Her er seks grunde til at tage til Schweiz’ højeste bjerge (der ikke handler om at stå på ski)

Det kan godt være, de færreste danskere kan placere Valais på Europakortet, men de fleste vil nok være bedre bekendt med regionen, end de tror.

Den er nemlig hjem til Matterhorn-bjerget, hvis bjergtop har inspireret Toblerone-chokoladens pyramide-lignende form. Flere af Schweiz’ mest kendte skisportssteder og legendariske skiruter ligger i kanonen. Det er her man finder Rhône-dalen, der er tæt beplantet med vinmarker. Og i kantonens sydligste lomme, på grænsen til Italien, finder man Zermatt, der med sine bilfri gader og talrige bjerge er en af Alpernes mest ikoniske - og affotograferede - bjergbyer.

Valais er hjem til flere af Schweiz’ blockbustere, men det er ikke derfor, man bør lægge vejen forbi. Den ægte hovedattraktion er nemlig ikke de verdenskendte bjergtoppe, men derimod de alpine dale, der ligger mellem dem. De er nemlig hjem for den slags bjergsøer, græsmarker, historiske hoteller, ostemagere og vingårde, schweiziske sommerdrømme er gjort af.

Her er seks grunde til at besøge Valais, der (næsten) intet har at gøre med sne.

Ved første øjekast handler ferier i Valais mest om at bruge kroppen ved at cykle, vandre eller stå på ski i bjergene, men man skal også huske at tanke op igen.

Det kan man med fordel gøre ved at lægge vejen forbi en af de mange vingårde, ostemejerier eller gårdbutikker, som mange af cykel- og vandreruterne fører forbi. I Rhône-dalen, ved den legendariske flods bredder, bølger vinmarkerne, og her kan man smage sig gennem de lokale vingårdes produktion – og tilmed få sendt flasker med hjem, hvis ikke man vil tynge vandrerygsækken med dem. Som de mange flokke af græssende får, geder og karamelfarvede køer vidner om, er regionen rig på mejerier, og på mange af dem kan man gøre stop og smage på blide gedeoste, gule schweizeroste og charcuteri, mens man får en snak med bonden.

Om aftenen serverer mange af alpehytterne og hotellernes køkkener mad lavet på regionale ingredienser - selvfølgelig inklusive osteretter som fondue raclette, en af regionens kulinariske stoltheder. Omgivet af Nendaz-dalens alpine landskaber, kan man endda tage del i en traditionel ”Raclette på græsmarken”, hvor man smelter ost i det fri, omgivet af køer og udsigten til bjergene.

En feriedag i Valais er lig med en dag i naturen. Selvom man nok kan falde i søvn hvor som helst efter en lang dag på ski-, vandre- eller mountainbike-ruterne, så er der grund til at forkæle ens ømme krop med en god seng, et godt måltid og tid i en jacuzzi, når dagen er omme.

Heldigvis er regionen rig på hoteller, der er et besøg værd i egen ret - selvom omgivelserne ikke skader. Tag eksempelvis det historiske Hotel National i Champéry i Region Dents du Midi, der siden 1896 har lokket besøgende til bjergene. Hotellets spa- og sauna-område - der blandt andet tæller infinity pools med udsigt til Alperne - er også åbent for gæster udefra, men det er fristende at blive hængende og gå til køjs i de klassiske alpint indrettede værelser med trælofter.

Hôtel Weisshorn ligger og svæver over St-Luc i 2337 meters højde, og det føles som om de 4000 meter høje bjergtinder, der omkranser hoteller, er dets nærmeste naboer. Hotellet ligner noget fra en filmkulisse, og den fortættede atmosfære styrkes kun af, at man som gæst kun kan ankomme til hotellet til fods - eller på ski eller med snesko.

Er man til mere moderne designhoteller, så er The Capra en oplagt destination. Det har alle et luksushotels fornødenheder, men stemningen minder mere om den fra et eksklusivt lille byhotel. Hotellet er alpint, men indrettet mere moderne og minimalistisk end flere andre, hvad end man opholder sig i restauranten, spaen, pejsestuen eller i værelserne. MAD Retreat Hotel i Nendaz er et andet moderne bud på et klassisk alpehotel, som emmer af elegance og eksklusivitet, ikke mindst på grund af hotellets aldersbegrænsning - man skal være fyldt 14 for at tjekke ind - yoga-studie og spa forbeholdt hotelgæsterne.

Man behøver imidlertid ikke være velhaver for at kunne hoppe i en hot tub efter en dag på pisterne. Det banebrydende WellnessHostel4000 har slået sig op på at have billige(re) senge og sovesale, men stadig tilbyde en fuldbyrdet spa med saunaer, pools og hottubs.

Der er dem, der mest er til vandreture i de grønne dale, dem, der gerne vil prøve lårmusklerne af i mere bjergrige omgivelser, og så er der dem, der vil helt tæt på klipperne og helt op i højderne. De er nødt til at tage både ben og arme i brug, og så at benytte de mange via ferratas, man finder i alpelandet.

Via ferratas er beskyttede klatreruter, der ofte udgør en lille del af en vandrerute. Her kan klatrere iført sikkerhedsbælter og karabinere klikke sig eller holde fast i stærke stålkabler, der er boret ind i bjergenes klippesider, til tider med ekstra beskyttelse fra rækværk og stiger. I Region Dents du Midi finder man den legendariske Tiere Via Ferrata, som fører klatrere over en klippeside på 75 grader. Ruten er 460 meter lang og 125 meter høj, fører via gangbroer over tre vandfald, og både børn og voksne kan klatre den - men det anbefales at gøre det med en lokal bjergguide.

I Val d’Anniviers er der fra Moiry-via ferraten udsigt over den turkise bjergsø af samme navn.Og i Saastal er der syv via ferratas; man kan eksempelvis klatre på Mittaghorn via ferrata i Saas-Fe, som er ideel til begyndere.

Er man en mere erfaren klatrer, så kan man give sig i kast med Jegihorn via ferrata, som med sin beliggenhed på 3.206 meter over havets overflade er den højeste via ferrate i Vestalperne, og som giver en fantastisk udsigt over Schweiz’ høje tinder.