På Risbjerg går dyrevelfærd og biodiversitet hånd i hånd

Den økologiske bondegård Risbjerg på det sydlige Fyn er hjem for mange økologiske dyr, men de sidste par år er det ikke bare økologiske grise, skotske højlandskvæg og en lille flok høns, der har vandret rundt på markerne i det bakkede landskab.

De mange fritgående dyr har haft selskab af forskere, der har nærstuderet forskellige dele af det økologiske landbrug. En af dem havde fokus på dyrevelfærd. Hun stod otte timer hver dag og betragtede de økologiske grisene for at se, om de faktisk gør brug af de muligheder, de har, når de går på græs. Et andet team af forskere kiggede på biodiversiteten. De gik rundt på de mange hektar for at tælle, hvor mange insekter, vilde planter og vilde dyr, der var på markerne.

Forskerne havde hver deres tilgang til økologien, på samme måde som mange forbrugere har. Undersøgelser viser nemlig, at det er forskelligt, hvad der får dem til at prioritere økologiske varer, også når de koster lidt - eller meget - mere. Nogle har fokus på sundhed og vælger at købe økologiske produkter for at undgå rester af sprøjtemidler. Andre tænker mest på naturen og hvordan økologisk landbrug kan bidrage til øget biodiversitet og renere grundvand. Og så er der dem, for hvem dyrevelfærden vejer tungest.

Men for Kirsten Rasmussen og hendes mand Hans Erik Jørgensen, der i snart tyve år har drevet økologisk landbrug på gården Risbjerg, hænger det hele sammen.

»For nogle borgere er det dyrevelfærd, der er afgørende, og for andre er det hensynet til naturen eller ønsket om at undgå kemikalier, men vi ser det mere som én samlet ting. Det, der er godt for dyrene, er næsten altid også det, der er godt for jorden og naturen, og vice versa. Det hele hænger sammen«.

Holistisk tilgang og tørre tal

Den holistiske tankegang former stort set alt på Risbjerg Landbrug, fra hverdagen og landskabet til langtidsplanlægningen og økonomien. Landbruget spreder sig over cirka 350 hektar, hvor arealet bruges til økologiske søer og deres smågrise samt til dyrkning af proteinrigt foder til dyrene. Ligesom på mange andre økologiske landbrug har Kirsten Rasmussen og hendes mand sat en række benspænd op for sig selv, for de vil ikke bare have så mange afgrøder ind og så stort et afkast ud som muligt – de vil også påvirke jorden så lidt som muligt undervejs.

Det betyder blandt andet, at de kører med færre og mindre maskiner på markerne, og at deres dyr går ude mere, end der er krav til:

»Der er dyr ude overalt på landbruget, men det handler ikke kun om dyrevelfærd, for det kommer jo ikke kun dyrene til gode, at de går ude på markerne. Når grisene går og græsser, gøder de samtidig marken, og så kan vi slippe for at køre ud med tunge gyllevogne året efter. Og i stedet for, at vi skal køre rundt med en stor brakpudser, når vi skal pleje naturen, har vi de her skotske højlandskvæg, som holder græsset og krattet nede, samtidig med, at de bidrager med gode bøffer og frugtbar jord – sådan en kokasse er en kæmpefabrik for biodiversiteten,« fortæller Kirsten Rasmussen, som bakkes op af en lang række danske forskningsprojekter.

De viser, at økologiske marker i gennemsnit rummer flere vilde planter, flere bestøvende insekter og større artsrigdom end konventionelle marker, selvom det varierer fra sted til sted. Og når marker bliver afgræsset af drøvtyggere, gavner det både blomster, insekter og engfugle, samtidig med, at det skaber variation i landskabet.

For mange økologiske landmænd er tankegangen om at gøre noget ekstra en selvfølge og noget, de har praktiseret i årtier. Men det er til gengæld nyt, at der traver forskere rundt i hælene på både landmændene, dyrene og insekterne for at måle effekten af tiltagene:

»At samarbejde med naturen, have fokus på dyrevelfærd og belaste så lidt som muligt er nogle af økologiens grundprincipper, og det er nogle værdier, man i meget høj grad vælger til, når man vælger at omlægge sit landbrug til økologi. Men for mange økologer er det noget, de har arbejdet med uden at være hundrede procent bevidste om effekten, og uden at tænke på, hvordan man kan måle og dokumentere den«, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug og centrets teamleder for klima og natur.

