Madaffaldet skal tilbage til markerne: »Det virker fuldstændigt skrigende logisk at gøre det på den her måde«
På økologiske landbrug arbejder man med naturlige kredsløb frem for kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Det gavner naturen, men gør de økologiske landmænd afhængige af husdyrgødning – medmindre de tænker nyt.
På mange måder er markerne omkring Holmegaard et billede på, hvordan landbruget så ud i gamle dage, før industrialiseringen forvandlede store dele af det danske landbrugslandskab til store marker med ofte kun ganske få afgrøder som byg, hvede og rug. Omkring Holmegaard bølger markerne med et dusin forskellige korn- og plantesorter, fra hvede og havre til hestebønner, raps, kløver og græsfrø. Hist og pist titter der en tidsel, valmue eller en kornblomst op. Der er masser af læhegn og vandhuller, og dåvildt og harer lægger dagligt vejen forbi.
Det ligner et landbrug, der er bygget op omkring økologiens kerneprincip om at dyrke fødevarer uden brug af syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning, men ved hjælp af naturlige kredsløb. Der er bare et problem. For at indgå i det kredsløb har økologiske landmænd været afhængige af gødning fra dyr. Og dem har landmanden Ole Olsen, der driver landbruget Holmegaard med sin søn Frederik, aldrig haft lyst til at holde:
»Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville drive et økologisk landbrug, men også, at jeg ikke havde lyst til at holde dyr. Det der med at få husdyr bare for gødningens skyld, det har aldrig været noget for mig, og så har der traditionelt set ikke været så mange muligheder,« fortæller Ole Olsen, der startede det økologiske landbrug for mere end 25 år siden, men i 2005 lagde det om til et konventionelt landbrug - netop fordi han ikke kunne få adgang til økologisk husdyrgødning.
Ole Olsen kunne dog hurtigt mærke, at det var den gale vej at gå. Derfor valgte han i 2010 at vende tilbage til økologien – stadig uden at holde dyr, men med moderne teknologi ved hånden. Nu indgår han nemlig i et mere moderne form for kredsløb, hvor han får gødning fra biogasanlæg, der omdanner madaffald fra storbyerne til økologisk gødning til markerne:
»Det virker fuldstændigt skrigende logisk at gøre det på den her måde. Jeg producerer nogle varer, som bliver solgt til nogle forbrugere i en by, men de næringsstoffer, der er i varerne, dem skal jeg jo have tilbage. Ellers er det ligesom at have en bankkonto, du kun hæver fra, uden nogensinde at sætte noget ind på den. Før eller siden går det galt,« fortæller Ole Olsen.
Og selvom det kan virke mere naturfjernt end de kredsløb, tidligere generationers landmænd praktiserede, så er det helt i tråd med økologiens grundprincipper. Det siger Sven Hermansen, som er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i næringsstoffer og planteproduktion.
»Økologiens værdier bygger på cirkulære kredsløb. Vi må ikke tære på jordens ressourcer. Den skal være lige så frugtbar – eller gerne mere frugtbar – år for år. Derfor er det vigtigt, at næringsstofferne finder tilbage til markerne, når fødevarerne er blevet sendt til byerne,« siger Sven Hermansen. Han understreger dog, at det er et kompliceret regnskab.
»Selvfølgelig lever vi i en uperfekt verden, hvor vi aldrig kan have 100 procent lukkede kredsløb, men idéen er, at vi skal stræbe efter at tage ansvar for de ressourcer, vi sender afsted, og sikre, at de på en eller anden måde kommer tilbage til jorden«.
Harmonerer med økologiens kerneværdier
Casper Laursen er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Her arbejder han med at finde nye næringsstoffer, der kan hjælpe de økologiske landmænd, og med at finde ud af, hvordan de eksisterende næringsstoffer kan bruges bedre.
