0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?
Vinterferie i Valais

Her er 3 stærke outdooroplevelser for dig, der står på ski – og dig, der ikke gør

I hjertet af Alperne ligger den schweiziske region, Valais, som er en drøm af en outdoor-destination for skiløb og vintersport. Tag med og få inspiration til en perfekt vinterferie med skisport, vandreture med snesko og opstigninger i puddersne. Her er en masse gode vinterferieoplevelser i Valais – til dig, der står på ski, og til dig, der ikke gør!

VALAIS

1) STÅ PÅ SKI OVER GLETSCHER-IS

- Garanteret god dækning af sne

Om du er nybegynder eller professionel skiløber, så er Valais-regionen i den sydvestlige del af Schweiz kendt for at være et vinterparadis for skiløb. Her er 2.000 kilometer-pister i hjertet af de snehvide Valais-alper, hvor der er garanteret en god dækning af sne, fordi skråningerne er så høje - de fleste af skisportsstederne i Valais ligger 1.500 meter over havets overflade, nogle endda over 3.000 meter – det gælder skiområderne Saas-Fee/Saastal og Les 4 Vallées. En del af skisporene fører endda over gletschernes evige is.


VALAIS

2) PRØV ’SKI TOURING’ SOM ER BLEVET POPULÆRT

- Opstigninger i uberørt sne

Hvis du ikke har hørt om disciplinen ’ski touring’, så er det på tide – flere og flere nyder nemlig de smukke opstigninger – ved at gå op på skiene – gennem uberørte, hvide landskaber af puddersne, såvel som turen ned på ski. Og er du nybegynder i disciplinen, er Valais et godt sted at begynde; med 45 bjertinder, der er højere end 4.000 meter, lover det gode udsigter – og en grænseløs følelse af frihed.

Valais sætter jævnligt rammen om verdensmesterskaber i ’skitouring’, men også verdens hårdeste skiturløb, Patrouille des Glaciers.

Har du endnu ikke prøvet en ’ski touring’, er Valais’ ’Touring Tracks’ et godt sted at starte for nybegyndere.

VALAIS

3) FÅ RO MED SNESKOVANDRINGER

- og andre aktiviteter for dig, der ikke står på ski

Hvis du ikke dyrker skisport, er der stadig store oplevelser i vente; en vandretur gennem sneklædte skove, en kælketur eller en sneskovandring gennem det alpine landskab, som hjælper med at få krop og sjæl i balance. Værd at nævne er også det varme vand, der bobler under dybet af Valais-bjergene og giver mulighed for et dyp i de termiske bade.


4 ANDRE VINTERSPORTS-RESORTER AT OPDAGE I VALAIS

SAAS-FEE/SAASTAL

Fondue i gondoler i bilfri bjerglandsby

Saas-Fee/Saastal ligger i et smukt, højaplint landskab og er et paradis for vintersportsfans. Den mest kendte af de fire landsbyer er den bilfri by Saas-Fee, som ligger for foden af det højeste bjerg i Schweiz med en rolig og fredelig atmosfære. Regionen er kendt for sine velholdte pister, charmeredene bjerglandsbyer og fantastiske udsigter over de høje tinder. Væk fra pisterne byder Saas-dalen på gode muligheder for fritidsaktiviteter såsom skøjteløb, kælkning, wellness-faciliteter og et traditionelt schweizisk køkken.

Du må ikke må snyde dig selv for byens ikoniske fondue og vin i en svævebane i Fondue Gondola’s flyvende restaurant eller tage på en Zip Line-tur i de vilde vinterhøjder over kløften Fee Gorge. Du kan også nyde ’sunrise-skiing’ hvor det er et must at komme ud som én af de første, hvis du vil stå på ski i nysne, og opleve bjergene, når de stadig er indhyllet i morgenlys. Inden du begynder, kan du nyde en overdådig morgenmad i verdens højeste, Roterende Restaurant Allalin, der drejer rundt om sig selv en gang i timen i en højde på 3.500 meter, som gør udsigten evigt foranderlig.



Kort&praktisk

Få inspiration til overnatning.

Sådan kommer du dertil: Fra Zürich, Genève, Basel og Milano Malpensa-lufthavnen er rejsetiden med offentlig transport omkring tre timer. Uanset om det er med bil eller tog, er destinationen let tilgængelig.

Læs mere om Saas-Fee/Saastal her.

REGION THYON

Natte-nedstigning og escape room

Regionen Thyon åbner porten til det store skiområde 4 Vallées. Det ligger mellem 1.500 og 2.100 meter over havets overflade, og regionens mange ferielejligheder har derfor en storslået panoramaudsigt over Berner-, Valais- og Vaud-alperne, som er domineret af 4.000 meter høje tinder som Matterhorn og Dent Blanche. Er du en eventyrer, så tag på ’natte-nedstigning’ med flere skiinstruktører, hvor kun jeres fakler oplyser bjerget, og der for enden af bjerget venter en aperitif på Hotel Cambuse-terrassen, inden dynerne kalder.