Fra faglig udfordring til dyrevelfærd som omdrejningspunkt

Da Kirsten Rasmussen og hendes mand i sin tid valgte at deres landbrug skulle være økologisk, handlede det til at starte med om, at de havde lyst til den faglige udfordring i at drive et landbrug, hvor der bliver brugt så lidt medicin og så få kemikalier som muligt. Men hurtigt ændrede parrets fokus sig til dyrevelfærd:

»Da først vi var i det, så udviklede det sig bare, og det begyndte at handle mindre om økonomi og mere om at skabe det bedst mulige dyreliv i staldene og på markerne. Pludselig var det dét, der var omdrejningspunktet,« fortæller Kirsten Rasmussen.

En del af de tiltag, man arbejder med på Risbjerg Landbrug, er affødt af de strenge krav, der er til landbrug, der vil dyrke økologiske varer – eksempelvis at dyrene skal have mere plads både ude og inde, at de skal have økologisk foder som helst, skal komme fra lokalområdet, at de skal have adgang til det fri og kunne græsse, rode og bevæge sig frit, at der er strenge regler for brug af medicin, og at økologiske grise skal have lange haler.

Men på mange punkter går de længere. Eksempelvis går deres søer ude på marken hele året, og ikke kun om sommeren. De kan altid bygge rede, de har altid rigeligt med plads, de kan altid rode i jorden, og de kan altid spise sig mætte. Udover almindeligt økologisk grisefoder har grisene sommer og vinter altid adgang til grovfoder. Om sommeren er det frisk græs, og om vinteren er det ensilage. Sammen med forskerne har Risbjerg også udviklet en ny blanding, der består af græs og urter:

»Det tager meget mere tid at passe dyrene, når de har de her vilkår, og deres foder er meget dyrere. Men vi kan jo se, at de har det godt. Og der er ingen af os, der har lyst til at arbejde i en stald døgnet rundt, så vi synes heller ikke, at dyrene altid skal være i en stald. De skal kunne opføre sig som grise,« siger Kirsten Rasmussen.

Arbejdet lønner sig, og det er Kirsten Rasmussen glad for at have en forskers ord for. Da de havde dyrevelfærds-forskeren på besøg for at undersøge, om dyrene rent faktisk gjorde brug af de gode forhold, fik de ikke bare bekræftet, at grisene var mere aktive og brugte mere tid på at udleve deres naturlige adfærd, som eksempelvis at rode i jorden. De havde også færre konflikter, og der var mindre tumult mellem dem:

»Der er krav om, at økologer ikke må klippe halen af grise, men det er slet ikke noget vi overvejer. Vi har aldrig klippet halen af en gris, for vi kan godt have dyr i en stald, uden at de bider hinanden i halen. Og sådan noget som skuldersår, som der engang var store problemer med i visse dele af landbruget, eksisterer ikke hos os, for dyrene ligger aldrig stille det samme sted. Mange problemer løser sig selv, hvis man giver dyrene det, de har brug for,« siger Kirsten Rasmussen.

Forbrugerne skal forstå forskellen

Det kræver selvfølgelig ressourcer at drive landbrug på den måde, og det kræver en løbende informationsindsats til forbrugerne, så de ved, hvad de betaler for. Det gælder både viden om dyrevelfærden i den økologiske produktion, og hvad den økologiske produktionsform betyder for naturen. For mens næsten alle danskere kender til ø-mærket, så er det de færreste der ved, præcis hvilke krav det stiller, og endnu færre, der ved, hvor meget længere mange økologiske landmænd går.

Mens økologireglerne stiller krav om, at man ikke bruger kunstgødning eller syntetiske pesticider, og der er krav om kulstofopbyggende og flerårige afgrøder i sædskiftet, så er der ikke nogen regler om, hvor meget såkaldt natur, der skal være i og omkring de økologiske marker. Det er Risbjerg et af flere økologiske landbrug, der gerne vil lave om på, for de vil gerne vise forbrugerne, at de går længere, end reglerne kræver, når det kommer til biodiversitet, klima og med at skabe bedre rammer for naturen i agerlandet.

Kirsten Rasmussen og hendes mand begyndte eksempelvis for flere år siden at arbejde mere bevidst med at etablere læhegn mellem markerne for at give grisene mere skygge, give vilde fugle flere steder at lande, sikre markerne bedre mod klimakrisens vilde vejr, og generelt gøre noget godt for biodiversiteten (det gik næsten for godt: de første 250 æbletræer blev spist af dådyr, så nu er de i gang med andet og tredje forsøg).

