opmærksomhed og engagere dem i undervisningen. På den måde taler de også til elever, som ikke er så bogligt stærke.

»Den kropslighed, som følger med, når du bruger dine sanser, den åbner for nogle andre porte, og giver adgang til andre former for læreprocesser, end hvis du bare læser eller lytter. Man kommer en anden vej rundt, og viden lagrer sig på en anden måde, når man får kroppen i spil. Det er det, hele teorien bygger på: At det er en anden måde at lære på, som ikke bare er i hovedet, men også i kroppen«, fortæller Liselotte Hedegaard:

Overraskelseselementet er værdifuldt og virker på de fleste børn, siger hun:

»Børnene er ofte meget begejstrede, når vi bruger smagsoplevelser, primært fordi de umiddelbart bliver nysgerrige på, hvordan smagssansen kan indgå i undervisningen«.

Udover at smagssansen kan gøre børnene mere interesserede i undervisningen og bane vej for læring på en anden måde, så er der en tredje fordel, siger Liselotte Hedegaard; det hjælper generelt børnene med at kommunikere bedre.

»I et forløb arbejdede vi med spørgsmål om tekstur, og bagefter kom der en dreng op til mig for at fortælle, at han nu kunne sætte ord på, hvorfor han ikke kan lide sin mors kødsovs. Det gjorde ham engageret i undervisningen«, siger Liselotte Hedegaard.

Og netop den personlige vinkel kan være med til at forklare, at smagen virker så godt i undervisningen, siger hun:

»Smagsoplevelser virker til at skabe en særligt god adgang til erkendelse, fordi det er så konkret og personligt«.