Udenfor pisterne er der en masse at lave for både store og små. Det helt nye er et udendørs escape room-spil i Thyon-skoven, hvor både store og små kan løse bjergets gåder.



Sådan kommer du dertil: Thyon kan nås med bus fra ’Sion Station’ eller i bil.

Læs mere om Thyon her.

REGION DENTS DU MIDI

600 kilometer vintersportsterræn

Region Dents du Midi omfatter seks charmerende landsbyer højt oppe i de schweiziske alper nær den sydøstlige ende af Genèvesøen. Beliggende i den spektakulære Val d’Illiez, er de landsbyer en del af Les Portes du Soleil, verdens største, internationale skiområde med 600 kilometer vintersportsterræn og 308 pister. Så det er bare med at komme ud på pisterne!

Når du har sat skiene, så prøv at tilberede din egen frokost med ’vild fondue og raclette’ i idylliske omgivelser, som du selv vælger. I området er der også nogle gode steder at overnatte; Hôtel Le National fra 1896 eller Hôtel Plein Ciel, som ligger i den gamle Champery-svævebanestation, hvor indretningen ligner noget fra en James Bond-film, og der er et billardbord og et ildsted i stuen, hvor du kan puste ud med en bog fra biblioteket og udkig til den lille have.

Sådan kommer du dertil: Dents du Midi ligger kun 1 ½ time fra Genève og 2 ½ time fra Zürich med bil eller tog.

Læs mere om Region Dents du Midi her.

VEYSONNAZ & NENDAZ

Zipline over glacier og god ost

Veysonnaz & Nendaz er to nabo-feriebyer, som ligger i centrum af Valais på et plateau med udsigt over Rhône-dalen. Byerne ligger kun 2 timers kørsel fra Genèves lufthavn og cirka 25 minutter fra Sion, som er hovedstaden i Valais og én af de ældste byer i Schweiz.

Skidområdet er stort og varierer i højden fra 1.400m til 3.330 meter, hvilket sætter scenen for en god oplevelse på ski; fra de erfarne sportsmænd og kvinder på Mont-Fort-pisterne til begyndere på den frosne Tracouet-sø. Ikonisk for feriebyen Veysonnaz er det legendariske verdensmesterskabsløb, Piste de l’Ours, som du kan være heldig at opleve. I Nendaz kan du opleve Hérens-køerne, der opholder sig i landsbyens kvægstalde, og her kan både store og små - fra december til april - få lov at se, hvordan køerne bliver malket, og hvordan landmændene fodrer og passer dem. Er du modig, kan du også selv få lov at prøve kræfter med at malke, som man gjorde i gamle dage. På gården kan du lægge vejen forbi ostesælgeren, som giver smagsprøver og deler ud af sin viden. Er du mere til at dyrke outdoor-aktiviterer, kan du også her kaste dig ud i Zipline over Tortin-glacieren – hvis du tør!



Kort&praktisk

Sådan kommer du dertil: Nendaz og Veysonnaz kan nås ved at tage toget til Sion fra alle europæiske hovedstæder, og alle regioner i Schweiz. Tager du flyet, er de nærmeste, internationale lufthavne: Genève 165 km, Zürich 285 km, Basel 260 km, Malpensa 210 km.

Overnatning: Skal du sover her, så vælg hotel Mad Mount, som har en spa, eller Hôtel Chalet Royal med panorama-udsigt og værelser med balkoner.

Læs mere om Veysonnaz her & Nendaz her.


INSPIRERET? KOM TIL VALAIS OG UDFORSK PISTERNE I TOPKLASSE

Sneklædte tinder, førsteklasses-feriedestinationer, gastronomi, aktiviteter for alle... Vent ikke længere!

Book vinterferien her!

Credits

Valais
© Valais/Wallis Promotion - Pascal Gertschen
© Valais/Wallis Promotion - David Carlier
© Switzerland Tourism - Silvano Zeiter
© Switzerland Tourism - Nico Schaerer


Saas-Fee/Saastal
© Saastal Tourismus AG
© Saastal Tourismus AG - Puzzle Media
© Saastal Tourismus AG/Filme von draussen
© Saastal Tourismus AG/ amarcster media


Region Thyon
© Thyon Region


Region Dents du Midi
© Region Dents du Midi


Nendaz/Veysonnaz
© Florian Bouvet-Fournier
© Sophie Diaz
© Aline Fournier
© Etienne Bornet