Kulturrigdom og helt nyt havneområde: Dansk arkitekt roser »fantastisk« tysk handelsby

Man behøver ikke tilbringe mange minutter i Bremen, før byens charme begynder at åbenbare sig. Når man slentrer langs Weser-flodens bredder, med gamle skibe på den ene side og biergartens og restauranter under træernes skygge på den anden, oplever man en unik atmosfære. De høje, trekantede gavle på husene i det historiske centrum tilføjer en særlig karakter og historisk dybde til omgivelserne.

Bevæger man sig ud til den gamle industrihavn, som er ved at blive omdannet til et kvarter med boliger og kontorbygninger, mærker man en spændende transformation og fornyelse. Og når man nærmer sig byens stadion, hvor lokalheltene fra fodboldholdet Werder Bremen og deres mange dedikerede fans holder til, fyldes luften med en intens sportsånd, der skaber en atmosfære af forventning og begejstring.

Bremen er helt sin egen. For selvom byen har meget tilfælles med andre af Europas nordvestlige byer, er der noget særegent over den måde byen blander hansestad-historie, modigt moderne byggeri og stolt lokalkultur på.

Det var også noget af det, der slog et hold fra den danske tegnestue Cobe, da de kom til byen for at udvikle et bud til en konkurrence om en ny gruppe bygninger – et projekt, de vandt, og som nu står færdigbygget på havnen i Bremen.

»Det er en ret fantastisk by. Der er noget over mødet mellem kulturrigdommen i den gamle by, hvor arkitekturen vidner om, at Bremen i gamle dage var en ekstremt rig handelsby, og så den nye udvikling på havneområdet, der er et gammelt industriområde i stor skala, der er virkelig interessant«, fortæller Caroline Nagel, som er arkitekt hos Cobe og var designleder på projektet.

Historisk hansestad er byens hjerte

Selvom Caroline Nagel er tysk, kom hun til Bremen første gang i forbindelse med konkurrencen om et nyt projekt på den gamle industrihavn. Ligesom resten af teamet faldt hun hurtigt for Bremen på deres mange rejser til den nordtyske havneby. Projektet havde fokus på industrihavnen, som ligger i udkanten af byen, men teamet tilbragte også meget tid i det historiske centrum.

Det er nemlig her, omkring byens rådhus, domkirke og markedsplads, at man finder Bremens arkitektoniske DNA. Det imponerende rådhus, der er bygget i gotisk Weser-renæssancestil, er kendt som en af Tysklands smukkeste bygninger og er sammen med Roland-statuen på markedspladsen på UNESCOs Verdensarvsliste. Med sine fresker, gobeliner, mytologiske figurer, malerier og udskæringer er det et overflødighedshorn af smukke detaljer.

»Jeg kendte overhovedet ikke Bremen, før vi deltog i konkurrencen, og for mig var det meget overraskende, hvor flot en by, det er. Man kan virkelig se og mærke, at det har været en meget rig handelsby, for der er en helt vild detaljerigdom overalt«, fortæller Caroline Nagel.

Det gælder især i gaderne omkring rådhuset. På markedspladsen vidner trekantede hansestads-købmandshuse om, hvor meget man engang kunne tjene på at transportere varer over Atlanterhavet. Gaden Böttcherstrasse, hvor de tønder, der blev brugt til at transportere fisk og kød, engang blev bygget, er et andet eksempel. Gadens bygninger blev i 1920’erne opkøbt af en lokal handelsmand, der omdannede gaden til et af de førende eksempler på murstens-ekspressionisme, hvor murstenene svinger og buer sig i gaden.

Et stenkast herfra finder man Bremens ældste kvarter, Schnoor, hvor tiden synes at stå stille. Dette charmerende område blev oprindeligt bygget af fattige fiskere, som opførte små, skæve huse, der står så tæt, at det kan være en udfordring at passere andre fodgængere i de smalle, atmosfærefyldte stræder. Passagerne er fulde af farverige facader, blomstrende buske, bindingsværk og hyggelige caféer. Souvenirbutikkerne lokker, og hele kvarteret emmer af en nostalgisk charme, der indbyder til at gå på opdagelse.