Han fortæller, at biogasanlæg spiller en stor rolle for økologiske landbrug – også for dem, der specialiserer sig i at dyrke planter frem for at holde dyr – og i en tid, hvor der er fokus på at spise mindre kød og flere planter både for klimaet og sundhedens skyld, kan det blive afgørende:
»Et af de ben, økologien står på, er, at vi skal genanvende og recirkulere så meget som overhovedet muligt, og det harmonerer virkelig godt med at bruge næring fra biogasanlæg, der kan omdanne affald til gødning,« siger Casper Laursen.
Han fortæller dog, at det ikke altid har været uden komplikationer. Biogasanlæggene gjorde for alvor deres indtog på det danske marked i 1990’erne, hvor de blev udbredt i det konventionelle landbrug. Først i 2009 fik Danmark et anlæg, der var designet specifikt til at producere økologisk plantebiomasse, men der var så mange tekniske udfordringer, at en del landmænd blev tilbageholdende. Siden da er der imidlertid sket store teknologiske fremskridt, men der er stadig to primære udfordringer:
»Den første er, at der ofte er stor folkelig modstand mod at få opført et biogasanlæg i ens nærområde, fordi det kan føre til en del trafik og til tider til en speciel lugt. De fleste synes, det er en god idé, de vil bare ikke have, at det ligger ved siden af, hvor de bor. Og den anden er kvaliteten af produktet. Nogle gange oplever landmændene, at gødningen ikke er ren nok,« fortæller Casper Laursen, som udover plastikrester også insisterer på, at der fortsat fokuseres på risici for eventuelle andre miljøfremmede stoffer i gødningen.
Ole Olsen har også oplevet komplikationer, men han betragter dem som børnesygdomme:
»Den største udfordring, når det kommer til biogas, har nok været for selve biogasanlæggene. Sådan en reaktor er jo en levende mekanisme med mange bakterier, der nogle gange ikke har opført sig, som de skulle. Nogle gange har vi fået mindre gødning, end vi skulle have haft, og vi har oplevet, at det ikke havde de helt rigtige værdier. Men det er forbigående problemer, og teknologien bliver bedre,« siger landmanden.
Kvælstof er et af planternes vigtigste næringsstoffer og er nødvendigt for, at de kan vokse.
I det konventionelle landbrug tilføres kvælstof primært som kemisk fremstillet kunstgødning, hvor næringsstofferne er direkte tilgængelige for planterne. Kunstgødning er ikke tilladt i økologisk produktion. I stedet bygger økologien på et kredsløb, hvor jordens biologiske processer omsætter næringsstoffer fra blandt andet husdyrgødning, kløvergræs og andre organiske materialer. Målet er at fodre jorden frem for planten.
Det gør økologisk produktion mere afhængig af naturens egne processer, som kan være mere udfordrende at håndtere. Begrænset adgang til kunstgødning og fravær af syntetiske pesticider er hovedårsagerne til, at økologiske afgrøder typisk giver lavere udbytter end konventionelle.
»På nogle punkter er vi der, hvor det konventionelle landbrug var for 25 eller 30 år siden rent udbyttemæssigt. Men det føles lidt som at dyrke akrobatik uden sikkerhedsnet under sig«
- Ole Olsen, landmand
Gavnligt for naturen
Selvom der kan være visse udfordringer ved at anvende gødning fra biogas, så har økologisk landbrug generelt en mindre påvirkning af grundvand og natur.
Det skyldes blandt andet, at økologer ikke bruger kunstgødning eller syntetiske pesticider, og at de tilfører væsentligt mindre kvælstof til markerne. I gennemsnit bruger økologer 80 - 100 kg kvælstof mindre pr. hektar end andre landmænd, og mange økologer bruger kun 65 kg kvælstof pr. hektar.
Og når der tilføres mindre kvælstof og ingen syntetiske pesticider, er der også mindre risiko for udvaskning til grundvand, vandløb, søer og fjorde:
»Hvis du ikke bruger nogle pesticider på markerne, så kommer der ikke nogen pesticider i grundvandet. Så simpelt er det jo faktisk,« siger Sven Hermansen.