Det er en af grundene til, at Risbjerg Landbrug gerne bruger tid og penge på at deltage i forskningsprojekter, der bekræfter de antagelser, de selv har – eksempelvis da dyrevelfærdsforskeren bekræftede, at grisene gjorde brug af de gode forhold, og biodiversitets-projektet slog fast, at der var flere insekter, orme, mere ukrudt og flere fugle på landbrugets område.

»Vi vil meget gerne fortælle forbrugerne, at der faktisk er endnu større forskel på konventionelle og økologisk produkter, end de tror, både når det kommer til dyrevelfærd, biodiversitet og klimaet. Selvfølgelig skal vi fortælle, at vi tager os ekstra godt af naturen, og selvfølgelig skal vi kunne dokumentere effekten af det,« siger Kirsten Rasmussen.

Det er imidlertid ikke altid lige så let at dokumentere økologiens effekter, netop på grund af den holistiske tilgang. Den gør det svært at måle ting isoleret, for mange af gevinsterne hænger sammen i et komplekst samspil, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Hun bruger kvægproduktion som eksempel: Når køer græsser, kan det reducere metanudledningen – præcis hvor meget, forskes der stadig i. Men græsset har samtidig en række andre positive effekter. Mere græs i sædskiftet mindsker behovet for kvælstofgødning, øger jordens kulstofindhold, styrker jordsundheden og gør markerne mere robuste over for tørke og andre klimaekstremer. Samtidig reduceres risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

»Det er netop styrken ved økologien, at den måde, man dyrker jorden på, giver flere positive effekter på én gang. Men det er klart, det er sværere at håndtere virkemidler i en systemsammenhæng, end hvis man bare kan se lidt mere isoleret på det og vurdere, hvor meget hver enkelt ting batter,« siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Prisbevidste danskere skal drive udviklingen

Julie Cherono Schmidt Henriksen fortæller, at dokumentationen kun er blevet mere afgørende for økologien i takt med, at fødevarepriserne er steget de sidste par år. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor forbrugerne er meget opmærksomme på priserne, når indkøbsvognen fyldes. Danskerne er nemlig et af de europæiske folkefærd, der bruger den mindste del af deres budget på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke, også selvom vi har nogle af Europas højeste fødevarepriser. Det viser Eurostat-undersøgelser, hvor Danmark igen og igen ligger under det europæiske gennemsnit.

Hvis landbruget for alvor skal flytte sig i en grønnere retning, kræver det, at efterspørgslen fra forbrugerne følger med. Og hvis forbrugerne skal være villige til at betale mere for økologiske varer, skal de også kunne se, hvad de får for pengene:

»Den største barriere, der er for at få flere økologiske landmænd til at gå endnu videre, er afsætningen. Der er ikke nok afsætning til den danske forbruger, fordi vi i Danmark har så meget fokus på, at mad skal være billigt, men måske kan det gøre en forskel, hvis de økologiske landbrug i højere grad kan vise, at de adskiller sig på parametre som biodiversitet og klima,” siger Christoffer Grønne, som er specialkonsulent med fokus på biodiversitet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

»Der er ikke nogen tvivl om, at landmændene gerne vil gøre mere. Når vi er ude og møde dem, er det tydeligt, at de gerne vil arbejde mere med nyttedyr, marknatur som læhegn og afgræsningens effekt på biodiversiteten i jorden, men det skal give mening økonomisk.«

Det er Kirsten Rasmussen enig i. Hun har været glad for at se økologien få mere opmærksomhed blandt politikerne og er overbevist om, at landmændene er klar til at levere flere økologiske fødevarer, men efterspørgslen er nødt til at komme fra forbrugerne og skal hjælpes på vej:

»Du er 100 procent sikkert nødt til at få forbrugerne med, hvis det skal rykke. Det er det, der driver det. Det virker ikke, hvis politikerne forsøger at drive udviklingen uden at have forbrugerne med. Derfor er det nødvendigt hele tiden at holde fokus på, hvad man får for de ekstra penge økologiske fødevarer koster. Det skal ske gennem løbende oplysningsindsatser og det er jo netop derfor, vi gerne vil kunne dokumentere effekten af de ekstra ting vi gør.«