Nybyggeri inspireret af konteksten

Da Cobe skulle udvikle deres bud til konkurrencen, var det detaljer og ånden fra de historiske kvarterer, de lod sig inspirere af. For selvom – eller måske netop på grund af – Europahafen-industriområdet ikke havde meget tilfælles med det historiske centrum, var det den samme fortættede atmosfære, arkitekterne ønskede at skabe.

»Den gamle by er meget karakteriseret af de her indbydende stueetager med mange passager, overhæng og små, lave silhuetter. Det giver også god mening, fordi det kan blæse og regne ret meget i Bremen, så det er godt at have noget arkitektur at søge ly i«, fortæller Caroline Nagel.

Europahafenkopf-projektet, som Cobe udviklede, består af fire bygninger, et nik til byens fire maskotter: de fire stadsmusikanter, bestående af et æsel, en hund, en kat og en hane, som er hovedpersonerne i Brødrene Grimm-eventyret af samme navn. Bygningerne har spidse tage, ligesom de trekantede historiske hansestads-huse i byens centrum. Og de er forbundet af passager, der binder bygningerne sammen på gadeplan.

»Det er en slags nyfortolkning af det gamle Bremen, og et forsøg på at gøre den her store skala, der kendetegner havnefronten, lige så indbydende som den gamle by«, fortæller Caroline Nagel.

Bygningerne ligger ud til den tidligere industrihavn, og når man sidder på kaffebaren i stueetagen, føles det lidt som at være i København – et sted på skalaen mellem Refshaleøen, Christianshavn og Nordhavn. Ligesom på Refshaleøen er der interimistiske restauranter, festlige barer i gamle lagerhaller og økologisk grøntsagsdyrkning i hjemmebyggede grøntsagsbede med udsigt over havnen. Og som ved Papirøen er der en blanding af nybyggeri og gamle bygninger. I Bremens industrihavn stammer mange af de historiske bygninger fra tiden, hvor Atlanterhavshandlen var en guldåre for byen. Og ligesom i Nordhavn er der stadig en blandet følelse af støvet byggeplads og høje forventninger omkring industriområdet.

Når man går – eller cykler – ud til industriområdet passerer man gamle bryggerier, Kellogg’s gamle havneområde med siloer og lagerhaller, der ligesom Europahafen er ved at blive omdannet til et nyt lokalkvarter, og storstilede kafferisterier, der rister kaffebønner frisk fra bådene, der har transporteret dem langvejs fra. Havnen er stadig præget af historien og handlen over Atlanterhavet, men det er ikke længere industrien eller importbranchen, der fylder.

»Det er selvfølgelig en udfordring for Bremen, at noget af den gamle industri forlader byen, men det betyder også, at der er en masse plads til udvikling. Nu skal byen finde ud af, hvad de gamle industrikvarterer skal forvandles til, og hvad byen skal være fremover«, siger Caroline Nagel.

Fodboldfeber og grønne arealer

En del af svaret på det spørgsmål finder man i kvarterer som Das Viertel, i den kæmpemæssige Bürgerpark, og omkring det stort anlagte fodboldstadion. Her hænger de fleste lokale ud.

Byens fodboldstadion ligger ud til Weser-floden, lidt syd for byens centrum og tæt på en stor udendørs swimmingpool med modernistiske tårne og vipper. På vej herud passerer man en lille færge, der tøffer frem og tilbage over floden læsset med lokale på vej til eller fra bystranden på den anden side af floden. Her er græsplæner, hvor børn spiller fodbold og unge børnefamilier holder picnics. Løbere, hundeluftere og cyklister gør stien langs vandet tæt befolket, og med få hundrede meters afstand ligger der barer med parasoller.

På kampdage er kvarteret en stor folkefest. Man kan købe gamle fodboldtrøjer i kvarterets mange vintage-tøjbutikker, og der er Werder Bremen-klistermærker ved siden af den anarkistiske graffiti på væggene i kvarterets mange folkelige barer. Her hilser bartenderne på stamkunderne, som holder liv i gaden selv på en tirsdag aften.

Lokalpatriotismen er tydelig overalt, og den føles forfriskende.

»Man kan mærke, at det er en by med vandkontakt, og på mange måder føles det lidt som andre nordeuropæiske havnebyer. Det er det samme drive og det samme DNA som større byer, men lidt mindre travl og lidt mere lokal. Det er på den måde, at byen adskiller sig fra de andre«, siger Caroline Nagel.