Økologisk landbrug må ikke bruge kunstgødning og er derfor afhængigt af at få næringsstoffer tilbage til jorden. Her kan storbyernes organiske affald spille en rolle. Madaffald, spildevand og andre organiske restprodukter kan afgasses til biogas.
Under processen udvindes energi, mens næringsstofferne bliver tilbage i den afgassede biomasse, som kan bruges som gødning i landbruget. På den måde kan biogas forbinde by og land: Affald fra byerne bliver til energi og næringsstoffer til markerne.
Godt håndværk skal løfte udbytterne
Fraværet af syntetiske pesticider giver også bedre vilkår for vilde planter, insekter og andre arter på og omkring markerne. Til gengæld betyder den lavere tilførsel af næringsstoffer og fraværet af sprøjtemidler også, at økologiske marker som regel giver lavere udbytter end konventionelle.
Det er imidlertid også noget, Ole Olsen forsøger at lave om på. Og gødningen fra de moderne biogasanlæg er kun et af redskaberne i hans værktøjskasse.
Ved hjælp af godt, gammeldags agronomisk håndværk, som han kombinerer med ny forskning, arbejder han på at styrke jordens biologiske processer. Han arbejder blandt andet med bælgplanter som kløver, lucerne og hestebønner, der kan skaffe nyt kvælstof til jorden ved hjælp af bakterier på planternes rødder. Samtidig indgår markerne i komplekse sædskifter, hvor de i perioder ligger med kløvergræs alene, så jorden opbygges med kvælstof til de efterfølgende års afgrøder.
»På nogle afgrøder kan man med dygtighed komme op at ligge på stort set det samme udbytte som i det konventionelle landbrug, eller i al fald på 70-80 procent af udbyttet. På nogle punkter er vi der, hvor det konventionelle landbrug var for 25 eller 30 år siden rent udbyttemæssigt. Men det føles lidt som at dyrke akrobatik uden sikkerhedsnet under sig,« fortæller Ole Olesen, der som økologisk landmand er mere sårbar over for insekter, plantesygdomme og ukrudt end hans kollegaer i det konventionelle landbrug.
Han er dog ikke misundelig, for han nyder den faglige udfordring, der er i at dyrke mange forskellige afgrøder, og den tilfredsstillelse, der er i at se, hvordan jorden år for år bliver mere frugtbar:
»Vi kan se, at det går den rigtige vej. Vi bliver bedre og bedre til det med kvælstof, og nu er vi også begyndt at excellere i bakteriefloraen i jorden. På mange marker med ren planteavl falder kulstofindholdet i jorden, men vores jord bliver bedre og bedre. Jeg ser det faktisk som en af vores store bedrifter.«
Artiklen er blevet til med støtte fra FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Nye naturkrav til alle økologer
Økologisektionen i L&F præsenterer i øjeblikket et konkret forslag til nye naturkrav der skal gælde for alle økologiske producenter. Forslaget skal styrke biodiversiteten i agerlandet og tydeliggøre flere positive effekter ved den økologiske produktion.
Forskning har vist, at der er omkring 30 pct. mere biodiversitet på de økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle bedrifter. Men biodiversiteten kan med enkle tiltag også forbedres betragteligt i det økologiske agerland. Hvis der bliver stillet konkrete minimumskrav til biodiversitetsindsatser for alle økologer, så forventer Økologisektionens bestyrelse, at det generelt vil øge den samlede biodiversitet på de økologiske ejendomme. Det vil være med til at tydeliggøre for omverdenen, at økologien også går forrest når det gælder gode forhold til flere vilde dyr og planter i agerlandet.
Økologisektionen arbejder med en model, hvor marknaturscoren beregnes på baggrund af en kombination af bedriftens faste landskabselementer og andelen af markskel i forhold til markernes størrelse.